I dag har jeg haft "fri" selvom jeg har vagt! Fri for "dem"!!!
Jeg startede faktisk dagen i dag i går med at gå rigtigt sent i seng, chatte med fantastisk gammel veninde, der forresten er i Rio disse dage og sove længe i dag. Altså veninden er ikke gammel i sig selv, men vi har kendt hinanden i virkelig mange år... 17 år!!! Men altså lidt gammel er hun, eller i hvertflad er hun ældre end mig. HELE 2!!! måneder ældre.
"Han" tog "dem" med i Zoo fra om formiddagen, og jeg håbede i mit stille sind, at de ville fare vild... Men det gjorde de ikke!
Jeg fejrede min fridag og ensomhed med et laangt ophold på fajancestolen. Ikke fordi det som sådan var nødvendigt, men fordi jeg kunne. Og oplevelsen af at kunne sidde der (og formentlig fyre startskuddet af til en mindre koloni af hæmorider) uden at blive forstyrret, ja selv hunden lod mig, helt ekstraordinært, være i fred var ikke kun underlig, men også noget jeg godt kunne vænne mig til... Altså toiletbesøg ALENE...
Når der kommer noget ud, så må der jo noget ind igen, så jeg tog ind på den foretrukne café for at eliminere en brunch.
Jeg sad der i sofaen der var fyldt til bristepunktet med sol og spiste bacon, eller jeg mener selvfølgelig brunch... Med en let brise ind af døren og god musik på anlægget fik jeg pløjet en masse dameblade igennem UDEN at blive forstyrret vel at mærke!!! Og moden er nok en størrelse jeg har haft en længere orlov fra, hvilket ikke bekymrer mig synderligt. Men ikke destomindre finder jeg det interessant, at på trods af formaninger fra diverse designere, om at man skal have en individuel stil, så er der stadig et kæmpe marked, der dikterer hvordan ens individuelle stil skal være...
Og det var himmelsk at høre noget andet end "moooaaar's greatest hits", at spise UDEN små insisterende fedtede fingre på min tallerken og bare det at sidde (i dagslys) og være ALENE!!!
Ib René Cairo er altså det bedste sted at blive tanket op på overskudskontoen, når man nu også lige står i en situation, med tilkaldevagt og max 30 minutter til hospitalet. Og tanken om at vide jeg rent faktisk var på job -en slags, bidrog til at nydelsen blev endnu større!
Hjemme igen er "de" travlt beskæftiget med at lege på terrassen med assorteret nabo-yngel. Og når "de" bare holder sig derude med leg uden at skændes, så er det faktisk ikke så slemt at være vendt retur, med udvidet horisont på modefronten, fra mit "sanctuary".
Jeg aner ikke hvad der er sket i verden i dag, hvilket jeg egentlig har det fint med, men jeg har i hvertfald fundet ud af, at jeg IKKE hopper med på signalfarve-moden, selvom den er inspireret af surfmiljøet i LA.
mandag den 25. april 2011
søndag den 24. april 2011
Hvis børn er en gave, hvor helvede sidder byttemærket så henne???
Det hele startede egentligt meget godt og fredeligt med at "de" stod op ved 8-8.30 tiden. Og en halv time efter kom jeg så slæbende ned af tappen fordi "de" forlangte morgenmad. En liter surmælk fordelt på A38, pære/banan og appelsin/mandarin jævnet med et kg havregryn og et diskret drys kokos senere var der atter ro i den lille lejr bestående af lille men utrættelig hær.
Og jeg må fastholde mig selv i netop det tidspunkt, fordi som dagen skred frem, kan jeg nu ved dagens slutning se i bakspejlet, at netop det tidspunkt var det eneste tidspunkt jeg rigtigt kunne lide "dem".
Jeg burde have anet uråd. Karla startede med at tage bleen af og løbe ind i stuen, mens hun triumferende råbte "tisse-numse", mens hun stod og struttede i sofaen, lige op i skærmen på sin storesøster, der forståeligt nok, var halvt panisk og halvt ved at brække sig... (Heldigvis VAR det rent faktisk "kun" en tisse-numse der blev flashet... -og lige netop i denne situation KUNNE det have været meget meget MEGET!!! værre!)
"Kun" 3 timer senere var vi klar til at gå. Nå ja, i dag var den dag jeg (tåbeligt nok) havde valgt til at shoppe sommerfodtøj til "dem", og jeg havde på forhånd lagt en skudsikker plan! -eller næsten...
Vi starter i Eventyrsport, fordi de har de sandaler jeg absolut vil have til "dem". Og det er så også så meget sagt! For selvfølgelig havde de ikke størrelserne hjemme, og selvfølgelig havde alle de andre (utroligt emsige) forældre også gjort denne påskelørdag til deres store sandal-shoppedag.
I ren og skær afmagt og affekt styrer jeg direkte mod Storcentret. Og det er jo tydeligt for enhver, at jeg har efterladt min sunde fornuft hjemme, hvor chihuahuaen formentlig gjorde grimme ting med den.
Hvis man nogensinde har undret sig over hvad skærsilden er for en størrelse, så er Aalborg Storcenter en sådan lørdag et rimeligt godt bud...
Det er virkelig svært, som i VIRKELIG!!! svært, at koncentrere sig om at finde fodtøj til "dem" på hhv. 2,5 og 6,5 år, når 2,5 år hele tiden råber, at hun "faktisk altså er sulten til mad" og 6,5 hele tiden spørger og meget vigtige ting, såsom "hvordan staver man til snørebånd?" 2,5 nægter at holde i hånd, og råber "aaaav" hvergang man tager hende i hånden. Og insisterende på at gå alene, håber jeg et kort øjeblik, at hun bliver væk. Altså bare en lille smule væk...
Når Emma skulle prøve sko, så tog Karla sine sko af og vice versa. Det er faktisk utroligt, at begge formåede at komme hjem med de sko på, som de tog afsted i. Altså på et tidspunkt var det ved at smutte, og da Emma står i strømpefødder og kigger anklagende på mig og spørger surt hvor hendes sandaler er, kan jeg mærke hvordan den der store blodåre man har i panden nærmest er ved at eksplodere!
Og sandaler og sko ryger af og på i et sådan tempo, at jeg tilsidst truer med at lime de skide sandaler fast til fødderne på dem.
Frokost i IKEA forløb rimeligt roligt. Altså selve frokosten. Resten af turen i IKEA var lige så kaotisk som åbningsdagen på Wall Street... Karla stak af konstant, og når jeg ville indfange hende, så løb hun endnu hurtigere med et smørret grin og et fjoget udtryk i fjæset. Når jeg indhentede hende, smed hun sig på gulvet. Og når jeg så løftede hende og tog hende under armen som en gris, så hylede og skreg hun som en stukket én af slagsen OG skreg "aaav mor, det gøøør ooondt, jeg kan ikke liiiii det, aaav".
Heldigvis var der ikke særlig mange i IKEA sådan en lørdag eftermiddag... -og heldigvis kiggede de 4000 mennesker der var der ikke særligt meget... Man kunne bare se tænkeboblerne der steg op fra alle 4000 hoveder "tsk tsk... stakkels enlige etniske mor. Hun har det ikke nemt. Og så uvorne unger... ja, det er den slags der kommer ud af sådanne ægteskaber" -eller nogle tænkte sikkert også: "nå, så er det fars weekend. Se den lille unge thai-mand. Han har jo ikke styr på en skid... tsk tsk... de fremmede kulturer"...
Nu kunne det ikke blive meget værre vel? Men så ville det sgu da være for nemt! Så Emma der har opført sig ganske eksemplarisk vil også være med i cirkusset, og bidrager simpelthen til den gode stemning med an ordentlig omgang næseblod!
Så fik vi fart under IKEA-vognen. Karla der var fuldstændig besat af sin sut (der lå i bilen), havde ikke den fjerneste forståelse for, at hendes søster var ved at forbløde via næsen. Da vi endelig finder toiletterne er Emma helt rød i ansigtet af blod, og Karla endnu rødere i ansigtet af... raseri...
Jeg kan stort set ikke høre hende skrige mere, fordi der nu har etableret sig tinnitus-agtige tilstande i mine ører, men jeg kan mærke på vindstyrken, at der er godt med decibel på damen.
Da "de" langt om længe er pakket i bilen og IKEA-sagerne ditto er det kurs direkte hjem! Karla falder i søvn inden bilen er startet, og TAK for det!!! Hjemme bliver Karla læsset af og smidt i seng, hvor faren allerede lå i dyb kog. Emma (den søde af "dem") og jeg kapitulerer til vores foretrukne café for at styrke os med vulgær-lækker chokoladekage og knivskarp espresso. Altså Emma får en smoothie...
Da jeg så vil betale, går det op for mig, at jeg må have pakket pengene med ud af bilen, da jeg læssede IKEA-tingene af hjemme...
Da vi når hjem til Visse efter penge, som jeg ikke kan finde i køkkenet overhovedet!!! -går det op for mig, at (den forpulede) taske med pengene hele tiden har befundet sig bag forsædet!!! Arrrrrgh! Lige da dét gik op for mig, syntes jeg at kunne fornemme hvordan adskillige af de små blodkar i såvel øjne som tinding brister!
Resten af eftermiddagen går, for mit vedkommende, med at ignorere "dem" og grille ting og sager på Weberen.
Dagen blev reddet med en god saglig aften-snak om honningmelon-bryster og Simon Kvamm look-alikes over ti liter kaffe.
Hvis man kunne blive verdensmester i verdens dårligste dag, så havde jeg vundet guld!
Og jeg må fastholde mig selv i netop det tidspunkt, fordi som dagen skred frem, kan jeg nu ved dagens slutning se i bakspejlet, at netop det tidspunkt var det eneste tidspunkt jeg rigtigt kunne lide "dem".
Jeg burde have anet uråd. Karla startede med at tage bleen af og løbe ind i stuen, mens hun triumferende råbte "tisse-numse", mens hun stod og struttede i sofaen, lige op i skærmen på sin storesøster, der forståeligt nok, var halvt panisk og halvt ved at brække sig... (Heldigvis VAR det rent faktisk "kun" en tisse-numse der blev flashet... -og lige netop i denne situation KUNNE det have været meget meget MEGET!!! værre!)
"Kun" 3 timer senere var vi klar til at gå. Nå ja, i dag var den dag jeg (tåbeligt nok) havde valgt til at shoppe sommerfodtøj til "dem", og jeg havde på forhånd lagt en skudsikker plan! -eller næsten...
Vi starter i Eventyrsport, fordi de har de sandaler jeg absolut vil have til "dem". Og det er så også så meget sagt! For selvfølgelig havde de ikke størrelserne hjemme, og selvfølgelig havde alle de andre (utroligt emsige) forældre også gjort denne påskelørdag til deres store sandal-shoppedag.
I ren og skær afmagt og affekt styrer jeg direkte mod Storcentret. Og det er jo tydeligt for enhver, at jeg har efterladt min sunde fornuft hjemme, hvor chihuahuaen formentlig gjorde grimme ting med den.
Hvis man nogensinde har undret sig over hvad skærsilden er for en størrelse, så er Aalborg Storcenter en sådan lørdag et rimeligt godt bud...
Det er virkelig svært, som i VIRKELIG!!! svært, at koncentrere sig om at finde fodtøj til "dem" på hhv. 2,5 og 6,5 år, når 2,5 år hele tiden råber, at hun "faktisk altså er sulten til mad" og 6,5 hele tiden spørger og meget vigtige ting, såsom "hvordan staver man til snørebånd?" 2,5 nægter at holde i hånd, og råber "aaaav" hvergang man tager hende i hånden. Og insisterende på at gå alene, håber jeg et kort øjeblik, at hun bliver væk. Altså bare en lille smule væk...
Når Emma skulle prøve sko, så tog Karla sine sko af og vice versa. Det er faktisk utroligt, at begge formåede at komme hjem med de sko på, som de tog afsted i. Altså på et tidspunkt var det ved at smutte, og da Emma står i strømpefødder og kigger anklagende på mig og spørger surt hvor hendes sandaler er, kan jeg mærke hvordan den der store blodåre man har i panden nærmest er ved at eksplodere!
Og sandaler og sko ryger af og på i et sådan tempo, at jeg tilsidst truer med at lime de skide sandaler fast til fødderne på dem.
Frokost i IKEA forløb rimeligt roligt. Altså selve frokosten. Resten af turen i IKEA var lige så kaotisk som åbningsdagen på Wall Street... Karla stak af konstant, og når jeg ville indfange hende, så løb hun endnu hurtigere med et smørret grin og et fjoget udtryk i fjæset. Når jeg indhentede hende, smed hun sig på gulvet. Og når jeg så løftede hende og tog hende under armen som en gris, så hylede og skreg hun som en stukket én af slagsen OG skreg "aaav mor, det gøøør ooondt, jeg kan ikke liiiii det, aaav".
Heldigvis var der ikke særlig mange i IKEA sådan en lørdag eftermiddag... -og heldigvis kiggede de 4000 mennesker der var der ikke særligt meget... Man kunne bare se tænkeboblerne der steg op fra alle 4000 hoveder "tsk tsk... stakkels enlige etniske mor. Hun har det ikke nemt. Og så uvorne unger... ja, det er den slags der kommer ud af sådanne ægteskaber" -eller nogle tænkte sikkert også: "nå, så er det fars weekend. Se den lille unge thai-mand. Han har jo ikke styr på en skid... tsk tsk... de fremmede kulturer"...
Nu kunne det ikke blive meget værre vel? Men så ville det sgu da være for nemt! Så Emma der har opført sig ganske eksemplarisk vil også være med i cirkusset, og bidrager simpelthen til den gode stemning med an ordentlig omgang næseblod!
Så fik vi fart under IKEA-vognen. Karla der var fuldstændig besat af sin sut (der lå i bilen), havde ikke den fjerneste forståelse for, at hendes søster var ved at forbløde via næsen. Da vi endelig finder toiletterne er Emma helt rød i ansigtet af blod, og Karla endnu rødere i ansigtet af... raseri...
Jeg kan stort set ikke høre hende skrige mere, fordi der nu har etableret sig tinnitus-agtige tilstande i mine ører, men jeg kan mærke på vindstyrken, at der er godt med decibel på damen.
Da "de" langt om længe er pakket i bilen og IKEA-sagerne ditto er det kurs direkte hjem! Karla falder i søvn inden bilen er startet, og TAK for det!!! Hjemme bliver Karla læsset af og smidt i seng, hvor faren allerede lå i dyb kog. Emma (den søde af "dem") og jeg kapitulerer til vores foretrukne café for at styrke os med vulgær-lækker chokoladekage og knivskarp espresso. Altså Emma får en smoothie...
Da jeg så vil betale, går det op for mig, at jeg må have pakket pengene med ud af bilen, da jeg læssede IKEA-tingene af hjemme...
Da vi når hjem til Visse efter penge, som jeg ikke kan finde i køkkenet overhovedet!!! -går det op for mig, at (den forpulede) taske med pengene hele tiden har befundet sig bag forsædet!!! Arrrrrgh! Lige da dét gik op for mig, syntes jeg at kunne fornemme hvordan adskillige af de små blodkar i såvel øjne som tinding brister!
Resten af eftermiddagen går, for mit vedkommende, med at ignorere "dem" og grille ting og sager på Weberen.
Dagen blev reddet med en god saglig aften-snak om honningmelon-bryster og Simon Kvamm look-alikes over ti liter kaffe.
Hvis man kunne blive verdensmester i verdens dårligste dag, så havde jeg vundet guld!
fredag den 22. april 2011
Dagens første kaffe
Nogle gange smager morgenkaffen meget bedre end andre. Denne morgenkaffe smagte helt fantastisk, men måske er det fordi morgenkaffen i dag også er formiddagskaffe? FOR i dag har vi sovet til kl. 9.30!!! Altså "han" er på arbejde, og har været det siden kl. 8.00, men så ved man jo hvor han er, og så roder han jo ikke her i mens.
Måske smager dagens første kaffe ekstra godt, fordi jeg har sovet i en helt ren seng i dyner der har hængt og luftet ude en hel varm solfyldt dag. Rent sengetøj ER altså bare luksus. Og sådan en ren seng må man ikke krybe i, hvis man ikke er nybadet. Nybadet var vi alle, og nogle havde et større behov herfor end andre, som i meget beskidte sommer-fødder... Jeg skulle jo som ALTID overdrive, og testede sådan et plaster (uden prabener) til, der havde til formål at trække hudorme og andre urenheder ud af huden på næsen... Og eeew!!! Behøver jeg at komme nærmere ind på, at det var en særdeles overraskende høst???
I går var vi til grill på terrassen hos Mortens bror og dennes ægteviv(i) og søde datter ("deres" kusine). Børnene legede i den store have i lette sommer-gevandter, hvor den gennemgående farve var grøn.
Og maden! -arhmmen altså! -man kan jo aldrig blive træt af en skamstegt grillpølse, der fuldstændigt har løsnet sig fra skindet og nærmest kun består af sprødt med sprødt. Jeg skal nok lade være med at beskrive den lækre kylling og den helt perfekte stegte steak, som jeg i øvrigt har haft craving efter i flere uger, for ALLE ved jo, at INTET overgår grill-pølsEN! Det kan også være med en så hyggelig aften in mente at dagens første kaffe denne formiddag er så god.
Kaffe udenfor er et kapitel for sig selv, men det er de fleste ting, man foretager sig udenfor jo. En rugbrød med leverpostej opnår jo helt exorbitant lækre dimensioner, når den bliver konsumeret ude i det fri. Og jeg tror ikke engang NOMA kan, eller vil forsøge at overgå dette koncept. Men det er nok mest fordi man trods alt er klog nok til ikke, at vove at molekylær-gastronomisere en rugbrød med leverpostej.
Èn af de bedste kopper kaffe min trods alt kære ægtefælle og jeg har nydt, tror jeg vi er enige om, foregik ved skranken til et lille træskur på en strand i Grækenland.
Om kaffen var i nævneværdig særklasse, eller om det var det samlede scenarie af varm eftermiddagssol, brusende lunt middelhavshavvand og duften af solcreme (formentlig indeholdende farlige parabener) der gjorde lige netop den kop kaffe (og den næste) så fantastisk, det skal man jo ikke være den store tænker, for at kunne gennemskue. Og den to timers (uforstyrrede) middagslur under parasollen gør jo, at også eftermiddagskaffe pludselig sorterer under "den første kop kaffe"
På jobbet spiller kaffe også en ret væsentlig rolle. Her er der dog ikke i så stor grad tale om nydelses-kaffe, men nærmere overlevelses-kaffe, og en sådan kop eller tre (i træk) skal man bestemt ikke underkende! Overlevelses-kaffen er mange gange en altoverskyggende livsline, når man lige er mødt, og er ganske bedrøvet over der er over 6 timer til man har fri, eller når man lige er mødt, og er ganske frustreret over der KUN er 6 timer til man har fri, for så forskellige kan dagene jo heldigvis være. Jeg har ofte spekuleret på, om jeg helt kommer til at savne smagen af henkogt løbesod, når jeg engang fratræder. -det finder jeg ud af om (alt for) mange år...
Det kan jo også godt være, at dagens første kaffe er så helt igennem vidunderlig, fordi det er dagens første! -og den anden kop er nu heller ikke værst.
Måske smager dagens første kaffe ekstra godt, fordi jeg har sovet i en helt ren seng i dyner der har hængt og luftet ude en hel varm solfyldt dag. Rent sengetøj ER altså bare luksus. Og sådan en ren seng må man ikke krybe i, hvis man ikke er nybadet. Nybadet var vi alle, og nogle havde et større behov herfor end andre, som i meget beskidte sommer-fødder... Jeg skulle jo som ALTID overdrive, og testede sådan et plaster (uden prabener) til, der havde til formål at trække hudorme og andre urenheder ud af huden på næsen... Og eeew!!! Behøver jeg at komme nærmere ind på, at det var en særdeles overraskende høst???
I går var vi til grill på terrassen hos Mortens bror og dennes ægteviv(i) og søde datter ("deres" kusine). Børnene legede i den store have i lette sommer-gevandter, hvor den gennemgående farve var grøn.
Og maden! -arhmmen altså! -man kan jo aldrig blive træt af en skamstegt grillpølse, der fuldstændigt har løsnet sig fra skindet og nærmest kun består af sprødt med sprødt. Jeg skal nok lade være med at beskrive den lækre kylling og den helt perfekte stegte steak, som jeg i øvrigt har haft craving efter i flere uger, for ALLE ved jo, at INTET overgår grill-pølsEN! Det kan også være med en så hyggelig aften in mente at dagens første kaffe denne formiddag er så god.
Kaffe udenfor er et kapitel for sig selv, men det er de fleste ting, man foretager sig udenfor jo. En rugbrød med leverpostej opnår jo helt exorbitant lækre dimensioner, når den bliver konsumeret ude i det fri. Og jeg tror ikke engang NOMA kan, eller vil forsøge at overgå dette koncept. Men det er nok mest fordi man trods alt er klog nok til ikke, at vove at molekylær-gastronomisere en rugbrød med leverpostej.
Èn af de bedste kopper kaffe min trods alt kære ægtefælle og jeg har nydt, tror jeg vi er enige om, foregik ved skranken til et lille træskur på en strand i Grækenland.
Om kaffen var i nævneværdig særklasse, eller om det var det samlede scenarie af varm eftermiddagssol, brusende lunt middelhavshavvand og duften af solcreme (formentlig indeholdende farlige parabener) der gjorde lige netop den kop kaffe (og den næste) så fantastisk, det skal man jo ikke være den store tænker, for at kunne gennemskue. Og den to timers (uforstyrrede) middagslur under parasollen gør jo, at også eftermiddagskaffe pludselig sorterer under "den første kop kaffe"
På jobbet spiller kaffe også en ret væsentlig rolle. Her er der dog ikke i så stor grad tale om nydelses-kaffe, men nærmere overlevelses-kaffe, og en sådan kop eller tre (i træk) skal man bestemt ikke underkende! Overlevelses-kaffen er mange gange en altoverskyggende livsline, når man lige er mødt, og er ganske bedrøvet over der er over 6 timer til man har fri, eller når man lige er mødt, og er ganske frustreret over der KUN er 6 timer til man har fri, for så forskellige kan dagene jo heldigvis være. Jeg har ofte spekuleret på, om jeg helt kommer til at savne smagen af henkogt løbesod, når jeg engang fratræder. -det finder jeg ud af om (alt for) mange år...
Det kan jo også godt være, at dagens første kaffe er så helt igennem vidunderlig, fordi det er dagens første! -og den anden kop er nu heller ikke værst.
onsdag den 20. april 2011
dagen efter dagen derpå
Eller i hvertfald dagen efter den store Cirkus Summarum-Føtex-krise... Men i dag er så dagen efter den store grill-krise...
Alt var jo timet og tilrettelagt fra i forgårs, sådan i går skulle være STORE 1. grill-dag!!! :smiley udformet som en Weber-kuglegrill der danser:
Jeg skyndte mig hjem fra job, efter en vidunderlig dag i lucentisrummet med 21 patienter og iført meget lyserød operationshue!
Hente Karla og hjem og starte grillen op, så den kunne blive godt varm til den lækre økologiske kylling, jeg jo havde købt dagen før i Føtex.
Eller INDEN jeg skulle starte grille op, så skulle den liiige gøres klar. Altså Morten havde jo lavet de indledende krampetrækninger, før han lagde sig til at sove eftermiddagssøvn på sofaen. -hvis det at afmontere det der dækken der hører til grillen, overhovedet tæller som indledende krampetrækninger???!!?... Det "eneste" jeg skulle gøre, var at gøre risten ren og gøre kyllingeholderen ren, som begge dele tilsyneladende var blevet glemt fra sidste år... Heldigvis har jeg sådan et meget stort fad til grillristen, og en tablet fra opvaskemaskinen og noget kogende vand skulle kunne klare opgaven...
Note to self: Husk at placere grillrist-opvaskebalje UDE I GRÆSSET og IKKE INDE PÅ TERRASSEN!!! -altså INDEN man fylder vand og rist i...
Og selvom jeg TROEDE jeg lige kunne flytte arrangementet fra terrasse til græs, så kan man jo med lethed regne ud, at det var et dødsdømt projekt.
En skam-skåret ringefinger, en tilnærmelsesvis forblødning via skamskåret ringefinger og adskillige eder og forbandelser senere var risten ren. Og JA! det VAR grillrist-opvaskebaljen jeg skar mig på!!! Livsfarlig grillrist-opvaskebalje! LIVSFARLIG -blev der sagt!
Morten??? -han sov skam stadig på sofaen!!! §$#€%&@
"De" tog heldigvis ud for at hoppe på trampElinen, så jeg fik lige lidt fred til at komme mig, ovenpå mine traumer. Utroligt hvor restituerende en effekt en Heineken kan have, og man burde kunne få det på recept med tilskud!
Grønsager og kylling blev monteret på (nyrengjort) aggregat til formålet og blev smidt i varm grill.
"De" kom hjem og så manglede vi bare maden.
Vi ventede og ventede og VENTEDE... Og kl. 19.00 (kun en times forsinkelse pga. div sanitære og blodige forsinkelser) satte vi tænderne i en lækker grillet kylling og ditto grønsager. Og den forbrænding jeg fik, da jeg satte anordningen på bordet, gør næsten slet ikke ondt i skrivende stund... -men også kun NÆSTEN!
I dag TROEDE jeg så alt ville blive bedre. Udsigten til et større logistisk puslespil kunne gå op ved hjælp af min søde kollega, udsigten til en hel dag iført påskegul operationshue og udsigten til aftensmad hos farmor og farfar fik uvilkårligt dagen i dag til at se rigtig god ud. Altså set med gårsdagens briller...
For selvfølgelig skal det ikke gå så nemt for mig. Og derfor startede Karla så dagen med høj feber!
Jeg VED bare jeg får verdens bedste påske!
Alt var jo timet og tilrettelagt fra i forgårs, sådan i går skulle være STORE 1. grill-dag!!! :smiley udformet som en Weber-kuglegrill der danser:
Jeg skyndte mig hjem fra job, efter en vidunderlig dag i lucentisrummet med 21 patienter og iført meget lyserød operationshue!
Hente Karla og hjem og starte grillen op, så den kunne blive godt varm til den lækre økologiske kylling, jeg jo havde købt dagen før i Føtex.
Eller INDEN jeg skulle starte grille op, så skulle den liiige gøres klar. Altså Morten havde jo lavet de indledende krampetrækninger, før han lagde sig til at sove eftermiddagssøvn på sofaen. -hvis det at afmontere det der dækken der hører til grillen, overhovedet tæller som indledende krampetrækninger???!!?... Det "eneste" jeg skulle gøre, var at gøre risten ren og gøre kyllingeholderen ren, som begge dele tilsyneladende var blevet glemt fra sidste år... Heldigvis har jeg sådan et meget stort fad til grillristen, og en tablet fra opvaskemaskinen og noget kogende vand skulle kunne klare opgaven...
Note to self: Husk at placere grillrist-opvaskebalje UDE I GRÆSSET og IKKE INDE PÅ TERRASSEN!!! -altså INDEN man fylder vand og rist i...
Og selvom jeg TROEDE jeg lige kunne flytte arrangementet fra terrasse til græs, så kan man jo med lethed regne ud, at det var et dødsdømt projekt.
En skam-skåret ringefinger, en tilnærmelsesvis forblødning via skamskåret ringefinger og adskillige eder og forbandelser senere var risten ren. Og JA! det VAR grillrist-opvaskebaljen jeg skar mig på!!! Livsfarlig grillrist-opvaskebalje! LIVSFARLIG -blev der sagt!
Morten??? -han sov skam stadig på sofaen!!! §$#€%&@
"De" tog heldigvis ud for at hoppe på trampElinen, så jeg fik lige lidt fred til at komme mig, ovenpå mine traumer. Utroligt hvor restituerende en effekt en Heineken kan have, og man burde kunne få det på recept med tilskud!
Grønsager og kylling blev monteret på (nyrengjort) aggregat til formålet og blev smidt i varm grill.
"De" kom hjem og så manglede vi bare maden.
Vi ventede og ventede og VENTEDE... Og kl. 19.00 (kun en times forsinkelse pga. div sanitære og blodige forsinkelser) satte vi tænderne i en lækker grillet kylling og ditto grønsager. Og den forbrænding jeg fik, da jeg satte anordningen på bordet, gør næsten slet ikke ondt i skrivende stund... -men også kun NÆSTEN!
I dag TROEDE jeg så alt ville blive bedre. Udsigten til et større logistisk puslespil kunne gå op ved hjælp af min søde kollega, udsigten til en hel dag iført påskegul operationshue og udsigten til aftensmad hos farmor og farfar fik uvilkårligt dagen i dag til at se rigtig god ud. Altså set med gårsdagens briller...
For selvfølgelig skal det ikke gå så nemt for mig. Og derfor startede Karla så dagen med høj feber!
Jeg VED bare jeg får verdens bedste påske!
mandag den 18. april 2011
Frustrationer i Føtex...
Så var det dagen i dag! Den STORE dag!!! DagEN!!! Billetterne til det legendariske CIRKUS SUMMARUM blev frigivet! -Altså jeg troede så det var i lørdags kl. 10.00, så dér sad JEG så klar ved computeren med dankortet parat og opdaterede Billetnets hjemmeside igen og igen... og igen! Indtil det adskillige opdateringer senere langt om længe gik op for mig, at det så først var I DAG kl. 10.00... -hvor jeg naturligvis var på arbejde! Arhmmen seriøst??!??!!!...
Nå, så i dag fik jeg med al magt og alle midler "ordnet" således, at der var kaffepause på HELE afdelingen kl. 9.45! Og jeg øjnene de perfekte siddepladser i Cirkus Summarum i det fjerne komme lidt nærmere...
Og der blev de så! Altså kun lidt tættere på end fjernt! For hvilken IDIOT!!! glemmer sit dankort hjemme??? Ja, jeg spørger bare! Og hvis man ikke allerede HAR et rimeligt kvalificeret bud, så kan jeg da lige give en hjælpende hånd, og lette på sløret og røbe diskret, at det selvfølgelig var undertegnede...
Jeg prøvede at ringe til Morten, så jeg kunne få HANS kortnummer, og via den kommandovej rekvirere de forjættede billetter! Nu kan man så igen gætte på om han tog sin telefon... Og bare fordi han var på arbejde, så kan han som minimum da svare telefonen når den ringer, i tilfældet af det nu var noget livsvigtigt, hvilket jeg på daværende tidspunkt kan få flere underskrifter på at det var!
En SMS med kortnummer og øvrige data (tror jeg) redder hele Cirkus Summarum-billet missæren, men det ville jo være alt for nemt, hvis jeg skulle være safe home allerede dér! -ville det ikke?
Vi har kort der ikke kan overtrækkes, hvilket luner min nærige og jyde-agtige omgang med penge. Ikke nok med jeg er nærig med mine egne penge, men jeg forholder mig også retten til at være nærig med Mortens penge! -det kunne jo være jeg fik brug for dem på et tidspunkt... SOM FOREKSEMPEL NU!
Jeg bestiller billetter på hans kort (tror jeg), men samlede beløb for 4 billetter overskrider disponible beløb på netop dét kort. Arrrrrgh!!! Nu var det HELE jo Mortens skyld! For det var jo HAM der ikke havde det (groteske) beløb jeg skulle bruge på verdens bedste (og dyreste) pladser i Cirkus Summarum!
(Bemærk hvor elegant jeg undgår at komme ind på, at det jo i virkeligheden var MIG der havde glemt MIT dankort hjemme... :snedig smiley:)
Ude af mig selv af raseri træffer jeg en hurtig beslutning om at Karla alligevel var for lille til en forestilling der varer 2x45 minutter, og at Morten SLET ikke fortjener at komme ind og se Bamse, Sebastian og Bruno live on stage OVERHOVEDET! Resolut bestiller jeg billetter til Emma og jeg (på Mortens kort :endnu mere snedig smiley:) Og vi får måske ikke verdens bedste pladser, men så i hvertfald verdens NÆSTbedste pladser! :smiley der (trods alt) danser triumferende: -Jeg kan dog ikke afvise at jeg vil skule ondt og nederdrægtigt efter de (røvhuller) der rent faktisk formåede (på mest usympatiske vis selvfølgelig) at tilrane sig verdens bedste pladser, sådan nogle svin! -behøver jeg at nævne, at mine kollegaer så en mindre pæn side af mig? Måske er det ved at være min tur til at tage kage med på job...
Nå, men som det store og rummelige menneske jeg er (rummelig som en Yaris), så ender jeg dog op med at glæde mig over verdens næstbedste pladser. Jeg mener, en HEL dag sammen med Emma, uden "dem" er jo en gevinst i sig selv. Så i teorien skulle jeg være alle ærgelser kvit, og sådan følte jeg også et ganske kort øjeblik.
Solen stod højt på himlen, da jeg forlod trædemøllen, og på vej ud derfra, kom jeg i tanke om hvor godt jeg egentlig fik parkeret i morges. En virkelig god parkeringsplads i p-huset denne morgen! Tæt på verdens bedste, men nogen har tilsyneladende kastet en forbandelse efter mig, og ekskluderet mig fra alt der sorterer under kategorien "verdens bedste". Hej middelmådighed din gamle grimme kælling!
Alle ærgelser var lykkeligt glemt, da jeg trådte ind på vuggestuens legeplads, og så min yngste datter stå på en åben ovnlåge på et gammelt komfur, og lave sand-stuvning, eller hvad det nu var hun kokkerede der i pink tyl og sølvsandaler.
Jeg besluttede at vi skulle grille pylser og kylning, så vi kunne lige smutte hjem efter dankortet og så drøne i Føtex. Altså bortset fra at jeg så ikke kunne finde dankortet hjemme. (Fandt dog 47,- mellem hynderne i sofaen der i øvrigt i dén grad trænger til en støvsugning/slamsugning...). Om det er i frustration, jeg tager mig selv på røven, eller om det er fordi jeg lige skulle mærke om den var blevet (endnu) større, så jeg også kunne ærge mig over dét nu jeg var så godt igang med ærgelserne, så mærker jeg der i baglommen det lille skjold, der beskytter dankortet! Wuuu huuu!!! -jeg fandt dankortet i baglommen! Alt er godt!!! -eller i hvertfald indtil det går op for mig, at det skide dankort jo så har været med mig den ganske dag!!! Hvilket betyder at verdens bedste pladser i Cirkus Summarum alligevel kunne have været MINE!!! En snert af ærgelse smælder indeni mig et sted i nærheden af solar plexus, men euforien over snarlig grill på terrassen overstiger trods alt de negative følelser.
Karla og jeg finder alle de gode sager vi skal have, og for at undgå en klassisk "hysterisk barn i Føtex-scene", så gør jeg noget der overgår i historien rent idiotisk! Jeg lader hende holde bilnøglerne!!! Arhmmen seriøst! Så beder jeg sgu da også selv om det ikk'?
Efter at have sat Føtex på den anden ende, tilkaldt Morten med ekstranøgle, som slet ikke var det mindste irriteret, den søde mand. Men nu var det jo nok for at råde bod på det der Cirkus Summarum-noget, som jo ene og alene var hans skyld. (jeg er ikke helt sikker på om han var klar over det var hans skyld), men han var virkelig sød og forstående. Måske var det fordi han kunne fornemme at jeg havde næsten-tudet for åben skærm i Føtex. Efter fire runder i Føtex finder jeg nøglen i tomat-afdelingen!!!
Vi fik rugbrød til aftensmad i dag...
Nå, så i dag fik jeg med al magt og alle midler "ordnet" således, at der var kaffepause på HELE afdelingen kl. 9.45! Og jeg øjnene de perfekte siddepladser i Cirkus Summarum i det fjerne komme lidt nærmere...
Og der blev de så! Altså kun lidt tættere på end fjernt! For hvilken IDIOT!!! glemmer sit dankort hjemme??? Ja, jeg spørger bare! Og hvis man ikke allerede HAR et rimeligt kvalificeret bud, så kan jeg da lige give en hjælpende hånd, og lette på sløret og røbe diskret, at det selvfølgelig var undertegnede...
Jeg prøvede at ringe til Morten, så jeg kunne få HANS kortnummer, og via den kommandovej rekvirere de forjættede billetter! Nu kan man så igen gætte på om han tog sin telefon... Og bare fordi han var på arbejde, så kan han som minimum da svare telefonen når den ringer, i tilfældet af det nu var noget livsvigtigt, hvilket jeg på daværende tidspunkt kan få flere underskrifter på at det var!
En SMS med kortnummer og øvrige data (tror jeg) redder hele Cirkus Summarum-billet missæren, men det ville jo være alt for nemt, hvis jeg skulle være safe home allerede dér! -ville det ikke?
Vi har kort der ikke kan overtrækkes, hvilket luner min nærige og jyde-agtige omgang med penge. Ikke nok med jeg er nærig med mine egne penge, men jeg forholder mig også retten til at være nærig med Mortens penge! -det kunne jo være jeg fik brug for dem på et tidspunkt... SOM FOREKSEMPEL NU!
Jeg bestiller billetter på hans kort (tror jeg), men samlede beløb for 4 billetter overskrider disponible beløb på netop dét kort. Arrrrrgh!!! Nu var det HELE jo Mortens skyld! For det var jo HAM der ikke havde det (groteske) beløb jeg skulle bruge på verdens bedste (og dyreste) pladser i Cirkus Summarum!
(Bemærk hvor elegant jeg undgår at komme ind på, at det jo i virkeligheden var MIG der havde glemt MIT dankort hjemme... :snedig smiley:)
Ude af mig selv af raseri træffer jeg en hurtig beslutning om at Karla alligevel var for lille til en forestilling der varer 2x45 minutter, og at Morten SLET ikke fortjener at komme ind og se Bamse, Sebastian og Bruno live on stage OVERHOVEDET! Resolut bestiller jeg billetter til Emma og jeg (på Mortens kort :endnu mere snedig smiley:) Og vi får måske ikke verdens bedste pladser, men så i hvertfald verdens NÆSTbedste pladser! :smiley der (trods alt) danser triumferende: -Jeg kan dog ikke afvise at jeg vil skule ondt og nederdrægtigt efter de (røvhuller) der rent faktisk formåede (på mest usympatiske vis selvfølgelig) at tilrane sig verdens bedste pladser, sådan nogle svin! -behøver jeg at nævne, at mine kollegaer så en mindre pæn side af mig? Måske er det ved at være min tur til at tage kage med på job...
Nå, men som det store og rummelige menneske jeg er (rummelig som en Yaris), så ender jeg dog op med at glæde mig over verdens næstbedste pladser. Jeg mener, en HEL dag sammen med Emma, uden "dem" er jo en gevinst i sig selv. Så i teorien skulle jeg være alle ærgelser kvit, og sådan følte jeg også et ganske kort øjeblik.
Solen stod højt på himlen, da jeg forlod trædemøllen, og på vej ud derfra, kom jeg i tanke om hvor godt jeg egentlig fik parkeret i morges. En virkelig god parkeringsplads i p-huset denne morgen! Tæt på verdens bedste, men nogen har tilsyneladende kastet en forbandelse efter mig, og ekskluderet mig fra alt der sorterer under kategorien "verdens bedste". Hej middelmådighed din gamle grimme kælling!
Alle ærgelser var lykkeligt glemt, da jeg trådte ind på vuggestuens legeplads, og så min yngste datter stå på en åben ovnlåge på et gammelt komfur, og lave sand-stuvning, eller hvad det nu var hun kokkerede der i pink tyl og sølvsandaler.
Jeg besluttede at vi skulle grille pylser og kylning, så vi kunne lige smutte hjem efter dankortet og så drøne i Føtex. Altså bortset fra at jeg så ikke kunne finde dankortet hjemme. (Fandt dog 47,- mellem hynderne i sofaen der i øvrigt i dén grad trænger til en støvsugning/slamsugning...). Om det er i frustration, jeg tager mig selv på røven, eller om det er fordi jeg lige skulle mærke om den var blevet (endnu) større, så jeg også kunne ærge mig over dét nu jeg var så godt igang med ærgelserne, så mærker jeg der i baglommen det lille skjold, der beskytter dankortet! Wuuu huuu!!! -jeg fandt dankortet i baglommen! Alt er godt!!! -eller i hvertfald indtil det går op for mig, at det skide dankort jo så har været med mig den ganske dag!!! Hvilket betyder at verdens bedste pladser i Cirkus Summarum alligevel kunne have været MINE!!! En snert af ærgelse smælder indeni mig et sted i nærheden af solar plexus, men euforien over snarlig grill på terrassen overstiger trods alt de negative følelser.
Karla og jeg finder alle de gode sager vi skal have, og for at undgå en klassisk "hysterisk barn i Føtex-scene", så gør jeg noget der overgår i historien rent idiotisk! Jeg lader hende holde bilnøglerne!!! Arhmmen seriøst! Så beder jeg sgu da også selv om det ikk'?
Efter at have sat Føtex på den anden ende, tilkaldt Morten med ekstranøgle, som slet ikke var det mindste irriteret, den søde mand. Men nu var det jo nok for at råde bod på det der Cirkus Summarum-noget, som jo ene og alene var hans skyld. (jeg er ikke helt sikker på om han var klar over det var hans skyld), men han var virkelig sød og forstående. Måske var det fordi han kunne fornemme at jeg havde næsten-tudet for åben skærm i Føtex. Efter fire runder i Føtex finder jeg nøglen i tomat-afdelingen!!!
Vi fik rugbrød til aftensmad i dag...
tirsdag den 12. april 2011
Så meget for overskud...
Så i dag har jeg givet den gas i køkkenet!
Jeg startede med at komponere en kødsovs der i dén grad lossede røv! Hvis det var socialt acceptabelt at drikke kødsovs, så vil jeg mene grundlaget for en vidunderlig smoothie var i min stegegryde!
Sovsen har simret i 3-4 timer, og fik sig godt "sat", eller hvad man nu siger...
I mens blev der støbt panik-frikadeller i massevis og lavet kylling, grønsager og nudler. Panik-frikadeller er når, for Gud ved hvilken gang, aftensmaden formår at komme bag på én. Så er det godt at kune trække en pose panik-frikadeller ud af fryseren. -og lade som om man er en god mor med styr på al ting...
Der er blevet produceret to lasagner, bestående af alle de gode sager, kidneybønner, linser og en uanstændig mængde bastant bechamel... To fade med herlighederne stod og var klar til fryseren!
Der var bare en lille detalje... Eller rettere sagt TO detaljer...
Første detalje var at fryseren var fyldt til bristepunktet med alverdens sager... Ene vigtige sager! Æbleskiver fra jul og sammenkogte retter fra 2009 for at nævne noget af det der blev videre ekspederet til arkiv 22.
SÅ skulle lasagnerne ind i fryseren -troede jeg... Og her træder anden detalje i karakter!
Arhmmen for helvede! Hvorfor tester "man" ikke om fadene kan være i fryseren FØR man fylder dem til bristepunktet med sovs, pastaplader og mere sovs???
Efter adskillige alternative forsøg lykkedes det langt om længe at få moslet de to (enormt store) fade ind i den (enormt lille) fryser! Men de kom ind! Og at det meste af sovsen og sovsen så endte i den ene ende af fadene OG den plastikpose der omgav fadene, fordi de nærmest skulle kiles ind i lodret stilling vil jeg mene OGSÅ sorterer ind under detalje-parametret...
Heldigvis er jeg jo ikke typen, der på nogen måde lader mig frustrere af den slags små-bagateller! Og den der ikke-frustration begyndte allerede da lasagnerne skulle pakkes ind. Og hvis der er noget jeg bare ikke kan klare, så er det når den pose maden skal i bliver nasset til i sovs. Den lasagne har bare af at kvalificere sig til kategorien "verdens bedste", når den engang rammer spisebordet efter en time i krematoriet! VERDENS BEDSTE -blev der sagt!
Heldigvis ved jeg, at det kommer til at gå som en leg, når lasagnen skal ud af fryseren!
Noget nemmere end det der befinder sig i den nederste (tråd)skuffe, som er FROSSET fast til skuffe og bunden af fryseren ved hjælp af adskillige liter vand, og jeg magter bare ikke at sidde flere timer og blæse på lortet med en føntørrer! -For slet ikke at tale om alt vandet der vil samle sig på gulvet foran og ikke mindst under fryseren! Men det er jo alligevel adskillige % af fryserens kapacitet der okkuperes af ganske ubrugelige elementer.
Næste gang jeg vil sætte lidt ind på overskuds-kontoen, så husker jeg at tage mål først!
Jeg startede med at komponere en kødsovs der i dén grad lossede røv! Hvis det var socialt acceptabelt at drikke kødsovs, så vil jeg mene grundlaget for en vidunderlig smoothie var i min stegegryde!
Sovsen har simret i 3-4 timer, og fik sig godt "sat", eller hvad man nu siger...
I mens blev der støbt panik-frikadeller i massevis og lavet kylling, grønsager og nudler. Panik-frikadeller er når, for Gud ved hvilken gang, aftensmaden formår at komme bag på én. Så er det godt at kune trække en pose panik-frikadeller ud af fryseren. -og lade som om man er en god mor med styr på al ting...
Der er blevet produceret to lasagner, bestående af alle de gode sager, kidneybønner, linser og en uanstændig mængde bastant bechamel... To fade med herlighederne stod og var klar til fryseren!
Der var bare en lille detalje... Eller rettere sagt TO detaljer...
Første detalje var at fryseren var fyldt til bristepunktet med alverdens sager... Ene vigtige sager! Æbleskiver fra jul og sammenkogte retter fra 2009 for at nævne noget af det der blev videre ekspederet til arkiv 22.
SÅ skulle lasagnerne ind i fryseren -troede jeg... Og her træder anden detalje i karakter!
Arhmmen for helvede! Hvorfor tester "man" ikke om fadene kan være i fryseren FØR man fylder dem til bristepunktet med sovs, pastaplader og mere sovs???
Efter adskillige alternative forsøg lykkedes det langt om længe at få moslet de to (enormt store) fade ind i den (enormt lille) fryser! Men de kom ind! Og at det meste af sovsen og sovsen så endte i den ene ende af fadene OG den plastikpose der omgav fadene, fordi de nærmest skulle kiles ind i lodret stilling vil jeg mene OGSÅ sorterer ind under detalje-parametret...
Heldigvis er jeg jo ikke typen, der på nogen måde lader mig frustrere af den slags små-bagateller! Og den der ikke-frustration begyndte allerede da lasagnerne skulle pakkes ind. Og hvis der er noget jeg bare ikke kan klare, så er det når den pose maden skal i bliver nasset til i sovs. Den lasagne har bare af at kvalificere sig til kategorien "verdens bedste", når den engang rammer spisebordet efter en time i krematoriet! VERDENS BEDSTE -blev der sagt!
Heldigvis ved jeg, at det kommer til at gå som en leg, når lasagnen skal ud af fryseren!
Noget nemmere end det der befinder sig i den nederste (tråd)skuffe, som er FROSSET fast til skuffe og bunden af fryseren ved hjælp af adskillige liter vand, og jeg magter bare ikke at sidde flere timer og blæse på lortet med en føntørrer! -For slet ikke at tale om alt vandet der vil samle sig på gulvet foran og ikke mindst under fryseren! Men det er jo alligevel adskillige % af fryserens kapacitet der okkuperes af ganske ubrugelige elementer.
Næste gang jeg vil sætte lidt ind på overskuds-kontoen, så husker jeg at tage mål først!
mandag den 11. april 2011
Fra bootcamp til tøffelcamp
Jeg tror mange danske mænd har skiftet bootcampen ud med en tøffelcamp.
Jeg anerkender da helt bestemt at vi kvinder bliver stærkere og stærkere, hvilket jeg kun kan applaudere. MEN har vi ikke misforstået noget, hvis vi tror denne kvindekamp går ud på at gøre vores mænd til... altså ja, omend ikke direkte kvinder, men så noget der i høj grad minder herom?
Jeg kender flere og flere mænd, oftest i et solidt parforhold der bliver frataget deres identitet som mand. Og hvis der er børn i det her forhold, så er den næsten så sikker som at Gaia og Co pusletasken er i en fesen pastelfarve.
Det er fint at have fælles interesser og præferencer, så længe de er FÆLLES! -men jeg kan umuligt forestille mig at knækket æggeskals-hvide sofaer med blomstrede puder fra Lene Bjerre sorterer under den kategori.
Jeg er heller ikke helt sikker på, at manden i forholdet betragter en (foredrags)aften i selskab med Lene Hansson -danmarks ubetingede fedeste "sundheds"guru" -eller den uhyggelige Ninka-Bernadette som en fri-kæreste-aften...
Ej heller tror jeg ikke manden i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at han skulle leve et liv, hvor han blev ekviperet af konen. Og dét er der MANGE mænd der gør. Tro mig! Lad dog mændende selv bestemme hvad de vil have på. Jeg er overbevist om, at de heller ikke altid synes det VI har på altid komplimenterer os lige godt. Men VI har lært ham hvad han skal sige, når vi insisterende spørger om vi ser tykke ud i det her...
Hvorfor er det at mange mænd er forvist til kælder-etablissement eller lignende slyngelstue, når han har venner på besøg til bold og bajere, når han SAMTIDIG er forvist til selvsamme etablissement, når vi kvinder har veninder ovre til rødvin, ost og diverse former for lufttørret gris? -Rødvin sætter altså et tydeligere spor på den hvide sofa end øller vil jeg bare lige påpege...
Jeg tror på nogle områder den der ligestilling er blevet misforstået. Ligestilling... Det ligger i ordet. LIGE! Man gør ikke LIGE ved at gøre mænd til kvinder og vice versa. Og hvis "han" skal gå rundt med pusletasken over skulderen (hvilket der ikke er noget galt i), så har han vel også ret til at være medbestemmende rent design-mæssigt.
Min egen mand har som mange årig professionel soldat i dén grad været i ægte boot camp. Boot campen er nu blevet afløst af en hmm designer-sko camp. Men det har han selv valgt. Ikke desto mindre har han faktisk formået at være mand nok til at bære vores yngste datter i en meget rød, patchworked og similibesat bæreaggregat.
Lad Jeres mænd komme frem fra tøflen og elsk dem fordi de er (dumme) mænd!
Abonner på:
Opslag (Atom)