torsdag den 28. juli 2011

Så sked hun på græsset

Ja, lige midt på parkeringspladsen i Fårup Sommerland kl. 20.00 efter 9 timer i et sandt inferno af turister, hvepse og bagende sol.Som, ved hjælp af min kvikke datter, blev ekspederet i en hunde-hømhøm-pose. En smart feature jeg, som samvittighedsfuld hundeejer, aldrig ville have været kommet i tanke om selv...

Jeg havde stadig en snert kvalme efter min debut i LYNET! OMG, Lynet lever i dén grad op til sit navn. Men jeg er også sådan én type der får et sug i maven af den hedengangne Kålorm i det der engang stod så stolt og mægtigt som Tivoli i Aalborg.

Men nu var det så Fårup Sommerland vi havde tilbragt dagen i, og det var faktisk en fantastisk dag! -på trods af turisternes og hvepsenes tilstedeværelse.
Solen var bagende, men på en helt i orden måde. Og det ER længe siden nogen har bagt på mig, så jeg labbede det i mig som Cher gør med Botox.

Børnene tror jeg nok opførte sig nogenlunde pænt. Det var (heldigvis) begrænset hvad vi så til dem. De dukkede op når de var sultne og tørstige eller ville have noget med sukker og E-numre i, hvilket passede de "voksne" ganske udemærket. For mit eget vedkommende fik jeg sidste opdatering fra privatlivet hos hende jeg slog følgeskab med, og indhaleret adskillige passive Grøn Look, hvilket muligvis kunne have del i kvalmen og hovedpinen der indtraf på et senere tidspunkt. Det kan umuligt have været den lille fadøl til stor pris vi indtog...

Joo, det er ikke blevet en dårligere forretning at drive et af Danmarks største og mest velfungerende forlystelsesetablissementer.
Og med det jeg VED de ansatte får i løn, så er man altså nødt til at tage en uhørt høj pris for en lille fadøl. Jeg har selv arbejdet der, og det var altså i orden på alle måder. Altså såfremt man er typen der er til 3 personalefester med ALT ad libitum og en timeløn der gør man kan arbejde to måneder på højtryk og derefter leve af den som fedt supplement til sin SU resten af året, og det var jeg da jeg var i starten af 20'erne.

Men jeg må indrømme at servicen er blevet noget venligere end i min tid. Jeg husker i hvertfald IKKE mig selv SÅ glad og imødekommende som personalet vi mødte nu her, og det skal man jo ikke klage over. Det viser vel bare, at ungdommen (trods alt) ikke er så forfærdelig som man går og tror.

Børnene havde en STOR dag. Alt hvad Karla prøvede var MEEEGA SEEEJT uanset om det var toiletterne eller en tur højt til hest iført fin lyserød ridehjelm. Altså hendes hest var jo selvfølgelig noget større og meeeget seeejere end den Emma red på...

Rævens hule, som var et slags, man i min alder ville kalde et hurlumhejhus, var en helt særlig oplevelse. Dels fordi vi var ledsaget af to storhvinende 6 årige piger, hvoraf den ene i dén duo var min egen, og dels fordi jeg havde den udsøgte fornøjelse, at ledsage Karla, mens hun sad på armen hos mig, hvilket var noget af en udfordring, når gulvene gyngede og alt drejede rundt... Har stadig ikke førligheden 100% tilbage i venstre arm.

Den eneste dårlige ting ved vores tur, var at vi ikke havde så meget som overvejet at tage kød med, så vi kunne grille vores aftensmad deroppe. Note to self... husk grillrelevante ernæringsartikler, for tiden går hurtigere end man tror, og nej, vi er IKKE hjemme til spisetid... (selvom man på mest utopiske vis gentagne gange for sig selv overbevist om at man kan overstå Fårup Sommerland på et par timer)...

Fårup Sommerland er nok også én af de få ting der IKKE syntes større da man var barn, men det er nu nok fordi det var meget meget mindre dengang. Og jeg er ikke for fin til at indrømme, at jeg er så gammel, at da jeg var barn, der var én af hovedattraktionerne svævebanen... Ja, den er der sikker ikke så mange der overhovedet kan huske. Måske min trofaste læser "gammelfar", men han er også utrolig gammel, og alligevel ikke så hukommelsessvækket, som hans fremskredne alder ellers kunne byde...

Vi måtte nøjes med en gang wok til aften. Ikke så meget fordi det lige var det vi havde lyst til, når nu man kunne få så mange andre FRITUREstegte herligheder, men som MOR!!! (og løber...) bød min samvittighed mig at servere noget "ordentligt" til aften.

Da maden var blevet spist rub og stub -det skal så nævnes, at wokretten (heldigvis) var tæt flankeret af dybstegte rejer og miniruller. Men nudlerne og risene var ikke smurt ind i fedt, hvilket i visse kredse prompte ville udløse et plus, selvom jeg var lidt fesen over de manglende Uessentielle fedtsyrer... Det var min krop til gengæld ikke, var det tid til et (troede jeg) sidste toiletbesøg inden hjemturen.

Og så er vi igen tilbage ved lorten på parkeringspladsen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar