onsdag den 30. december 2015

Det der med familie

Man kan ikke selv vælge sin familie - siges der, men det kan man godt - siger jeg.
Man kan også vælge fra. 
Det er jo ingen hemmelighed, at min familie ikke altid er materiale til julehæftet i Familie journalen, men det er det nok de færreste familier der er.

I en årrække har jeg nok valgt en lille gren af min familie fra (ubevidst). Ikke fordi jeg ikke ville dem, men det virkede på en sær krampagtig måde ikke så oplagt decideret at bonde med min 10 år yngre nevø. Når man selv er 20 år, så har man ikke skide mange fælles referencegeundlag med én på 10 år - og slet ikke en irriterende dreng, der KUN interesserede sig for biler - og lidt for plæneklippere...
Heller ikke da han var 20 og jeg 30 år var fællesgeindlaget særligt udpræget.
Største fremskridt var nok, at vi ikke slog hinanden (så meget) mere...

Nu er der igen gået 10 år, og det er som om aldersdistancen mellem ham og jeg er blevet mindre, selvom 10 år stadig er 10 år.
Jeg føler i hvertfald sjældnere og sjældnere trang til at banke ham - mest fordi jeg er pænt sikker på at tabe stort!

Han er blevet voksen - på en måde. Han er blevet kæreste og far! Og som Thomas Helmig sagde (eller var det Claes Anthonsen) "når mænd får børn, så bliver de fædre" (jeg tror faktisk det var Claes Anthonsen der sagse det, mens han meget OCD-agtigt stod og vaskede op)...
Springet fra dreng til mand er stort, springet fra mand til kæreste KAN være stort -for nogen, men springet fra mand til FAR er kvante! Muligvis det største spring i hele mandens liv - eller i hvertfald indtil hans egne børn selv får børn, men udviklingsmæssigt er børnebørn ikke så stort, som det nok er følelsesmæssigt, da man gerne skulle være nogenlunde færdigbagt, når man får børnebørn...

For at blive far, skal man helst finde én der gider at være mor. Selvom man kan meget nu om stunder, så er der (trods alt) stadig ét punkt hvor kvinden er decideret uundværlig.
Min nevø er det min mor kalder "sådan en god dreng" og gode drenge får gode kærester. Min (voksne) nevø har i hvertfald fundet en ret god én af slagsen! 
Det har været dejligt, at få prukket hul på dén del af den familiære byld!
Det har været ret fedt at "udvidde" på familiefronten.
Og jeg glæder mig!





mandag den 28. december 2015

Den store årsberetning anno 2015 - fucking fedt!

Året startede med blod, sved og tårer! Eller i hvertfald blod og sved, sushi og godt selskab i hulen.
Jeg gik ind i det år -der nu ret så kraftigt går på hæld, med en ny tatovering! Jeg kan næsten ikke komme på en bedre måde at starte en nyt år på!
Et år der skulle vise sig, at blive ét af de bedste for mig i en række af mange fucking ringe år...
Året startede knap så godt for andre. -og her tænker jeg naturligvis hverken på EBOLAudbrud i Afrika eller JORDSKÆLV i Nepal. Nej, det rangerer dybere og langt mere tragisk!
Det er selvfølgelig den store tragedie i København!
Ahaaa! Vil den skarpe læser tænke. Terrorangrebet i København i Krystalgade!
NEJ NEJ og atter NEJ! Det er ENDNU værre!
Jeg tænker selvfølgelig på alle de ulykkelige børn, (og ikke mindst deres forældre) der IKKE kunne stå på på forreste række og overvære FROZENshowet!
Det vil være et mirakel, hvis de børn nogensinde formår at føre en normal tilværelse, med SÅ store ar på (Disney)sjælen, men mon ikke mor fejer de værste forhindringer af vejen?
De stærkeste børn (og forældre) nåede knap nok at hele, før en ny frustration af en ny og hidtil uset karakter ville vise sig! Glemt var skolereformen, Ebola (nårh nej, den kom aldrig helt på tale i det her segment) og glemt var jordskælvet i Nepal!
Dansk Supermarked var den onde og gennem gemene bagmand for en gigantisk shitstorm på både internet OG landsdækkende tv - godtnok ikke i bedste sendetid, men alligevel.
DYREKORTENE!!!
Sjældent har man set det ganske land i oprør, som vi så det under dyrekort-KATASTROFEN!
Det blev endda klaget til ombudsmanden!!! Om der kom noget ud af det, det ved jeg faktisk ikke, men jeg må tilstå, at jeg heller ikke har gjort mig de store anstrengelser, for at finde ud af det...

"Vi vil have alt"-generationen fik et drag over nakken, men jeg er overbevist om at mødrene nok skal komme til hægterne igen. De SKAL komme til hægterne igen. Hvem fanden skal ellers feje for børnene?!?!

Det kan være ret lækkert at blive vækket af en håndværker - har jeg hørt...
Jeg prøvede det en enkelt gang i det tidlige forår. Det er yderst sjældent jeg har herrebesøg i soveværelset, men det havde jeg den morgen klokken pænt tidligt, og ikke bare én men hele TO håndværkere vækkede mig...
Jojo, det lyder vildt spændende og det hele, hvis det ikke var for måden de vækkede mig på.
Der er formentlig ikke mange der har prøvet at blive vækket af to håndværkere, og slet ikke ved de stod udenfor vinduet på et stillads og afmonterede pågældende vindue.
En pæn brat opvågning - på nær pæn! Men så kan man da sige man har prøvet det! ✔️ Jeg priste mig i dén grad lykkelig over, at jeg (som altid) var draperet i adskillige lag velassorteret flonel!
Men man kom godtnok hurtigt ud af sengen - dét gjorde man!
Årsagen til vækningen var jo at vi skulle have nyt tag!
Er stadig lidt overrasket over at se hvordan en næsten midaldrende kvinde formåede at te og skabe sig til at hele ejendommen skulle "beriges" med nyt tag, men på den anden side, så har jeg alligevel ikke noget at bruge 1300,- til hver måned de næste 75 år!
Har til gengæld i mit hævnlystne primitive sind håbet inderligt på, at vores efterårs OG julevejr kunne give det nye tag en bette rusketur, bare for at irritere, men det er som om mine bønner ikke helt er blevet hørt.
Men herregud! Hvad er 1300,- om måneden (de næste 100 år) sammenlignet med et godt naboskab.
Det er da en billig pris for idyl...

Jeg har ikke været så vred i år, sammenlignet med de andre år, og derfor har jeg ikke skrevet så mange vrede indlæg.
DOG har jeg været lettere irriteret, og i år har en stor del af min irritation været forårsaget af familie-"eksperterne"
Jaja, nemlig! De der pisse rummelige MEN alligevel formanende typer, der helt præcis ved, hvordan en familie skal køre, uanset om vi snakker kernefamilie eller skilsmissefamilie.
Det er egentlig ikke så supervigtigt om familien er det ene eller det andet! Dét der er pisse fucking vigtigt, og som er fundamentet for enhver familiær KATASTROFE er hvordan familiens reglement og principprogram er desangående brug af devices!
Devices er årsag til ALLE former for familie-ruin!
Devices er de nye hugorme! (Og helt ærligt, hvor mange blev rent faktisk bidt af hugorme med
katastrofale følger, set i forhold til den stemning ens forældre havde pisket op?)
Eksperterne dikterer skærmtid! Skræmtid??? Alt er godt, hvis Amalie-Rosalina er begrænset til skærmtid i weekends mellem kl 8:30-8:45 og hverdage mellem kl .17:45-18:00. Sikke en stressfaktor! Tænk hvis Esther-Isabella sov over sig i weekenden og tænk hvis Alexander-Leopold var ude og spille fodbold om eftermiddagen? SÅ MISTER DE JO SKÆRMTIDEN!!! - og med den enorme indflydelse børn (nu om dage) har på hverdag, såvel som ferie, så er vi jo ude i et mere eller mindre omfattende vedtægtsforetagende med dispensationsanordninger og jeg ved snart ikke hvad, i stedet for at forældrene nosser sig selv lidt op, og siger "sluk det lort, og skrid ud og leg" og nogle gange er ting ikke til forhandling, og så er verdens bedste argument "fordi jeg siger det, og jeg bestemmer, for jeg er voksen"
Jeg har det stramt med "eksperter" især når agendaen er så gennemskuelig og tåbelig!

Jeg fik et crush først på sommeren, eller jeg var impliceret i et crush. Men man kan godt sige at jeg fik det, fordi det var mig som at der var den der blev kørt ind i... Bang! Lige op i røven på humørbussen sad den hvise Skoda Octavia stationcar!
Har gået til fysioterapeut, som en anden cross fitter, og jeg kan sige så meget, at det går ikke super godt. Overvejer endda at begynde til cross fit, da minus og minus nødvendigvis må give plus!
Til gengæld fik jeg et vidunderligt (parallelunivers) eventyr med Tristan! Lægen der skulle tilse min ryg efter ulykken!
Åhhh Tristan der var smuk som en elver! Tristan med det naturlige underspillede men helt vidunderlige fald i det bløde blonde hår! Tristan der var høj, slank og sådan lidt glimmeragtig i sin hud, alt efter hvordan lyset faldt.
Jeg må indrømme, at jeg havde gjort lidt ekstra ud af mig selv. Lagt let make up, været i bad OG tage deodorant på - alle mulige steder! Jeg var mere end almkindeligt klar til konsultationen med Tristan!
Tristan der i virkelighede  viste sig at være en tamilsk lavstammet lidt mere end let buttet men utroligt flink lægedame!
Har efterfølgende lagt min navneforfængelighed lidt på hylden, og skulle jeg få en snert af navneforfængelighed, så må vi ikke glemme at jeg hedder Helle, hvorfor jeg på ingen måde kan tillade mig at være navneforfængelig - at all...
Humørbussen har klaret crushet noget bedre end chaufføren rent karosserimæssigt.

Udover et crush, blev jeg forelsket i sommer!
Det er som regel når man mindst venter det, at det sker! Og det her var ganske uventet på alle tænkelige måder. Faktisk var det slet ikke meningen.
Det skulle (for mit vedkommende) have været en hurtig flirt, og ikke mere, men jeg blev omgående smask forelsket, og kunne slet ikke få nok!
Det er selvfølgelig BERLIN jeg snakker om!
Aldrig har en by flået gulvtæppet væk under mine fødder på en så helt igennem fabelagtig måde, som Berlin gjorde i sommer!
Det var egentlig ikke meningen vi skulle til Berlin i sommer, men pludselig så jeg mig selv (kl 3:45) konfirmere lejlighedsbooking, togbilletter og google Berlin for begyndere!
Altså det var jo SÅ ment to be!
Jeg ELSKER Berlin, og jeg tror også Berlin på sin egen måde elsker mig! (Hvem gør ikke dét?)
Jeg har en date med Berlin til sommer igen, og jeg glæder mig!

Sommeren i Berlin var sommer i koncentreret udgave, hvilket var godt, da man blev dejlig  mæt af sol og varme, og rustet til at tilbringe resten af den danske sommer i slagregn og orkanlignende tilstande (desværre ikke nok til at fucke taget hjemme op) i en lånt campingvogn på en 6 stjernet campingplads...
Var det ikke for at muligheden for at ligge i sengen og drikke dyr californsk cabernet direkte af flasken havde været der, så var jeg muligvis frosset ihjel, eller jeg havde i hvertfald ikke levet længe nok, til at få regnet ud, at der rent faltisk er noget der minder om centralvarme i en campingvogn af den kaliber vi boede i.
Man tændte for varmen lige ved siden af den kontakt der var ved spabadet til højre for biblioteket...

Sensommeren var til gengæld lang, ja nærmest uendelig, og den lagde kimen til det mildeste efterår i mands (og kvinders - for den sags skyld) minde!
Det fejrede jeg med adskillige liter boblevand på terrassen  i godt selskab af naboen! Altså ikke den midaldrende skab-vorne nabo, men den unge lettere alkoholiserede lægesekretær-nabo!

For at rette op på asti-dellen, og også måske en panik-reaktion på at mine elskede naboer skulle flytte,
gjorde jeg som enhver midaldrende mand i panikalderen ville gøre! Jeg købte en moutainbike!
Udover at spare en masse penge på benzin, så har jeg fået tykke lår og lægge, haft byldeagtige smerter i - ja gæt selv hvor (det var stik mod alle odds ikke en byld, kan jeg forsikre om...) og fået et helt afslappet forhold til at færdes i det offentlige rum iført neongul jakke og cykelhjelm! Nogle gange har jeg også tøj på, bare for at aflede opmærksomheden...

Med et crush og en forelskelse i den lånte trolley, sammenlagt med frygten for at dø alene, eller som minimum få ophævet 3års-forbandelsen, tænkte jeg det var på tide at søge og finde den ægte kærlighed! Den vi alle drømmer om, den utallige sange har sit udspring fra - og film for den sags skyld, og hvor søger og finder man ægte kærlighed?
TINDER selvfølgelig!
Eller jeg har brugt utrolig lang tid på Tinder, fordi jeg i et radioprogram havde hørt, at alle mændene enten sad med en guitar og så ønme ud, eller stod storvildsjæger-agtigt iført Ecco trekkingsandaler, beige bermudashorts og en meget kulørt polo fra Ralph Lauren, eller "Ralph Lauren" hvis den var købt on location, ved siden af en tiger der var så dopet, at Christiane F mentalt ville være jagerpilot-material.
Tinder irriterer mig, men det drager mig også, og jeg har
faktisk hørt, atder er et par stykker, der har fundet hinanden på Tinder og formået at akkumulere ægte kærlighed!
Jeg har så også set et par stykker, der ikke burde være på Tinder! Jeg er nemlig ikke helt sikker på deres koner/kærester synes det er verdens bedste idé - og så har jeg ikke sagt for meget!

Jeg har selv fået et par match på Tinder! Desværre ikke med hverken mænd med guitars eller flankeret af dopede tigerdyr.
Har ellers været pænt målrettet med at gøre mig til netop over for præcis dem, men jeg er muligvis ikke en type der appellerer til all inclusive i Thailand-segmentet.
Jeg har betragtet Tinder, som et antropologisk studie med feltpraktik, og ikke som en kærlighedskanon, og heller ikke selvom der er nogle få der har fundet hinanden og kærligheden der.
Jeg vælger at betragte dem, som de få der også kunne være blevet bidt af en hugorm...

Det er ret tydeligt, at 2015 har været et roligt år for mig, hvilket i dén grad har været tiltrængt!









Nårh ja, så fik jeg ikke én men hele TRE (mini) Kählervaser med striber i de korrekte farver, i julegave (uden byttemærke), så 2016 undgår nok ikke at få en Kählerkommentar med på vejen!
Til gengæld nåede jeg at blive kysset, og dermed få ophævet 3års-forbandelsen. Det var dejligt! - og det har ikke en skid med Kählervaserne at gøre.