søndag den 31. juli 2011

Bedste weekend EVER!

Er den weekend jeg er ved nu!

I dag, hvor jeg er ved at være færdig med lørdagen, og søndagen faktisk har været igang i over en time, har jeg lavet lige nøjagtig det jeg har haft lyst til.

Vejret har vist sig fra en meget varm og skyfri side, hvilket jo i og for sig er lækkert nok, men hvad får så helt præcis én til at købe risnudler med MEGET stæææhrk oksekød i karry og chili? Som om man ikke svedte nok i forvejen? Tsk tsk tsk...

Ikke nok med det, så blev jeg tatoveret i dag, og det gjorde heldigvis OVERHOVEDET ikke ondt... eller mit indre brændte stadig efter min frokost, så tatoveringen var egentlig bare en slags afledning fra det brændende indre. Om det var verdens bedste afledning, det behøver vi IKKE!!! diskutere lige nu... Men jeg VED bare, at jeg vil fortryde det bittert i morgen, når jeg skal ud og løbe. Sved i åbne sår er og bliver aldrig det nye sort. Tror faktisk aldrig sved bliver noget som helst, andet en en klistret, ildelugtende og ulækker affære... Det vil i hvertfald ALDRIG blive omtalt i et dameblad som det sidste nye inden for trends... Men HVIS det blev, så er leg totalt jet set i den klasse. Jeg mener, når jeg sveder, efter en løbetur, så skulle man faktisk tro jeg var lavet af trylledej... Men trylledej er faktisk også ret hipt og moderne! Ja, det er så!!!

Der er bare ikke noget som at putte sig i en seng, hvor dyner og puder har hængt ude til luftning hele dagen. Men det ville bære helt top dollar, hvis det betræk jeg havde vasket var heeelt tørt... Orrrk altså! -det er også den forbandede dug der falder så tungt her på disse breddegrader. Dug som i det fugtige lag der lægger sig på ALT om natten. Ikke at forveksle med det enormt store stykke, ofte vævede, stof man placerer på et spisebord i forbindelse med spisning ved særlige lejligheder...

Det gode ved at være sig selv, er at man kan spise hvad man vil, og hvornår man vil. Derfor bestod min aftensmad af optisk hvidt brød draperet smukt i smeltet ost og pimpet op med hvidløg og dertil en Corrs light. Det var godt for mig. Og afslutningen med et Asti-plaster på den nye tatovering gjorde dagen 100 %...

Alle hunde er hvor de skal være, og efter dagens træning med galop, leg og rigtig mad er der oven i købet ro fra den rød/hvid-ternede kasse.

Alle vores ting er også til stede. Det kan jeg se, for det hele ligger fremme i et sandt inferno af rod. Men ikke tale om at jeg vil bruge MIN dag på at rydde op. Et rent og ordentlig hjem vidner i stor stil om et spildt liv... Bemærk hvordan jeg hjælpeløst forsøger at retfærdiggøre at vi bor i en svinesti pt.

Jeg har fået en Angry Birds-konsulent. En hotline jeg forventer har åben 24 timer i døgnet! Og det er jo på ingen måde fordi jeg er blevet afhængig af at spille det der tåbelige spil, slet ikke... Men jeg mener bare at mosegrise er et skade dyr, og derfor er det nærmest min PLIGT at bidrage til udryddelsen af dem. Så må jeg få repareret tennisalbuen og musehåndledet senere.

Burde virkelig rydde op... Eller spille bare én bane mere i Angry Birds...

lørdag den 30. juli 2011

Nå, men så har vi forresten haft bryllupsdag

Altså i fredags... som er for en uge siden... Ja, det er så anden gang vi glemmer det ud af de tre år vi har været gift. Love is in the aiiiir...

Første år glemte vi det, og kom først i tanke om det hen i august...
Sidste år, som den kvikke læser lynhurtigt kan regne ud var andet år, huskede vi det, og fejrede det ved at tage ud og spise sushi til frokost, og være vidne til det der tall ships race...
I år havde jeg faktisk næsten husket det. Eller i starten af denne måned, var jeg sikker på det HAVDE været, men fandt ud af, via research, at det var d. 22/7. Om jeg ikke bare kunne have kigget efter i min vielsesring??? -desværre, for den har Karla da skyllet ud i toilettet for LÆNGST...

Datoen for vores bryllupsdag faldt totalt sammen med datoen for vores hjemkomst fra sommerferien, så det kan vel ikke overraske nogen, at jeg glemte det fuldstændigt... igen... og ditto gjorde "han".
Men det er vel heller ikke så dårligt igen, at tilbringe sin bryllupsdag i bilen. Først hjem fra LAngeland, og senere på en aftentur, hvor en kendt italiensk sangerinde og jeg for seriøst vild ude omkring Øster Hornum. Uhyggeligt at tænke, og ikke mindst være vidne til, at ligegyldigt HVOR vi befandt os i det gudsforladte område, så var der altid 3 km til Øster Hornum... Tænk lige over det...

I dag har jeg kørt "dem" op til deres mormor til overnatning!!! "de" er væk til tidligst i morgen, og hvis det gik godt, så skal "de" først hentes på S Ø N D A G!!!
Derfor tvang jeg "ham" med ud at spise. Det har vi ikke gjort uden tidsbegrænsning i flere år, og det ville bare være SÅ hyggeligt med lidt alenetid ude.

Vi sidder og spiser sushi (igen) og jeg indleder denne "date" med at tabe et enormt stykke laksenigiri i den lille skål, jeg rundhåndet havde fyldt med soya og wasabi. "Han" fik sin hvide (Comme de Garcon) t-shirt overbegjort i brun brun soya... Verdens bedste start på en god aften ude...
Det kunne heldigvis NEMT!!! vaskes af...

Men det blev faktisk en rigtig god aften, for vi er gode til at have gode aftener og HYGGE os! Og så sagde vi bare at vi var ude og fejre vores tre års bryllupsdag i legen...
Vi ville afslutte en god aften med et lille treatment fra den døgnåbne eksklusive restaurant Le McDonalds...

Hjemme igen observerede vi at én af hvalpene var væk, og vi satte os i sofaen for at spi EN AF HVALPENE MANGLEDE!!!
Hele stuen og køkkenet blev gennemsøgt og eftersom vi så havde glemt at lukke terrassedøren helt, da vi tog afsted, så var vi også ude i mørket med pandelamper og søge efter den lille hvalp... Men HVIS den var kommet ud, så var den helt sikkert enten blevet taget af en kat eller en måge (vi har utroligt farlige måger her hvor vi bor. Pit Bull Måger), eller også ville den ligge i hækken, og så ville vi være nødt til at vente med at lede til i morgen... Hyyyl!!!

Jeg beslutter mig for at lede en ekstra gang, og finder en lille brun pelset storsovende hundenumse stikke ud fra under sofaen og radiatoren... Den lille hvalp var vist slet ikke klar over, at den var blevet væk... Pheeeew ha!

Men vi nåede da heldigvis at gå totalt i panik begge to. Mig over at hvalpen var væk, og "han" over at han muligvis havde fået hundelort under sine nye limited edition Adidas superstar... Arhmmen seriøst? fniiis...

Men denne aften er en god indikator på hvordan vores liv er. Præget af god sund mad, katastrofer der bliver afværget og at den eneste mærkedag der er vigtig i vores familie er MIN fødselsdag.

torsdag den 28. juli 2011

På bolche-safari

Tid til søndagstur! For det gør man nemlig når man har to børn i alderen hhv. 2snart3 og 6snart7. Men man gør det også når man er en ninja, der har en veninde der ligner en meget kendt italiensk sangerinde.

To voksne, forklædt som teenage-drenge/rockstjerner og to terrorister forklædt som børn drog på road-trip til Løkken, med bolche-kogeriet som primære destination.

Men INDEN skulle vi alle have noget at spise, for den ene rockstjerne havde nemlig løbet 10 km på ganske tom mave og den anden rockstjerne (der OVERHOVEDET IKKE!!! havde lavet noget som helst fysisk) var ved at konvertere sig selv om til et utidigt barn på 4ikke-snart5...
Efter maden stod den store bolche-tilblivelses-forestilling for skud, og vi fik gode pladser... En meget populær forestilling åbenbart... Altså undtagen i Karlas øjne, der højlydt proklamerede at det var kedeligt... Emma var derimod fortryllet, og følte sig helt sikkert hensat til Charlie og Chokoldefabrikken -omend en lidt mere discountet udgave...

Efter forestillillingen lå det ligesom i kortene, at vi skulle ind og shoppe bolcher. Emma var lynhurtig med skeen, og havde i løbet af 0,5 fået fyldt sin pose lidt over halvt. Og det var kun de 4 første slags... Karla var lidt mere mådeholden, stærkt under indflydelse af et benhårdt mor-diktatur, så hendes pose var noget mere beskeden.

Min evne til at glemme tid og sted i bland selv situationer gav sit tydelige udslag i, at Karla pludselig var væk. Der mellem Kongen af Danmark og Dameskrå stod jeg og brølede efter hende uden nogen som helst tegn på Karlas tilstedeværelse... Heldigvis høstede det OVERHOVEDET IKKE fordømmende blikke af nogen art. I særdeleshed ikke af mødre i Danefæ regnjakker og Hunter gummistøvler. Det kan godt være jeg ikke er en damebladsmor, men jeg er altså godt til at drikke latte alligevel! Nå!

Emma spottede hende UDENFOR!!! butikken, hvor hun kålhøgent spankulerede rund på torvet, ganske lykkeligt uvidende om at hun i dén grad var blevet væk, og desuden UDEN at have betalt bolcherne. Ja, min datter debuterede så som butikstyv i en alder af 2snart3... og ganske utilsigtet... kan (SKAL) man jo sige...

Trods mit store engagement i bland selv situationen udviste jeg et overraskende mådehold. Et mådehold min ledsager, den anden voksne forklædt som teenagerdreng/rockstjerne -den italienske sangerinde der IKKE havde udøvet nogen form for fysisk aktivitet om formiddagen overhovedet ikke udviste...
Ikke at bolcher for 170,- er vanvittigt... sleeet ikke... nej neeej... ahemmm...
Jeg trumfede (selvfølgelig -troede jeg) ved at købe flødekarameller med Læsøsalt. Det viste sig så til min store skuffelse, at jeg havde betalt en mindre formue for karameller der hverken smagte af Læsø eller salt... Øv!

Hjemme efter en FANTASTISK tur med utallige fordømmende blikke der enten udstrålede største foragt for det lesbiske provo-par der TILMED havde børn, eller største foragt for de forældre, der TURDE overlade sådan nogle pæne søde børn til sådan et par provo-teenagedrenge! TSK!

Til aften fik vi, som kompensation for det exorbitante indtag af sukker i bilen på hjemturen, sund og nærende mad fra et lille lokalt sted der hedder McDonalds. Ja, JEG måtte jo GERNE spise underlødig mad. JEG havde jo LØBET 10!!! km... TI blev der sagt! For sådan er reglerne. Den italienske meget kendte sangerinde måtte også, for hun har ingen regler...

Så sked hun på græsset

Ja, lige midt på parkeringspladsen i Fårup Sommerland kl. 20.00 efter 9 timer i et sandt inferno af turister, hvepse og bagende sol.Som, ved hjælp af min kvikke datter, blev ekspederet i en hunde-hømhøm-pose. En smart feature jeg, som samvittighedsfuld hundeejer, aldrig ville have været kommet i tanke om selv...

Jeg havde stadig en snert kvalme efter min debut i LYNET! OMG, Lynet lever i dén grad op til sit navn. Men jeg er også sådan én type der får et sug i maven af den hedengangne Kålorm i det der engang stod så stolt og mægtigt som Tivoli i Aalborg.

Men nu var det så Fårup Sommerland vi havde tilbragt dagen i, og det var faktisk en fantastisk dag! -på trods af turisternes og hvepsenes tilstedeværelse.
Solen var bagende, men på en helt i orden måde. Og det ER længe siden nogen har bagt på mig, så jeg labbede det i mig som Cher gør med Botox.

Børnene tror jeg nok opførte sig nogenlunde pænt. Det var (heldigvis) begrænset hvad vi så til dem. De dukkede op når de var sultne og tørstige eller ville have noget med sukker og E-numre i, hvilket passede de "voksne" ganske udemærket. For mit eget vedkommende fik jeg sidste opdatering fra privatlivet hos hende jeg slog følgeskab med, og indhaleret adskillige passive Grøn Look, hvilket muligvis kunne have del i kvalmen og hovedpinen der indtraf på et senere tidspunkt. Det kan umuligt have været den lille fadøl til stor pris vi indtog...

Joo, det er ikke blevet en dårligere forretning at drive et af Danmarks største og mest velfungerende forlystelsesetablissementer.
Og med det jeg VED de ansatte får i løn, så er man altså nødt til at tage en uhørt høj pris for en lille fadøl. Jeg har selv arbejdet der, og det var altså i orden på alle måder. Altså såfremt man er typen der er til 3 personalefester med ALT ad libitum og en timeløn der gør man kan arbejde to måneder på højtryk og derefter leve af den som fedt supplement til sin SU resten af året, og det var jeg da jeg var i starten af 20'erne.

Men jeg må indrømme at servicen er blevet noget venligere end i min tid. Jeg husker i hvertfald IKKE mig selv SÅ glad og imødekommende som personalet vi mødte nu her, og det skal man jo ikke klage over. Det viser vel bare, at ungdommen (trods alt) ikke er så forfærdelig som man går og tror.

Børnene havde en STOR dag. Alt hvad Karla prøvede var MEEEGA SEEEJT uanset om det var toiletterne eller en tur højt til hest iført fin lyserød ridehjelm. Altså hendes hest var jo selvfølgelig noget større og meeeget seeejere end den Emma red på...

Rævens hule, som var et slags, man i min alder ville kalde et hurlumhejhus, var en helt særlig oplevelse. Dels fordi vi var ledsaget af to storhvinende 6 årige piger, hvoraf den ene i dén duo var min egen, og dels fordi jeg havde den udsøgte fornøjelse, at ledsage Karla, mens hun sad på armen hos mig, hvilket var noget af en udfordring, når gulvene gyngede og alt drejede rundt... Har stadig ikke førligheden 100% tilbage i venstre arm.

Den eneste dårlige ting ved vores tur, var at vi ikke havde så meget som overvejet at tage kød med, så vi kunne grille vores aftensmad deroppe. Note to self... husk grillrelevante ernæringsartikler, for tiden går hurtigere end man tror, og nej, vi er IKKE hjemme til spisetid... (selvom man på mest utopiske vis gentagne gange for sig selv overbevist om at man kan overstå Fårup Sommerland på et par timer)...

Fårup Sommerland er nok også én af de få ting der IKKE syntes større da man var barn, men det er nu nok fordi det var meget meget mindre dengang. Og jeg er ikke for fin til at indrømme, at jeg er så gammel, at da jeg var barn, der var én af hovedattraktionerne svævebanen... Ja, den er der sikker ikke så mange der overhovedet kan huske. Måske min trofaste læser "gammelfar", men han er også utrolig gammel, og alligevel ikke så hukommelsessvækket, som hans fremskredne alder ellers kunne byde...

Vi måtte nøjes med en gang wok til aften. Ikke så meget fordi det lige var det vi havde lyst til, når nu man kunne få så mange andre FRITUREstegte herligheder, men som MOR!!! (og løber...) bød min samvittighed mig at servere noget "ordentligt" til aften.

Da maden var blevet spist rub og stub -det skal så nævnes, at wokretten (heldigvis) var tæt flankeret af dybstegte rejer og miniruller. Men nudlerne og risene var ikke smurt ind i fedt, hvilket i visse kredse prompte ville udløse et plus, selvom jeg var lidt fesen over de manglende Uessentielle fedtsyrer... Det var min krop til gengæld ikke, var det tid til et (troede jeg) sidste toiletbesøg inden hjemturen.

Og så er vi igen tilbage ved lorten på parkeringspladsen...

lørdag den 9. juli 2011

På valsen i Valby

Dét er altså et godt sted! Det der Valby! Og hyggelige mennesker.

Selvfølgelig kom Stine og jeg over 30 minutter for sent, men det var KUN fordi nogen havde stjålet den bycykel jeg selv havde bortført til Bryggen, hvor vi indtog brunch sammen med Danmarks klatrefamilie numero uno!

Til Nazz' store ærgrelse nåede tømmermændende ikke at komme med os. Vi stod simpelthen for tidligt op. Og der er grænser for hvad to (lunkne) Heineken på Vela, ikke Vega vel at mærke, hvilket kun gav anledning til ganske få misforståelser... -men Vela -det gamle Orientbar, eller hvor ved jeg nu det fra, men altså nu var det er andet sted, stadig domineret af damemennesker, eller det var i hvertfald ikke mænd, selvom man i visse tilfælde godt kunne være lidt i tvivl -dog ikke i samme ahemm ærinde, som damemenneskene på hedengange Orientbar. Det tacky interiør var dog uforandret, eller det ved jeg jo reelt INTET! om, men jeg kunne FORESTILLE mig det var uforandret... Og så lader vi vist Orientbar ligge, inden nogen får sig rodet ud på vand, der ikke kan bundes så at sige...

Ingen tømmermænd afholdt dog ikke nogen som helst fra at indtage voldsomme mængder af pommesfrittes, bacon, pølser, æg og Cocio! Ja, han havde endda købt reparationsøl, og skuffelsen over de manglende tømmermænd blev slet skjult og druknet i lækker brunch.

Efter et hyggeligt besøg, var det tid til lidt shopping. Jeg havde jo nogle fontæner jeg skulle ud og erhverve mig. Hvilket ikke lod sig gøre! Arhmmen seriøst? Man burde da kunne få fontænen i ALLE butikker. Men akke nej. Ingen fontæner. Orrrrk! Og nogen havde oven i købet "hugget" "min" bycykel! For fanden altså!!!

Til gengæld blev der købt nittebælter, og nu har jeg så en temmelig anstændig samling. Og det gode ved et sådan bælte, er at det passer til ALT... Der blev også købt panik-gaver til "dem", eller til Emma, for det var umuligt at finde noget til Karla, så den blev i bedste stil: 5 minutter i togets afgang mod det mørke jylland i En butik på hovedbanegården. Hej Teletubbies...

Hjemme hos Stine igen var det tid til lidt frokost. SKÅL i portvin (og Pectyl), inden vi skulle afsted til fest hos den smukke dejlige dronningen af Valby.

Den halve time vi var forsinkede, blev helt glemt da vi blev mødt ved havelågen af kulørte lamper, som det hører sig til til en sådan havefest, og hurtigt spottede jeg den første slyngedame. Hej hej, kraaam som om vi har kendt hinanden i 100 år, hvilket var en helt skør følelse, men også helt rar.

Der var alt til den havefest, som hører til et sådan arrangement: kulørte lamper, ternede duge, forlæns rullefald ned af trappen fra terrassen, en helt vidunderlig DJ'duo og røde pølser til natmad.

Stine og jeg kom (heldigvis) til at sidde ved børnebordet. Eller det bord hvor de andre slyngedamer sad. Ja, altså der var jo ikke lavet bordplan (til min store lettelse), så vi konstruerede selv vores børnebord jæææps.

Den der pinlige tavshed, der ofte opstår, når man er i "nyt" selskab kunne vist ikke den dag, for vi hverken så eller hørte noget til den pinlige tavshed. Den pinlige tavshed ville nok også bare have følt sig helt udenfor... Især da snakken faldt på "alfabetet i alkoholiske drikke". Y er altså svær, og da Y (som ydslet) var så svær, blev det lavet om til "alfabetet i hvad du kan få på en bytur" -Behøver jeg at nævne at Syfilis blev nævnt som noget af det første, da vi nåede til S?

Fødselaren veg ikke et sekund fra dansegulvet, og jeg burde nok også have givet den lidt mere gas på den front, men der blev (heldigvis) ikke spillet "holding out for a hero", og jeg har i øvrigt heller aldrig fået lært "dansen" dertil... Ja, og så var der jo alle de damer jeg jeg aldrig havde mødt, men som jeg alligevel kendte på så mange måder... De skulle jo snakkes med og læres at kende ægte. Jow jow, sådan noget "netdating" er ikke helt tosset...

Efter 10 minutter til festen, var der gået 7-8-9 timer!!! Og klokken var et sted mellem 3.30 og 4.46. Jeg måtte hellere vende næsen mod Nansensgade, så jeg kunne få bare lidt søvn, inden den lange togtur (hvor jeg i øvrigt meget yndefuldt sov med meget åben mund) retur til Ålleren.

Jeg er lidt ked af jeg ikke nåede at snakke så meget med fødselaren, men vi har jo al tid i fremtiden til den slags. Helst over en meget stor pose osteREJER med rigelige E-numre. Jeg ærger mig også over mit manglende snage-gen. Jeg ville ELSKE!!! at blive overrasket med næsen i et toiletskab, der kaster golfbolde op på mine fødder.

Den der weekend i Københavns favn... Det vil jeg godt igen snart. København er en laber kælling!