onsdag den 29. juli 2009

The taste of sweet vendiction

Ninja på vej til Zoo (for at møde HeidiS og Svante). Ninja skal krydse gennemgående, og suverent mest trafikerede vej i Aalborg.
Ninja er halvvejs ovre vejen, da hun med sin super-hørelse hører automobil med udrykning. Ninja kan ikke se automobil med udrykning og standser derfor bilen på kørebanen mellem vejbanerne, sådan Ninja faktisk ikke holder til gene for nogen på den vej Ninja var ved at krydse (hvilket jo er ret hensigtsmæssigt når der kommer et udrykningskøretøj).
BAGVED Ninja befinder sig en kæmpe 4-hjulstrukken Mercedes med hornet i buuuuuund. Ninja lukker øjnene og knuger hårdt om rattet på sort Focus, alt imens Politibil med udrykning kommer blæsende rundt om hjørnet. Ninja kører videre med kæmpe 4-hjulstrukken Mercedes i røven. Da Ninja skal stoppe for rødt lys, kaster Ninja sig snublende i klip-klapper ud af sort Focus, og marcherer hen til kæmpe 4-hjulstrukken Mercedes.
Ældre gråhåret mand i kæmpe 4-hjulstrukken Mercedes har vinduet åben og Ninja brøler ind af vinduet, at Ninja da er nødt til at standse bilen, dersom der kommer et køretøj med udrykning (ordrette vendinger er cencureret af red.). Ældre gråhåret mand i kæmpe 4-hjulstrukken Mercedes UNDSKYLDER mange gange :overrasket sejrs-smiley: Ninja returnerer tilbage til sort Focus indeholdende datter på snart 5 med et MEGET spørgende udtryk... Ninja ignorerer datters på snart 5 spørgende udtryk og har i øvrigt en dejlig dag i Zoo!


Ældre gråhåret mand i kæmpe 4-hjulstrukken Mercedes dytter nok ikke af sort Focus i nærmeste fremtid!