Dommedag hvor?

Ja, jorden skulle jo have været gået under. Måske er det mig, der er lidt langsom i opfattelsen, og slet ikke har opdaget at den ER gået under, og at jeg er kommet hvorhen jeg nu hører til.

Måske er dommedagen forsinket fordi den rejser med DSB(first), eller måske var dommedagen slet ikke klar over, at der var nu den skulle på arbejde??!!?...

JEG har ihvertfald fået lovning på én af de gode pladser tæt på baconskålen, den dag dommedag indtræffer. Men var det kun hvis jeg havde været en sød pige, jeg ville komme til bacons mon??...

Eller indtraf dommedag denne søndag eftermiddag omkring kl. 13? -eller var dagens begivenheder blot en forsmag på hvad der venter mig, når "dagEN" kommer. Og hvor siger man undskyld? -kan man overhovedet nå at sige undskyld nok?

Jojo, jeg var som mange mange andre til Børnekarneval! Og bare fordi man har en lille smule tømmermænd, så skal man da endelig ikke snyde sig selv for en god gang samba-straf! Det ville da være tåbeligt andet!

Allerede dagen FØR denne begivenhed skulle finde sted, var jeg blevet advaret om lyn, torden og regn. Men efter en ordentlig skylle flere timer INDEN selve "det" -altså karnevalet startede, og med sol i horisonten, havde jeg kun hånlig latter tilovers for sådanne tåbelige profetier (altså både med ham der dommedag OG regn, lyn og torden) :smiley der knejser hovent med nakken: Og som ekstra gardering, havde fru 119 iført sig meget profylaktiske gummistøvler og jeg trumfede med en meget lille (skulle det senere vise sig) prinsesseparaply. INTET!!! kunne gå galt!

Optoget var i år meget præget af tung rock musik, hvilket i mine ører ikke var dårligt som sådan, men ikke lige den ægte karnevals-ånd, som jeg jo af et heeelt oprigtigt hjerte bare sådan elsker... Men der var høj sol på den himmel, der ikke burde eksistere, og luften var dejlig lun (hvilket på et senere tidspunkt viste sig at være en fejlagtig fortolkning, da "lummer" nok ville være mere en mere korrekt betegnelse, taget vejrets udvikling i betragtning)

Kildeparken, som er endelige destination og arena for karneval-slagets gang var i år blevet plastret til i oppustelige legearrangementer. Jeg tror faktisk ikke jeg har set SÅ mange oppustelige artikler, siden jeg dengang i starten af 90'erne ved en FEJL!!! forvildede mig ned i et temmeligt skummelt kælderetablissement i Istedgade i København...
Men børnene tiltrækkes af de oppustelige fæstninger, som fluer tiltrækkes af varm lort.
Så vi slog os ned midt i hoppe-infernoet på medbragt picnictæppe med vores mad. Et kort øjeblik fortrød jeg endda, at jeg ikke havde taget en kortærmet t-shirt på under min langærmede t-shirt OG min sorte strikketrøje... Men det var også kun et ganske kort øjeblik jeg fortrød det, for SÅ trak skyerne sig sammen og jeg glemte alt om ærgelser omkring kortærmede trøjer, og priste mig lykkelig for at jeg havde medbragt regnjakker til børnene, og verdens mindste paraply kom så sandelig også til sin ret! -men hvor var den dog lille bitte!
Vi tog hjem over to timer før planlagt, så på den måde kan man jo reelt takke de åbne sluser, der KUNNE være en lille forsmag på dommedag. Nogen havde i hvertfald trukket ud i den store cisterne, for jeg følte mig meget forsøgt skyllet ud af verdens største lokum...

Vel hjemme, bare lidt vådere, kom "de" i bad og nattøj. Ny rekord at få "dem" i nattøj allerede kl. 16! :triumferende smiley: Der blev ristet boller og tændt stearinlys og hvad man nu eller ser i diverse urealistiske dameblade. Virkeligheden var så, at de boller der blev ristet var hvederne fra i fredags, og der var hverken hjemmelavet blomme/ingefær-marmelade med et diskret touch af lakrids og pebermynte, eller nymalket varm kakao til. Vand er også meget bedre for børn.
Til aften fik vi til gengæld karry suppe med ristede tigerrejer, så helt underlødig var dagens diæt trods alt ikke.

Da "de" sov kl. 19.15 :endnu en triumferende smiley: gik jeg til kamp mod den meget uhensigtsmæssige og meget lidt klædelige fedtrand der har bosat sig på min talje. 100 assorterede maveøvelser på yogamåtten blev det til, og jeg følte virkelig jeg gjorde noget godt og helsende for min krop. Det foruroligende, nu her dagen efter, er at jeg overhovedet ikke kan mærke gårsdagens anstrengelser, og jeg får en mistanke om, at mavemusklerne simpelthen er blevet udskiftet med fedtrand :panisk smiley:

Om jeg nogensinde finder mine mavemuskler, i denne fallerede krop der i den grad bærer præg af at have født to velnærede børn, levet et syndigt liv med for meget fedt, sukker og alkohol vil kun tiden vise... Kan denne barak af en krop renoveres og blive til et tempel??? :yoga-agtig frelst zen-smiley -der kaster en lille smule op: