tirsdag den 12. april 2011

Så meget for overskud...

Så i dag har jeg givet den gas i køkkenet!

Jeg startede med at komponere en kødsovs der i dén grad lossede røv! Hvis det var socialt acceptabelt at drikke kødsovs, så vil jeg mene grundlaget for en vidunderlig smoothie var i min stegegryde!

Sovsen har simret i 3-4 timer, og fik sig godt "sat", eller hvad man nu siger...

I mens blev der støbt panik-frikadeller i massevis og lavet kylling, grønsager og nudler. Panik-frikadeller er når, for Gud ved hvilken gang, aftensmaden formår at komme bag på én. Så er det godt at kune trække en pose panik-frikadeller ud af fryseren. -og lade som om man er en god mor med styr på al ting...

Der er blevet produceret to lasagner, bestående af alle de gode sager, kidneybønner, linser og en uanstændig mængde bastant bechamel... To fade med herlighederne stod og var klar til fryseren!

Der var bare en lille detalje... Eller rettere sagt TO detaljer...

Første detalje var at fryseren var fyldt til bristepunktet med alverdens sager... Ene vigtige sager! Æbleskiver fra jul og sammenkogte retter fra 2009 for at nævne noget af det der blev videre ekspederet til arkiv 22.

SÅ skulle lasagnerne ind i fryseren -troede jeg... Og her træder anden detalje i karakter!

Arhmmen for helvede! Hvorfor tester "man" ikke om fadene kan være i fryseren FØR man fylder dem til bristepunktet med sovs, pastaplader og mere sovs???

Efter adskillige alternative forsøg lykkedes det langt om længe at få moslet de to (enormt store) fade ind i den (enormt lille) fryser! Men de kom ind! Og at det meste af sovsen og sovsen så endte i den ene ende af fadene OG den plastikpose der omgav fadene, fordi de nærmest skulle kiles ind i lodret stilling vil jeg mene OGSÅ sorterer ind under detalje-parametret...

Heldigvis er jeg jo ikke typen, der på nogen måde lader mig frustrere af den slags små-bagateller! Og den der ikke-frustration begyndte allerede da lasagnerne skulle pakkes ind. Og hvis der er noget jeg bare ikke kan klare, så er det når den pose maden skal i bliver nasset til i sovs. Den lasagne har bare af at kvalificere sig til kategorien "verdens bedste", når den engang rammer spisebordet efter en time i krematoriet! VERDENS BEDSTE -blev der sagt!

Heldigvis ved jeg, at det kommer til at gå som en leg, når lasagnen skal ud af fryseren!

Noget nemmere end det der befinder sig i den nederste (tråd)skuffe, som er FROSSET fast til skuffe og bunden af fryseren ved hjælp af adskillige liter vand, og jeg magter bare ikke at sidde flere timer og blæse på lortet med en føntørrer! -For slet ikke at tale om alt vandet der vil samle sig på gulvet foran og ikke mindst under fryseren! Men det er jo alligevel adskillige % af fryserens kapacitet der okkuperes af ganske ubrugelige elementer.

Næste gang jeg vil sætte lidt ind på overskuds-kontoen, så husker jeg at tage mål først!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar