mandag den 30. maj 2011

(In)aktiv weekend

Denne weekend startede egentlig ret godt med brunch i fredags. Ja, så har jeg prøvet det der brunch, som efter sigende skulle være en kombination af morgenmad OG frokost!!! Har man hørt mage??!!
Brunch i selskab med verdensberømt italiensk sangerinde, som BARE har af at købe noget fint med hjem til mig fra New York, så jeg kan sige, når folk spørger hvor jeg har den fede ting fra: "nårrrh den her?, årrrrh, den har jeg fået af min veninde. Hun havde den med hjem til mig fra New York, hvor hun har været, fordi hun er en verdensberømt italiensk sangerinde! -Det bliver STORT! Brunch også i selskab med berygtet femme fatale fra Kærby. Måske ikke så glamourøst som verdensberømt italiensk sangerinde, men mindst lige så spændende!

Jeg drog et par timer senere hjem, med de bedste intentioner om at ordne ALT muligt, og tog mig en lur! Ahhh! "De" kom i seng kort efter Disney, og det gjorde jeg også! Altså på trods af, at jeg havde store planer om at ordne ALT muligt, når "de" sov. Fordømt! -sådan at blive smigløbet af dynens bekvemmelige favntag! ZZZzzzzzZZZzZz...
Da jeg vågnede kl. 01.30, syntes jeg dog, det var for sent at gå i gang med ALT muligt. Selvom jeg var ding! Meget vågen! Eller ihvertfald så vågen, at jeg lige nøjagtigt kunne slæbe mig ned og børste tænder og afmontere de kontaktlinser, der sad godt og grundigt fast, hjulpet usportsligt af charmerende indtørret øjen"noget"...

Jeg satte i stedet alarmen til kl. 06.00, så kunne jeg jo stå tidligt op, og ordne ALT muligt, inden jeg skulle møde på hospitalet kl. 8.30.

Da alarmen ringede kl. 06.00 var jeg overhovedet ikke frisk! Det var jeg heller ikke da jeg stod op kl. 7.45.
Truckerbadet lod sin friskende effekt udeblive. Måske the fresh-faktor var taget til karneval...

Da jeg fik fri kl. 13.30, havde jeg alle de bedste intentioner i hele verden om at jeg skulle hjem og ordne ALT muligt! Men eftersom alle i ninjafæstningen var oppe, så gik jeg ned! Der skete simpelthen det, at jeg gik ganske kold på sofaen, der nærmest holdt mig i jerngreb i den mest vidunderlige stilling min krop nogensinde har befundet mig i. Magisk sofa! Wuuuuu...

Alligevel utroligt man kan sove så meget. Og i det fjerne fik jeg et lille bitte håb smedet sammen, om at denne uforklarlige træthed MULIGVIS kunne skyldes VOKSEVÆRK!!! -Altså i højden!

Søndagen startede alt for tidligt! Men "de" sad og baldrede deres blikkrus frem og tilbage over tremmerne og forlangte morgenmad! De ville både serviceres med havregryn, mælk og sukker!!! Og mens dette storslåede måltid blev fortæret, tog jeg mig et fortjent hvil på sofaen.

Den meget dvaske søndagsstemning, hvor jeg indså, at jeg ikke ville får ordnet ALT muligt, blev totalt ødelagt af hende der dronningen af Kærby. Og vi blev beordret på Ib til verdens bedste brunchbuffet! En brunchbuffet placerer sig selv helt automatisk i superligaen, i kraft af at der på selve buffeten står en hel skål KUN med BACON!!! A little piece of heaven if pig is heaven that is...
"De" fik indtaget noget der svarer til 6 liter væske i vandmelon og isterninger. Jeg fik indtaget cirka det samme i chilimayo. Må piske mig selv tre timer med varme birkeris, mens jeg spiser omelet lavet af æggehvide og drikker espresso, så jeg kan svede og skide synden ud som det første i morgen!

Emma havde playdate med hjem, og heldigvis forbarmede pigerne sig over Aage, og tog hende med i legen, mod hun ville være babyen...

Jeg fik gjort badeværelset (meget) rent :smiley der kaster lidt op helt diskret: Utroligt at man kalder sig civiliserede mennesker, når jeg faktisk tror visse dyrearter holder sig en bedre sanitær hygiejne... :smiley der nu kaster lidt mere op:
Pludselig var hele huset gjort rent. Ja, det er ikke sådan at blive grebet af stemningen. Men hvor svært kan det seriøst være, at gøre 86 kvm. rent? JO! det kan faktisk være ret besværligt, fordi der overhovedet ikke er plads til at gøre rent! Meget besværligt!Heldigvis havde jeg spist så meget bacon, at jeg nærmest gik i en (salig) dunst af bacon, under mine Ajax-relaterede udskejelser... Og rengøringen blev pludseligt ufrivilligt meget mere omfattende end planlagt, da jeg åbnede køleskabsdøren for at tage mælk til "dem", og en flaske (vintage!!!) portvin strøg ud af køleskabsdøren, og gik i stumper og stykker!!! Arrrrgh! GROUND ZERO anno. 2010 location: samtalekøkken i Visse!

Heldigvis kan ingen være i tvivl om, at jeg håndterede situationen med stoisk ro! Hvis stoisk er det samme som kolerisk!... FORDØMT!
Men der var jo ikke andet at foretage sig, end at montere sørgebindet, tage billeder af ulykken og MMS'e dem til Morten og tørre op! For selvom Morten, på katastrofestidspunktet, havde været på arbejde i 10 timer, så var det NATURLIGVIS!!! hans skyld.

Jeg har lært min lektie: ALTID drikke til flasken er tom!

Og jeg fik faktisk ordnet ALT muligt!

mandag den 23. maj 2011

Dommedag hvor?

Ja, jorden skulle jo have været gået under. Måske er det mig, der er lidt langsom i opfattelsen, og slet ikke har opdaget at den ER gået under, og at jeg er kommet hvorhen jeg nu hører til.

Måske er dommedagen forsinket fordi den rejser med DSB(first), eller måske var dommedagen slet ikke klar over, at der var nu den skulle på arbejde??!!?...

JEG har ihvertfald fået lovning på én af de gode pladser tæt på baconskålen, den dag dommedag indtræffer. Men var det kun hvis jeg havde været en sød pige, jeg ville komme til bacons mon??...

Eller indtraf dommedag denne søndag eftermiddag omkring kl. 13? -eller var dagens begivenheder blot en forsmag på hvad der venter mig, når "dagEN" kommer. Og hvor siger man undskyld? -kan man overhovedet nå at sige undskyld nok?

Jojo, jeg var som mange mange andre til Børnekarneval! Og bare fordi man har en lille smule tømmermænd, så skal man da endelig ikke snyde sig selv for en god gang samba-straf! Det ville da være tåbeligt andet!

Allerede dagen FØR denne begivenhed skulle finde sted, var jeg blevet advaret om lyn, torden og regn. Men efter en ordentlig skylle flere timer INDEN selve "det" -altså karnevalet startede, og med sol i horisonten, havde jeg kun hånlig latter tilovers for sådanne tåbelige profetier (altså både med ham der dommedag OG regn, lyn og torden) :smiley der knejser hovent med nakken: Og som ekstra gardering, havde fru 119 iført sig meget profylaktiske gummistøvler og jeg trumfede med en meget lille (skulle det senere vise sig) prinsesseparaply. INTET!!! kunne gå galt!

Optoget var i år meget præget af tung rock musik, hvilket i mine ører ikke var dårligt som sådan, men ikke lige den ægte karnevals-ånd, som jeg jo af et heeelt oprigtigt hjerte bare sådan elsker... Men der var høj sol på den himmel, der ikke burde eksistere, og luften var dejlig lun (hvilket på et senere tidspunkt viste sig at være en fejlagtig fortolkning, da "lummer" nok ville være mere en mere korrekt betegnelse, taget vejrets udvikling i betragtning)

Kildeparken, som er endelige destination og arena for karneval-slagets gang var i år blevet plastret til i oppustelige legearrangementer. Jeg tror faktisk ikke jeg har set SÅ mange oppustelige artikler, siden jeg dengang i starten af 90'erne ved en FEJL!!! forvildede mig ned i et temmeligt skummelt kælderetablissement i Istedgade i København...
Men børnene tiltrækkes af de oppustelige fæstninger, som fluer tiltrækkes af varm lort.
Så vi slog os ned midt i hoppe-infernoet på medbragt picnictæppe med vores mad. Et kort øjeblik fortrød jeg endda, at jeg ikke havde taget en kortærmet t-shirt på under min langærmede t-shirt OG min sorte strikketrøje... Men det var også kun et ganske kort øjeblik jeg fortrød det, for SÅ trak skyerne sig sammen og jeg glemte alt om ærgelser omkring kortærmede trøjer, og priste mig lykkelig for at jeg havde medbragt regnjakker til børnene, og verdens mindste paraply kom så sandelig også til sin ret! -men hvor var den dog lille bitte!
Vi tog hjem over to timer før planlagt, så på den måde kan man jo reelt takke de åbne sluser, der KUNNE være en lille forsmag på dommedag. Nogen havde i hvertfald trukket ud i den store cisterne, for jeg følte mig meget forsøgt skyllet ud af verdens største lokum...

Vel hjemme, bare lidt vådere, kom "de" i bad og nattøj. Ny rekord at få "dem" i nattøj allerede kl. 16! :triumferende smiley: Der blev ristet boller og tændt stearinlys og hvad man nu eller ser i diverse urealistiske dameblade. Virkeligheden var så, at de boller der blev ristet var hvederne fra i fredags, og der var hverken hjemmelavet blomme/ingefær-marmelade med et diskret touch af lakrids og pebermynte, eller nymalket varm kakao til. Vand er også meget bedre for børn.
Til aften fik vi til gengæld karry suppe med ristede tigerrejer, så helt underlødig var dagens diæt trods alt ikke.

Da "de" sov kl. 19.15 :endnu en triumferende smiley: gik jeg til kamp mod den meget uhensigtsmæssige og meget lidt klædelige fedtrand der har bosat sig på min talje. 100 assorterede maveøvelser på yogamåtten blev det til, og jeg følte virkelig jeg gjorde noget godt og helsende for min krop. Det foruroligende, nu her dagen efter, er at jeg overhovedet ikke kan mærke gårsdagens anstrengelser, og jeg får en mistanke om, at mavemusklerne simpelthen er blevet udskiftet med fedtrand :panisk smiley:

Om jeg nogensinde finder mine mavemuskler, i denne fallerede krop der i den grad bærer præg af at have født to velnærede børn, levet et syndigt liv med for meget fedt, sukker og alkohol vil kun tiden vise... Kan denne barak af en krop renoveres og blive til et tempel??? :yoga-agtig frelst zen-smiley -der kaster en lille smule op:
Ja, jorden skulle jo have været gået under. Måske er det mig, der er lidt langsom i opfattelsen, og slet ikke har opdaget at den ER gået under, og at jeg er kommet hvorhen jeg nus hører til.

Måske er dommedagen forsinket fordi den rejser med DSB(first), eller måske var dommedagen slet ikke klar over, at der var nu den skulle på arbejde??!!?...

JEG har ihvertfald fået lovning på én af de gode pladser tæt på baconskålen, den dag dommedag indtræffer. Men var det kun hvis jeg havde været en sød pige, jeg ville komme til bacons mon??...

Eller indtraf dommedag denne søndag eftermiddag omkring kl. 13? -eller var dagens begivenheder blot en forsmag på hvad der venter mig, når "dagEN" kommer. Og hvor siger man undskyld? -kan man overhovedet nå at sige undskyld nok?

Jojo, jeg var som mange mange andre til Børnekarneval! Og bare fordi man har en lille smule tømmermænd, så skal man da endelig ikke snyde sig selv for en god gang samba-straf! Det ville da være tåbeligt andet!

Allerede dagen FØR denne begivenhed skulle finde sted, var jeg blevet advaret om lyn, torden og regn. Men efter en ordentlig skylle flere timer INDEN selve "det" -altså karnevalet startede, og med sol i horisonten, havde jeg kun hånlig latter tilovers for sådanne tåbelige profetier (altså både med ham der dommedag OG regn, lyn og torden) :smiley der knejser hovent med nakken: Og som ekstra gardering, havde fru 119 iført sig meget profylaktiske gummistøvler og jeg trumfede med en meget lille (skulle det senere vise sig) prinsesseparaply. INTET!!! kunne gå galt!

Optoget var i år meget præget af tung rock musik, hvilket i mine ører ikke var dårligt som sådan, men ikke lige den ægte karnevals-ånd, som jeg jo af et heeelt oprigtigt hjerte bare sådan elsker... Men der var høj sol på den himmel, der ikke burde eksistere, og luften var dejlig lun (hvilket på et senere tidspunkt viste sig at være en fejlagtig fortolkning, da "lummer" nok ville være mere en mere korrekt betegnelse, taget vejrets udvikling i betragtning)

Kildeparken, som er endelige destination og arena for karneval-slagets gang var i år blevet plastret til i oppustelige legearrangementer. Jeg tror faktisk ikke jeg har set SÅ mange oppustelige artikler, siden jeg dengang i starten af 90'erne ved en FEJL!!! forvildede mig ned i et temmeligt skummelt kælderetablissement i Istedgade i København...
Men børnene blev tiltrukket af de oppustelige fæstninger, som fluer tiltrækkes af varm lort.
Så vi slog os ned midt i hoppe-infernoet på medbragt picnictæppe med vores mad. Et kort øjeblik fortrød jeg endda, at jeg ikke havde taget en kortærmet t-shirt på under min langærmede t-shirt OG min sorte strikketrøje... Men det var også kun et ganske kort øjeblik jeg fortrød det, for SÅ trak skyerne sig sammen og jeg glemte alt om ærgelser omkring kortærmede trøjer, og priste mig lykkelig for at jeg havde medbragt regnjakker til børnene, og verdens mindste paraply kom så sandelig også til sin ret! -men hvor var den dog lille bitte!
Vi tog hjem over to timer før planlagt, så på den måde kan man jo reelt takke de åbne sluser, der KUNNE være en lille forsmag på dommedag. Nogen havde i hvertfald trukket ud i den store cisterne, for jeg følte mig meget forsøgt skyllet ud af verdens største lokum...

Vel hjemme, bare lidt vådere, kom "de" i bad og nattøj. Ny rekord at få "dem" i nattøj allerede kl. 16! :triumferende smiley: Der blev ristet boller og tændt stearinlys og hvad man nu eller ser i diverse urealistiske dameblade. Virkeligheden var så, at de boller der blev ristet var hvederne fra i fredags, og der var hverken hjemmelavet blomme/ingefær-marmelade med et diskret touch af lakrids og pebermynte, eller nymalket varm kakao til. Vand er også meget bedre for børn.
Til aften fik vi til gengæld karry suppe med ristede tigerrejer, så helt underlødig var dagens diæt trods alt ikke.

Da "de" sov kl. 19.15 :endnu en triumferende smiley: gik jeg til kamp mod den meget uhensigtsmæssige og meget lidt klædelige fedtrand der har bosat sig på min talje. 100 assorterede maveøvelser på yogamåtten blev det til, og jeg følte virkelig jeg gjorde noget godt og helsende for min krop. Det foruroligende, nu her dagen efter, er at jeg overhovedet ikke kan mærke gårsdagens anstrengelser, og jeg får en mistanke om, at mavemusklerne simpelthen er blevet udskiftet med fedtrand :panisk smiley:

Om jeg nogensinde finder mine mavemuskler, i denne fallerede krop der i den grad bærer præg af at have født to velnærede børn, levet et syndigt liv med for meget fedt, sukker og alkohol vil kun tiden vise... Kan denne barak af en krop renoveres og blive til et tempel??? :yoga-agtig frelst zen-smiley -der kaster en lille smule op:

lørdag den 14. maj 2011

En stor dag for mig!

I dag har det været fredag! Og alene dét, gør jo at dagen er god. Men fredag i dag har været helt ekstraordinært god for mig.
Jeg har været rigtig god og dygtig og venlig overfor alle på mit arbejde. Meget foruroligende, når man tænker lidt nærmere over hvem det er der har været venlig og alt det der. Om det er fordi jeg startede dagen kl. 8.00!!! med et maget massivt stykke banankage, som var blevet infiltreret af uanstændigt meget 70% mørk chokolade. Og det siges jo man får en fast barm af at spise mørk chokolade. Jeg har så bare tit tænkt på HVAD man skal spise for overhovedet, eller helst under hovet rent faktisk, at FÅ en barm. Og jeg fandt svaret i dag! Man skal spise banankage MED mørk chokolade. Kagen bliver man så fed af, at man på et tidspunkt også vil få fedt i barm-området. Især med de mængder jeg i ren og skær affekt satte til livs. Affekt, fordi det var en fejl!

Efter banankagen var der ENDNU et stykke banankage! Altså FØRST EFTER kvalmen (næsten) havde fortaget sig. Jeg var på det tidspunkt overgået til at svede bananduftende sved og mens jeg svedte banansirup forsøgte jeg desperat at ignorere en meget insisterende hjertebanken. Skulle i øvrigt ALDRIG have forsøgt at dæmpe symptomerne med to kopper af den kaffe, der går under kælenavnet "sod"... Eller måske var det i virkeligheden en rigtig god idé, for den hjertebanken og hedetur de to kopper kaffe affødte, bekræftede mig i at den kage-udløste tachycardi og sirupsved overhovedet ikke var noget særligt!

Til frokost skulle jeg have den hjemmelavede sushi, som jeg havde glædet mig til siden jeg gik i seng i går! Første gør det selv sushi-forsøg! Og jeg vil i al ydmyghed diskret insinuere, at jeg styrer for vildt rent sushi-mæssigt! :smiley der tilbeder MIG: FTW jeg synes det var et imponerende godt første gangs forsøg med sushi! Og jeg har allerede fundet den sushikniv "han" skal give mig i fødselsdagsgave. Jeg mener, 4000,- for en sushikniv er da helt rimeligt! Man kan måske fornemme min eufori over mit seneste gør det selv projekt, men hemmeligheden bag successen ER jo mine genetiske fortrin!

Nå, men dagens højdepunkt var ubetinget at jeg skulle på date med en anden ninja. Vi skulle ud og køre med tog. SUSHI-tog! Wrooom wrooom. Vi fik et samlebånd for os selv. Ingen konkurrenter. Det duede altså.
Eftersom det var vores første date, følte jeg at jeg heller måtte gøre et godt indtryk, så jeg gav hende en fin buket portvin, smukt og smagfuldt pakket ind i bølgepap og naturligvis en pose fra Billeren. Men det var altså én af de dyre poser med påsvejsede håndtag og produceret i ekstra stærk plastic!
Vi proppede os med alt for meget sushi og alt for mange ting der var pakket ind i dej og friturestegt Og vi konstaterede at den lille søde temari-sushi der var udstyret med en lille lakserose til forveksling lignede en endetarm. Jo, vi kørte den gode stil! Og næste gang vi skal derind, så skal vi helt sikkert have en masse dimser med vi kan placere på rullebåndet, bare for at se om de deler vores veludviklede og overlegne sans for humor!
Lærte i øvrigt også, at parenteser -> ( ) får ting til at være ikke-eksisterende. Overvejer at designe en paranteshat!

På vej hjem fandt vi dog ud af, at vi aldrig skulle flytte sammen, da den anden ninja har en totalt håbløs smag i møbler!

Inden jeg satte mig ind i min bil, for at kære retur til den trygge og pæne forstad slog jeg lige et smut om kiosken. Utroligt hvad man alligevel kan nå at starte op af nye skudsikre projekter. Men jeg kan allerede nu afsløre at julen i år bliver meget andet end gløgg og æbleskiver. Julesushien skal nemlig erstatte det efterhånden godt udtravede jule-snack-tema. Jeg forestiller mig makiruller indeholdende brun sovs og rødkål, rullet i frysetørret steg eller andeskind. I stedet for soya dypper man naturligvis i asielage! Jooo jeg tror vi har en vinder! Body-julesushi serveres selvfølgelig på maven af den tykke julemand fra Magasin, og asielagen ligger som en smuk sø i navlen! Det kan IKKE gå galt!
Jeg slår lige et smut omkring naboen 7-11 på vej til bilen og forkæler mig selv med et par småting. To fantastiske kiosk-fund på én og samme dag, i ét og samme besøg! Jeg opdager en hidtil, for mit vedkommende, uopdaget NY drik med appelsinsmag, som jeg bar store forventninger til, og som man siger, så er forventningens glæde jo den største, og det var det også i dette tilfælde... MEN min massive skuffelse blev dog mindre, ved tanken om den helt igennem fantastiske lighter jeg fandt, der var draperet i pink nappa og plys! Ikke fordi jeg som sådan har noget at bruge en lighter til, men den er jo meget sjov at have. Lidt som med mænd. Uduelige, men sjove at have. Især hvis de OGSÅ er draperet i pink nappa og plys!
Det har været en STOR dag for mig!
Swell!

mandag den 9. maj 2011

Til kaffe og kage i VH -en helt almindelig søndag...

Ja, det var Emma, Karla og jeg. Klammerten derimod tog sig en omgang "frem og tilbage" i stedet... Hele TO gange! :smiley der kaster op:

Tiden var nemlig kommet, at Klammerten på ALLE måder var ganske klar til at foretage de indledende øvelser i et kommende moderskab.

Efter jeg blev forsøgt voldtaget af den adskillige gange i sofaen i går aftes, mente jeg, at nu skulle det være!

Søndag formiddag drog vi afsted mod VH's hunde-swingerklub, og det varede ikke længe før de to "gode venner" fandt melodien, om man så må sige... Og første heat var i ordets bogstaveligste forstand skudt igang. Hanhunden, Mr. Muffin som IKKE er navnet på en falleret pornostjerne fra Belgien, er noget mindre end selve Klammerten, så i sit forsøg på at bestige Klammerten, så man Muffin spjætte hjælpeløst med bagbenene "oppe fra Klammerten".
 Jeg tror begge hunde var meget overraskede over at "man" hænger sammen ved numserne når man er "færdig" med selve "det"... Og det er vigtigt man ikke hiver dem fra hinanden, for så er der noget der får en voldsom medfart, og i værste tilfælde kan "den" gå i stykker... :målløs smiley der stirrer:

Vi sad begge kommende bedstemødre og beroligede hver vores hund, mens de stadig legede forlæns og baglæns. Indtil "den" løsnede sig fra Klammerten...

Så var det tid til frokost og is. Og vi hyggede som altid, når vi er på besøg i VH. Børnene legede på trampolinen. Der blev gynget og kastet med sand. Altså ægte idyl... med 4 børn i alderen knap 1 år til seks-snart-syv år.

Nogle timer senere kunne jeg høre Klammerten pive... SÅ viste vi den var "hjemme" igen. Og ganske rigtigt, forlæns og baglæns var genopstået... SÅ stod de atter dér i røven af hinanden og så tåbelige ud. Vi satte os igen, som de gode kommende bedstemødre vi er, og beroligede hundene.
Bedst som vi sad der med denne aparte hunde-konstellation, så jeg Karla tage den i flyvende hovedspring ned fra trampolinen...

Jeg sprang hen til hende, og lod forlæns og baglæns om deres symbiose, for at se hvad der var sket med Karla. Og ja, selvfølgelig stod blodet ud af BEGGE næsebor på hende med en kraft, der forårsagede en mindre syndflod af blod i min (ikke eksisterende) kavalergang. Med et barn i ét blod, snot og tårer, glemte jeg på daværende tidspunkt alt om forlæns og baglæns, og det samme gjorde den anden måske kommende bedstemor, som var travl med at finde frostposer til at stoppe næseblødningen med.

Mens jeg forsøger at stoppe næseblod på Karla, kommer Klammerten fræsende hen mod os med Mr. Muffin hængende og dingle et godt stykke over jorden, stadig røv mod røv. Den anden måske kommende bedstemor fik hold på forlæns og flyvende baglæns og tog dem op til sig, så de ikke kunne skabe mere kaos i alt kaoset. Ikke at det på nogen måde hjalp, for lidt efter gik forlæns og baglæns i "opløsning", og de delte sig, for igen at blive til to hunde. Og eftersom INGEN af de to ville ligge på den "våde plet" så overlod de den til den anden måske kommende bedstemor... :smiley der kaster utroligt meget op:
Igen var der kaos, der nærmest grænsede sig til panisk hysteri. Eller det er nu heller ikke rigtigt. Hvis man fjerner "nærmest" og "grænser sig til" og skifter det ud med "kulminerede", så kan det beskrive den anden måske kommende bedstemors opførsel. Bare fordi hun fik en mindre, som i kæmpe stor, plamage af diverse hunde-(post-elskovs)kropsvæsker smurt ud over bukserne...

På trods af massiv næseblødning, ulykkelig Spinelli, der var bange for hendes søster var ved at forbløde gennem næsen, den anden måske bedstemors mellemste baby der stiller sig skrydende op og tisser midt på terrassen, der i forvejen sejler i blod, snot, tårer, hundesæd og hunde-skedesekret, så kan jeg ikke lade være med at trække diskret på smilebåndet, som i næsten pisse i bukserne af grin.

ALT skete på én gang, og stemningen var hysterisk på alle måder.

Næseblødningen blev stoppet, Spinelli trøstet, anden måske kommende bedstemor blev (neurotisk-grundigt) badet, tis blev dækket af sand og senere fejet op, bukser med div. hunde-(post-elskovs)kropsvæsker blev smidt ind til kogevask (og senere autoklaveret), men mon ikke der stadig er et par blodpletter på fliserne, der kan vidne om denne "helt almindelige søndag i VH"

søndag den 8. maj 2011

Ugen der gik, eller gak...

Denne uge har været helt særlig, fordi jeg simpelthen har været udsat for så utroligt mange ting!

Mandag startede jeg dagen på mit arbejde, af grunde vi IKKE skal komme nærmere ind på, med at råbe ud i åbent rum, at det her ikke var andet end et beskyttet værksted for gamle præ-demente sygeplejersker... Måske ikke den smarteste handling fra én der få dage senere vælger at møde op på selv samme arbejde iført tatoveringer fra fingerspids til øreflip i en fyringstid... Men ikke desto mindre... Det gode ved den dag var, at jeg er SIKKER på jeg har fået lov til at bestemme hvad min gravide kollegas baby skal hedde. Der er dog indtruffet et mindre problem... Jeg er netop kommet i tanke om et endnu finere navn, så det må jeg se om jeg kan få solgt på mandag. Men Rosalina er da et utroligt smukt navn ikke sandt?...

Dagen efter havde jeg en fræk date med en lækker sild, der hedder AFSPADSERING! -måske ét at de pæneste ord i hele verden, og én af de bedste måder at fordrive tiden på. Ja, jeg overvejer at etablere mig en sideløbende karriere som professionel afspadserer.

Onsdag havde jeg min sædvanelige onsdagsdate med dronningen af Kærby på det sædvanelige sted. Og denne onsdag var i særdeleshed god, for oven i købet var der bøf-sandwich med ond ond sovs i ondt selskab af Bitten og Doktor Mormor. Jeg tror stadig jeg sveder en lille smule sovs endnu her 3 dage senere. Jeg havde endda KUN spist frugt og grønsager hele dagen på arbejdet, for at kunne retfærdiggøre dette inferno af en uhellig alliance mellem en stor hakkebøf og utroligt mange liter sovs! -altså to ubetydelige stykker kage tæller ikke med i regnskabet, for jeg spiste dem, mens jeg stod op.

Det meste af onsdagen og torsdag gik selvfølgelig med at sende meget vigtige nedtællings sms'er til tatovør-ninja-dinoen. -Bare for hun ikke skulle glemme mig!

Det gjorde hun heldigvis ikke, og på trods at feber-delirium og måske kommende skørbug fik hun endnu engang de smukkeste blomster til at springe ud på min underarm. Helt diskret...
Jeg VED bare jeg snart bliver kontaktet af Lene Bjerre, som vil give mig fordelagtige rabatter på bløde pynteting i farven "knækket hvid" og "brugs"kunst i oxyderet sølv.

Resten af den aften kan man så læse om andet steds på denne blog. Og jeg gider ikke engang komme så meget som en millimeter ind på, HVAD der skete senere, da fortrængelses-processen i øjeblikket kører på sit højeste, hjulpet godt p vej af uanstændig store mængder mineralvand med blid brus rekvireret i Dagli' Brugsen i Visse.

Synes forresten det er sært, at stavekontrollen IKKE anerkender ordet "blog", netop i dette forum...

Fredag var der løssluppen stemning i trædemøllen. Og vi udøvede mirakler med laserstråler og meget uklædelige briller. Jeg fik fornemt besøg af portvinshungrende, stadig højfebril, kleptomanisk dino-dressør. Og hun var helt usynlig. Men det er nu ikke noget nyt, og det overraskede ingen. MEN det var altså hyggeligt. Og jeg er sikker på den lille glimmer hårklemme, udformet som en sommerfugl holdt i grønmetalliske og pink changerende farver, stadig sidder og pynter i hendes hår!
Damen der senere slog en højlydt prut i elevatoren, havde tydeligvis ALDRIG set en byld på en pegefinger udformet som en dinosaurus...

Lørdag tilbragte jeg med Sanne og Emma. Vi spiste medbragte madpakker og crashede de lokale alkoholikers formiddags-øl-brandert... Vi valgte at beskue den fine legeplads i stedet, og indtog en bænk, mens Emma gav den gas på de fine motorisk udfordrende aktiviteter...
Derefter inviterede vi os selv med hjem i Sanne og Stigs kolonihave, og jeg bød mig selv på en lille bitte øl. Emma og Klammerten (ja, den var også med...) tog på opdagelse i kolonihavens små hemmelige krinkelkroge. Og inden vi tog hjem, aflagde vi den nybagte fuglemor et visit, mens hun lå på reden med sine små børn under sig. Vi var MEGET stille!
Hjemme igen skete der det, at jeg desværre gik omkuld på sofaen. I tre timer...

Søndagen får sit helt eget indlæg... -og det bliver ikke kedeligt.

lørdag den 7. maj 2011

Verdens dyreste sushi

-Spiste jeg i går sammen med "ham".

Det hele startede egentlig så godt så godt, med jeg skulle ned og tatoveres af min dino besatte portvinsdrikkende tatovør-trold. Og det blev altså fint! Ja, tough luck det ikke er en foto-blog (bemærk venligst hvor smukt det endda rimer)

Nå, men da jeg kom hjem, ville "han" have sushi, og fordi jeg er den søde hjælpsomme kone, og slet ikke fordi jeg selv (altid) godt ville have sushi, tilbød jeg da lige at smutte ind til byen igen efter lidt nat-sushi...

Smarte her bestiller det on-line, så det er parat, når man ankommer. Hvorfor det også var derfor jeg tænkte, at jeg da sagtens lige kunne parkere (ulovligt) på den meget dårlige "restaurant" Casa Blancas parkeringsplads, der emsigt forvaltes af Q-park, og jeg kan overraskende nok ikke finde tilstrækkeligt grimme ord, der beskriver mine følelser for det foretagende!

Jeg begiver mig skråt over gaden for at hente sushien (der ikke var helt klar), og det er jo her alt går galt! Jeg havde jo planlagt en hit and run, men i stedet blev det en hit and wait and wait and... wait and run...

Idet jeg træder ind på den tydeligvis massivt p-vagtsovervågede parkeringsplads, ser jeg som det første det lille fedtede stykke papir i forruden. Og det var så tydeligt, at den (formentlig grimme, behårede og venneløse) p-vagt, der sad der i sin lille grimme parkeringsvagt-bil SÅ meget hadede, at h*n var nødsaget til at vende bilen inde på parkeringspladsen, og i øvrigt passere mig, før h*n kunne træde ud i friheden på landevejen... Og aldrig har jeg været vidne til nogen bruge SÅ lang tid på at vende SÅ tarvelig en bil! -Ja, jeg går i hvertfald ikke ud fra, at det var for at undgå de mulige gestikulationer jeg kunne være leveringsdygtig i, idet h*n passerede mig...

Jeg var heldigvis ikke så ærgelig over bøden, at jeg var lige ved at tude af raseri eller noget!!!

Hjemme igen, med verdens dyreste sushi, vælger jeg omgående at betale regningen i den forhåbning om, at jeg lige kunne sende et par venlige ord med i beskedfeltet på girokortet. Men parkerings-juntaen havde naturligvis tænkt på det, og gjort det umuligt at tilknytte en kommentar. P*S!

Sushien var lækker, men ikke 945,- værd for 26 stykker som er en gennemsnitspris på 36,3461538 pr. stk!

mandag den 2. maj 2011

Friday I'm in Love

Om søndagen glæder jeg mig allerede til fredag. Jeg tænker, at der bare lige er 4 forhindringer der skal forceres, før jeg når fredag. 4 små ubetydelige detaljer, der adskiller mig fra fredag.

Mandag er nok den værste dag af dem alle på sin helt egen onde og ubamhjertige måde. Der er intet i køleskabet til mandag, der kan udgøre en anstændig mandags-madpakke for den i familien, der netop har påbegyndt sin akademiske karriere 0.a. Og det er jo ikke for ingenting der findes et begreb som "mandags-bil"

Måske starter mandag reelt allerede om søndagen? Søndagen er i hverfald forbandet ved at komme lige før mandag. Så måske er mandags omdømme egentlig værre end selve dagen? For det er jo i virkeligheden om søndagen man går og frygter den intimiderende mandag! Og uanset hvor meget man forsøger at fortrænge mandagens komme, så er der én ting i hele verden der er sten sikkert: mandagen kommer ALTID lige i røven af søndag.

Tirsdag har aldrig været så slem i min bog. Måske var det fordi tirsdag, oprindelig i min barndom, var den dag jeg skulle til ridning. Tirsdag har i hvertfald altid været en ganske harmløs dag.
Før jeg involverede mig i "dem" var tirsdag den dag man næsten var helt vågen efter weekenden. Og når jeg nåede til tirsdag, så var det hele ikke så slemt igen. Om tirsdagen, før "dem" blev det senere klatredag. Og desuden er man kommet over mandags-hurdlen og kommet igang med ugen.

Onsdag er nok værre end mandag. Som barn betød onsdag DANS!!! arrrrgh! 5 år med tvangs (standard OG latin) dans HVER eneste onsdag hver vinter! Med min niece som dansepartner... Jeg vil indrømme, at jeg aldrig helt fik taget på det der dans der... Og kjolerne, arhmen altså, jeg er bare ikke typen der elsker palietter og blankt stof i pastelfarver. Ikke dengang og ikke nu. Det bedste ved onsdag, er at man er i en tidsmæssig position, hvor man kan se en ende på ugen, i og med man kan om onsdagen kan sige, at det er fredag i OVERMORGEN!

Torsdag er for mit vedkommende en fantastisk dag, for i morgen er der fredag!!! Mange i det civile liv skal have torsdag overstået, dersom torsdag ofte betyder lang kontortid. Jeg er ligeglad. Folk kan stikke deres lange kontortid op et meget lidet flatterende sted på den ellers så overlegne menneskekrop, for i morgen er det fredag! Torsdag plejer også at være klatredag. Og fordi det er torsdag, som i visse kredse er omdøbt til lille-fredag, så var der tit fyraftensøl og røverhistorier i omklædningsrummet. Men det var altså FØR og dengang.

FREDAG!!! juhuu! TGIF! Fredag er enden på en lang uge. Stemningen på jobbet er tit lidt lettere om fredagen. Altså bortset fra den der er så (u)heldig, at skulle befinde sig et vist sted på hospitalet til kl. 17.00 -ofte til ingen verdens nytte... Men for alle andre er fredag en kærkommen husven med et ugentligt besøg. For mange betyder det fredagsbar, fredagsøl, fredagskage eller freags-alt muligt. For mit vedkommende betyder det ofte tidlig aftensmad, nattøj på og ind og tilbringe en time i selskab med det allestedsværende Disney-imperium -når ja, "de" er der jo også, for det er jo "deres" skyld jeg befinder mig i en sådan situation om fredagen kl. 19.00 -og rent faktisk de fleste gange formår jeg at hygge mig med det.

Lørdag er en ret neutral dag, men oftest rigtig god. Det er den dag hvor ALLE muligheder i hele verden ligger åbne for fødderne på én. Der er 100 år til det er mandag og man har oceaner af tid... (bilder man sig i hvertfald ind)
Man kan shoppe, hvilket ville være komplet idiotisk, især hvis man skal ledsages af "dem", for selvom butikkerne har åbent til ukristelige tidspunkter mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, så er det som om at lørdag er forhekset rent shoppingmæssigt. Lørdag formiddag -gys! Engang holdt jeg af at tage på grønttorvet om lørdagen, men det var før "dem". Og endnu tidligere engang nåede jeg slet ikke altid at opleve lørdag formiddag...
Nu bruger jeg ofte lørdagen på at få ordnet praktiske ting, så ugen der (trods alt) lurer lige om hjørnet, ikke lader mig drukne i praktiske gøremål, men hvem er det lige jeg prøver at narre???
Derfor bliver lørdag aften også af og til brugt på den der café jeg godt kan lide. Især hvis der er udsigt til godt selskab af stort hår, kulørte tatoveringer, importerede øl, portvin og nedsmeltede forstærkere. -Jeg tager normalt bussen hjem, for ikke at være helt ødelagt søndag, hvor jeg jo skal bruge min fornyede energi fra weekenden  til at ærge mig over at mandagen om lidt står og insisterer på at komme ind i mit liv endnu en gang.
Det kan også ske jeg bruger lørdag aften på at ordne alt det jeg ikke lige fik gjort lørdag formiddag, fordi det er en kendsgerning, at min energi og inspiration først kommer til mig et godt stykke tid efter mørkets frembrud. Alt der foretages fra min side i dagslys er baseret på ren og skær vilje og overlevelse.

Søndag er den dag jeg glæder mig til fredag. Men søndagen er også den dag, der tit bliver brugt til at samle op på de løse ender, som jeg har hængende fra lørdag.
Nogle gange trodser jeg søndagesneurosen, siger FTW og hygger mig! Det kunne være med spontane besøg hos forskellige yndlings-familier (og endda af og til min egen). Panikken om mandag bliver næsten glemt, om ikke andet, så sat i baggrunden, når man sidder der spontant og hygger sig. Også selvom vi burde være kørt hjem for længst. Men børnene går jo ikke i stykker af at misse et enkelt bad, eller komme en halv time til en time for sent i seng. Og det skal jeg huske at huske.

Uanset hvad der sker og uanset hvordan livet går sin gang, så vil mandag altid komme lige efter søndag. Og hvergang vi når mandag, tirsdag eller endda fredag, så kan vi klippe endnu uge af livets målebånd. -ja, det forudsætter jo selvsagt at man vælger én dag, hvor man klipper...

Jeg vil gerne lære at glæde mig mindre til fredag, og i stedet lære at glæde mig over hver dag, eller endda hverdagen. Jeg vil især glæde mig over, at der ikke er 10 dage i en uge...