mandag den 14. november 2011

iDiot

Så er jeg dælme med!!! Altså rent iMæssigt...
Jeg har langt om længe overgivet mig, og anskaffet mit et iPhone telefoni-apparat... Kom ikke her! Eller i hvertfald kom ikke her fra nuuu af...

Jeg har næstenle iTems nu, og det har da på én eller anden måde gjort mig til et mere helt menneske. Altså fra nuuu af... Ikke fra i går af for eksempel...

Jeg må nu nok sige at den der iPhone ikke ligefrem er en handy sag. Det er temmeligt besværligt at skrive sms'er på den, men det skal nok komme. Det er skønt med en kalender lige ved hånden, og kalenderen er nok den feature jeg bruger mest. Altså næst efter diverse versioner af Angry Birds, men det burde jo ikke være nødvendigt at nævne. Er allerede oppe på 3 stjerner på ADSKILLIGE baner...

Det eneste iPhonen gør markant dårligere end min kære elskede gamle Nokia n86 er at fotografere. Og med markant dårligere mener jeg af røven til!
Hver gang jeg vil tage et billede med blitz, så blev det hele BLÅT! Blåt som i en tarvelig version af Avatar. Ja, nemlig SÅ blåt! Faktisk kan man slet ikke se hvad der er på billedet, udover blåååt. Så min fotograferings-aktivitet har primært været skemasat til dagtimerne, hvor solen har ydet mig støtte.

Altså sådan var det indtil i går aftes, hvor jeg, efter adskillige krumspring med diverse apps, softwareopdateringer, Googlen og ikke mindst frustrationer, ville tage det der gummicover af jeg har monteret på apparatet for det ikke skal blive ridset. Jeg havde måske en sær idé ommm, at det var dét der var skyld i de ekstremt dårlige billeder, fordi det var sådan et billigt et fra Billeren. Ja, hvad ved jeg? -tydeligvis ikke en skid!
I samme bevægelse som jeg trak gummicoveret af faldt den der beskyttelsesfilm også af... Altså den man skal tage af INDEN brug... Måske havde jeg været en kende for ivrig med hensyn til ibrugtagning af det nye apparat beregnet til telefoni og andre interaktive foranstaltninger, eller måske har Appele bare et sygt forhold til at drapere deres produkter i plastikfolie... Det er nu nok DESVÆRRE det første der i min situatione er geældende...

Nå, men nu tager vi billeder BÅDE om dagen og efter mørkest frembrud, og endda med god succes!

Håber der går en pæn rum tid inden det næste iTem bliver lanceret...

Tillykke til mig!

Ja, så har det været min fødselsdag i dag. Det er typisk dagen, hvor man bliver et år ældre. Det gælder bare ikke for mig, for der er jo en (uskrevet) regel der siger, at når ens MOR!!! GLEMMER!!! ens fødselsdag, så glæder det ikke. Og det var lige præcis hvad der skete for nogle uger siden.
Min farbror inviterede til fest på en dag hvor min mor absolut ikke kunne, da hun skulle noget vigtigt, men fordi min farbror gerne ville, at alle kunne være til stede, forespurgte han hende om d. 13. november. Ahemm... hun syyyntes der var eeet eller andet... men eftersom der INTET!!! stod i hendes kalender, så kunne det umuligt være noget vigtigt!!!...
Og sådan gik det til, at jeg fik prøvet at holde fødselsdag (altså ganske vist en andens) på Munkebjerg Hotel med smuk udsigt over Vejlr fjord (som IKKE er en sø!)
Ikke desto mindre var der både fødselsdagssang (og denne gang var det for MIG!!!) og en fin buket blomster (til MIG!!!) Og mindet om en rigtig hyggelig dag selvfølgelig, på troda af alt. Men som min kloge fætter Kristian sagde: "Det gør ondt når ens mor glemmer ens fødselsdag, men smerten er ubeskrivelig anden gang hun glemmer den...)

Til gengæld er der næsten 100 af mine nærmeste venner på Face Book der huskede det. Altså fødselsdagen. At det formentlig skyldes en stor hjælpende hånd fra fødselsdagskalenderen på Face Book er i og for sig ligegyldigt, for bare det at man gider at skrive tillykke gør, at man føler sig særlig, speciel og ganske udvalgt.

Nå, men man skal jo altid lige komme ind på vejret og sammenhængen med det på gældende fødselsdagsbarn. Vejret i dag har der hvor jeg har befundet mig, været tåget og diset, men med en meget insisterende sol bagved. Og det er vel egentlig en meget god beskrivelse af mig, lettere tåget, men inderst inde er jeg en rendyrket kæk solskinspige... Fik jeg nævnt at det var is-koldt i dag også?

Og så er det jo ikke nogen hemmelighed, at denne blog også her udviklet sig til et sted, hvor jeg på pinligste vis eksponerer og udleverer mig selv, min gøren og laden (vandladen ikke mindst) Vi har været inde på menstruation, og ikke den rosen"røde" om man så må sige, del af den sag. Her har ikke været lagt skjul på noget, og der her ikke hersket den lettere romantiserede stemning over "det" som man gerne vil i diverse reklamer for sugende materialer til netop det formål... Vi har, eller JEG har været inde på diverse former for ufrivillige typer af ting kroppen i øvrigt formår at udskille, lige fra lumske gasser som følge af tung flatulens i luften, til udskillelse af mere håndgribelige ting, hvor det lidet flatterende defækations-univers har haft en ganske betydelig rolle...

Nu kommer den ultimative udlevering af undertegnede, men eftersom jeg mistede al selvrespekt, da min mor glemte min fødselsdag, så har jeg absolut intet at miste...

I aften har jeg været til koncert med THOMAS HELMIG!!! -og jeg har selv betalt min billet. Ikke en dårlig undskyldning med at jeg havde fået en gratis billet, og så kunne jeg da godt tage afsted. NIX! Jeg købte en billet, fordi jeg rent faktisk gerne ville ind og høre det, eller ham... Og som om det ikke er selveksponering nok, så trumfer jeg lige med at nævne, at jeg hyggede mig, og klappede i takt op til flere gange. Jow jow...
Nå ja, så fik vi også sat en dato for en julefrokost. Altså ikke Thomas H og mig, men de damemennesker jeg fulgtes med derind.
Koncerten var faktisk god, og han havde en sammensvoren med. Imponerende hvordan han har formået at støve én op, der var lige så lavstammet som ham selv. Men alt andet ville jo også sætte ham i et temmeligt fesent lys... Ham den anden hed Poul, og så vidt vides, så hedder han det endnu. Og kunne Poul synge? Ja, det kunne Poul godt! Fik publikum stiftet bekendskab med et loopapparat? -og en autoharpe? Ja, det gjorde vi... Autoharpen havde han, altså Thomas H, stiftet bekendskab med engang han havde været til koncert med Dolly Parton!!! Selveste Dolly P! OMG!

Ud over at vælge at være hot frem for cool, så definerede han sig selv som en gammel mand med høreapparat og sne på taget... Ikke så mange rockstjerne nykker der. Men det kan man næsten heller ikke tillade sig at have, når man stiller op på en scene iført fornuftigt fodtøj med luptpuder i hælen og en meget blød sål... Ja, der er kvantespring mellem det ortopædiske stykke fodtøj til 80'ernes sylespidse cowboystøvle, som det tilsyneladende kun er fru Sanne Salonomsen der stadig er tro mod. Måske fordi hun ikke kan få dem af...

Men det har været en dejlig dag. Tænk at være så priviligeret at holde fødselsdag -en slags, uden at være blevet så meget som et år ældre, og i øvrigt stadig formå at ligne, og ikke mindst opføre mig som, en på 24...

(dette indlæg er udgivet uden nogen form for korrekturlæsning -som alle mine andre indlæg i øvrigt...)