tirsdag den 14. august 2012

Man mærker slet ikke mærket

Nå, men så er jeg blevet opfordret af flere til at få lidt gang i skriveriet igen. Eller det gælder vel som flere, når den der har opfordret mig til det i et mindre omfang lider af personlighedsforstyrrelser...

Kender I det der med, at man finder billeder af sig selv, som kan dateres 6-7 år tilbage? Dengang man var i sit livs form? Bevares, rund er også en form, og kageform kan tolkes på mage måder. Ikke at jeg har hengivet mig til overvægtens onde og kolesterolprovokerende vold, men man er bare aldrig helt tilfreds vel?
Man vil altid gerne være bare lidt tyndere og have bare en anelse længere øjenvipper...

Jeg var i byen i lørdags! Iført høje hæle, flad mave og en makeup der var så dramatisk god, at man hverken lagde mærke til mine utroligt korte øjenvipper eller det halve kilo glimmer "nogen" havde påmonteret mit ansigt og størstedelen af øverste torso.

Det gode ved at gå i byen de samme steder med de samme mennesker er, at intet ændrer sig, altså bortset fra rynkerne og poserne under øjnene, der avancerer sig til en nyt og overraskende level for hver gang.
Men på en måde er det både trygt og ualmindeligt bekræftende. Trygt, fordi man på intet tidspunkt bliver overrasket over noget som helst. Selv dramaerne er de samme, bare med nye statister. Bekræftende fordi det sgu da er ren optur at JEG holder mig så godt, og stadig ligner én på 24 år, når ALLE de andre tydeligvis er blevet meget meget ældre på både krop og sjæl.

Det kiksede, for mit vedkommende, ved at gå i byen, er når "man" har investeret i det fineste stykke H&M konfektion, bragt det hjem og man lige vil teste om det nu er egnet til formålet, bliver så distraheret, at man efter tre timer i byen, en Heineken og en Ginger Ale forklædt som en meget stærk og fancy drink vender hjem med en selvtilfreds "still going strong" følelse i kroppen der ikke forresten overhovedet ikke ligner en krop der har skudt to børn ud på hhv 3910 g og 3370 g med fire års interval, og opdager, at det den ganske aften har være muligt Gud og hver mand samt pøbel at beskue, at min nye H&M ekvipering har stået mig i 69,95 gode danske kroner! Men hvis ikke jeg skulle kunne gå i byen iført tøj med prismærke på, hvem helvede skulle så?

Det værste ved episoden var, at jeg egentlig ikke engang udviste hverken bestyrtelse eller overraskelse, da jeg opdagede det. Nærmere bare en tør nøgtern konstatering. Skræmmende ikk?

The happy ending, var at jeg rent faktisk formåede at komme hjem uden frakturer, hudafskrabninger eller blå mærker. Og det til trods for at jeg havde høje hæle på i hele TRE timer!

Så gør det ikke så meget at man safe home falder lidt i søvn på sofaen arm i arm med en pose 37 kroners bakteriebefængt bland selv slik fra Billeren...