tirsdag den 28. oktober 2014

Har du haft en god dag?

Jeg kender en kvinde, hvis formål med dagen er at få den overstået så hurtigt som muligt og helst uden uforudsete indslag af større kaliber. Og aller helst uden at skulle betræde andre dele af huset end bryggers, køkken og soveværelse.

Ikke at det rager mig, for jeg er sådan set ligeglad med hendes dag.

Derimod er jeg ikke ligeglad med min egen dag, og jeg er på ingen måde interesseret i at få den overstået så hurtigt som muligt. Jeg vil have det hele med! Også det der ikke er planlagt!

Jeg forsøger for såvidt muligt at beslutte hver morgen at jeg skal og vil have en god dag. Nogle gange sker der så det forfærdelige, at dagen kan gå hen at blive mindre god, og så bliver jeg selvfølgelig skide sur og umedgørlig! Men som regel forsøger jeg at få noget uforudset vendt til en positiv ting, også selvom det ikke altid er decideret positivt i situationen. Har for eksempel utroligt svært ved at finde den positive mine, når jeg kommer hjem til et inferno af affald spredt ud over køkken og stue foranstaltet af to ildsjæle indenfor affaldsfepartementet CHIHUAHUAERNE!
Men det kan give eventuelle potentielle indbrudstyve indtryk af at der allerede HAR været indbrud, og at der ikke er mere at komme efter?!?!

Måske skulle jeg selv sprede affald ud over det hele, når jeg skal ud og rejse? Måske er det en endnu bedre indbrudsprofylakse end alarmer og nabohjælp?

Jeg havde planlagt min dag i detaljer i går! Eller en slags... Eller jeg havde i hvertfald taget en kylling ud af fryseren i forgårs med henblik på at kokkerere den i går.
Det kunne desværre ikke lige lade sig gøre, da fjerkræet omend var mere frossen i går ved madlavningstid end da jeg tog den ud af fryseren! Derfor blev i går til rugbrødsdag! Og jeg havde endda overvejet at åbne en dåse makrel i tomat OG spejle et æg... (Hvorfor hedder det egentlig at spejle et æg? Og hedder det overhovedet det? Det har jo intet med spejl at gøre) Indtil min ældste datter inviterede sin klasseveninde hjem til aftensmad...



- sammen med dennes familie bestående af to voksne og en lillesøster...
Aldrig har man set nogen både nå at handle OG tilberede en slags ret på så kort tid! Og for dælan det var hyggeligt! Jeg elsker den spontanitet der heldigvis stadig eksisterer blandt travle kalendere og stringent langtidsplanlægning!

En god dag i går, en god dag i dag og gid dagen i morgen bliver mindst ligeså god som min røv!

torsdag den 23. oktober 2014

Nød lærer nøgen kvinde...

Jaja I små banditter! I troede nok det her indlæg skulle handle om noget med nøgen! Men det kommer det ikke til. Nødder så? Mjaaah, på en måde... Eller i hvertfald PEBERnødder!

Sagen er den, at når man er på et stramt budget, så må man være kreativ.
Min yngste datter er blevet 6 år i dag, og når man har fødselsdag, så skal man dele noget ud til sine klassekammerater. Eller det finder mange børn glæde ved at praktisere, hvilket jo er dejligt, da man netop der trods alt formår at finde en følelse af at give noget - eller dele noget med andre. En egenskab der, så vidt jeg kan fornemme, er ved at gå af mode.

Eftersom en dreng i klassen også havde fødselsdag OG allerede havde planlagt (og ikke mindst offentliggjort) at han delte flødeboller ud, så måtte vi finde på noget andet. Jeg er ellers svært glad for flødebolle-kortet... MEN HVAD skulle Karla SÅ dele ud?!?! Ja, i "min tid" - dengang JEG var barn (og dét er immervæk både mange flødeboller siden og mange år siden) - der delte vi enten flødeboller eller æbler!!! ud... -de der havde fødselsdag i sommerhalvåret, delte så vidt jeg husker, is ud. Om det er noget jeg har drømt, det ved jeg ikke. Men flødeboller og æbler er helt sikker!

Nu om stunder kan noget tyde på at æblet har mistet sin status som uddelingsgenstand, og hvad finder man SÅ på??? - når budgettet ikke tillader de store udskejelser, OG fødselsdagsbarnets mor også er af den holdning, at uddelingsceremonien og fortæring af det uddelte ikke nødvendigvis skal vare flere timer, så må man tænke kreativt.
Som udgangspunkt er jeg ikke pro slik i skolen. (Og flødeboller er ikke ægte slik, eller de har i hvertfald fået dispensation)
Vi blev enige om at verdens bedste idé at dele ud, var pebernødder og brunkager! :thumbs up:
Og for fødselsaren ikke bare skulle lade to poser (indkøbt i Netto til 10,- pr pose), gå på tur mellem klassekammeraterne, så fik jeg den geniale eller "geniale" (skulle det vise sig) idé at lave små poser med gavebånd omkring.
Når jeg så skriver poser, så ved vi jo alle at jeg mener vita wrap, for det var lige det jeg havde... 20 gange skulle jeg drapere pebernødder og brunkager i vitawrap og 20 gange skulle jeg sidde og fedte med gavebånd, der jo (selvfølgelig) både skulle have sløjfe OG krøller... De er ikke 20 i klassen, men så kunne de voksne også få en "fin" pose.

Det tog en time af mit liv! - at sidde og pakke underlødigt bagværk ind i vitawrap! Men fødselaren var glad, og så var det ikke så slemt endda.
Belønnede mig selv med en sildemad til natmad!


fredag den 17. oktober 2014

Efterårsferie anno 2014

Denne efterårsferie er den første i mange år, hvor jeg ikke har været i København. Ja, der er også så mange andre ting jeg ikke har gjort denne efterårsferie, og skulle jeg liste op, hvad jeg IKKE har gjort denne efterårsferie, så ville det her blogindlæg blive meget langt!

Jeg vil hellere komme ind på nogle af de ting jeg HAR lavet...

For eksempel i søndags! Der blev jeg tvunget ud af fjerene, ALLEREDE kl 10.15, af den unge og friske Martin D, som er meget yngre end mig. MEGET yngre! - hvilket tydeligt kommer til syne gennem hans adfærd!
Jeg blev vækket, fordi vi skulle på bagagerumsmarked og kigge på sager, og måske handle, hvis der skulle være et godt tilbud. - Jeg må indrømme, at jeg mest tog med for hyggens skyld, og fordi jeg fik overbevist Martin om, at det var hans tur til at give hot dogs.
Henkastet på markedet afslørede min ledsager, at han havde fået en slags ny interesse... At samle rav!!! - eller i hvertfald lede efter rav! Ret morfar-agtigt af sådan en UNG!!! type! Men anerkendende (som jeg jo er!!!) levede jeg mig ind i en ravsamlers univers, og gav ham den fremragende beta, at han da skulle have sådan en gribetang! - og sådan én lå tilfældigvis på én af de næste stande... 20 kroner senere, havde min gode UNGE ven nået nye dimensioner i kategorien MORFAR!
Ikke nok med at gribetangen var tiltænkt ovre i rav-samler departementet, men nu kan han også tage sokker på uden at bukke sig (ret meget)! I sandhed et enestående kup! Men gribetangen var kun begyndelsen på en stor handelsdag for morfar! Der hvor dagen nok peakede, var da han så waderserne!!! - eksisterer ordet waderserne i det hele taget? - jeg VED "de" eksisterer, og jeg har skam også haft den "udsøgte fornøjelse" at se dem monteret på en ret overstadig morfar...
Blev heldigvis aklimatiseret med lækker lækker jordbærkage fra Lagkagehuset af dejlige venner og deres røv-irriterende børn! :hjerte:

Mandag blev dagen som på en måde blev skelsættende for min karriere som fitness-dronning! For det første stod jeg frivilligt op kl. 6.45 for at mødes med trænings-maniac couple numero uno: Mads og Pernille! Godmorgen! Godmorgen Bulgarian split-squats! Og dagen efter: godmorgen højre OG venstre røvbalde! Hvis jeg ikke får røv som JLO efter at have stiftet bekendskab OG indgået i forhold med denne øvelse med det lidet flatterende østeuropæiske navn, ja så ved jeg ved den søde grød ikke hvad! Hvade den bare heddet split-squats, så ville jeg naturligvis ikke have så store forventninger...
Mandag var også dagen jeg glemte min trænkngsaftale med min kollega! :flov smiley: I mine overvejelser omkring endnu en session, måtte jeg erkende at jeg (i modsætning til ham med gribetang og waders) er gammel. Derfor kapitulerede jeg i stedet med en veninde til IKEA i Århus, og købte for 800,- ting og sager, eller vidunderlige ting og sager, jeg selvfølgelig ikke havde brug for.
Jaja, jeg ved godt der ligger en IKEA i Ålleren, men hey, så gjorde vi en tur ud af det...

Tirsdag kom pigerne tilbage til mig efter efterårsferie hos det fædrende ophav.
Nåede dog lige at præsentere min kollega for de Bulgarske små kæledækker - og et par andre af de nye og spændende øvelser jeg havde lært om mandagen. Her betyder spændende så strafagtige!

Onsdag startede igen tidligt med en omgang rask med effektiv tortur. Dog var den dynamiske duo halveret. Ikke at det gjorde mindre ondt af den grund, tværtimod... Med alle de nye øvelser sammenlagt med dem jeg allerede laver nu, så vil min krop formå at glemme dem fra gang til gang, og dermed være i stand til stort set at berige mig med nye og spændende smerter et nyt sted hver dag! DEJLIGT!!! eller "DEJLIGT"...
Hvad jeg så senere erfarede var, at det kun var opvarmningen!
Den ægte workout startede et par timer senere, sammen med pigerne, i DGI huset i Nordkraft, hvor hallen var omdannet til en kombineret forhindringsbane/parkour/springgrav/børneagillity? Og klatrevæg!
Tre timer senere kunne ingen af os mere! Overhovedet!
Sen frokost på Bones, og så hjem og installere børnene foran en film, som jeg sov til fra ende til anden! Hold da helt kæft jeg var ødelagt!
Tidligt i seng, så "man" kunne være frisk, eller i hvertfald vågen, til en tur til Gigantium svømmehal næste dag!

TRE timer med kroppen marineret i andre folks, OG mit eget numsevand! Fik også belært mine børn om, hvorfor vandet i babybassinet var så varmt. - de var ligeglade... Det var jeg også, på en måde (hurra for Valium og vodka til morgenmad)
Der blev svømmet hundesvømning og kørt i vandrutschebane og (for mit vedkommende) klatret på klatrevæg. Indendørs deep water soloing! Toppede i første forsøg! OG nåede at få bikinitoppen (re)monteret på de respektive steder INDEN nogen opdagede "det" (så vidt jeg ved)...
Varm kakao med dåseflødeskum af værste underlødige "kvalitet" indtaget med chiabrød og tarvelig ost med flere enzymer end vaskepulver af middelmådig karakter. Stod og sendte kærlige blikke til ciabattabrødet fremstillet af lige dele durummel og optisk hvidt, for st blive i vaslepulver-termen, men dét kunne jeg alligevel ikke få mig til...

I dag har pigerne og jeg så holdt "den store bagedyst-marathon"
Tænk sig der kan være så mange følelser forbundet med fremstilling af kager?!?! Jeg er helt med på at fortæringen kan kræve lidt fra hele følelsesparameteret, men det er jo noget andet!
Efter kage-følelses-marathon nåede vi en ekspresstur til Fårup sommerland. Primært for at teste det nyindkøbte regntøj, og dels (skulle det vise sig) for at erfare nydelsen ved at rekvirere en parkeringsplads så tæt på selve indgangen at selv handicappladserne virkede totalt langt væk!
Har ikke fået så fremragende en plads siden jeg selv arbejdede for koncernen, og det krævede immervæk man var på pletten en halv time før ordinær åbningstid, for at kunne komme i betragtning til en SÅ god parkeringsplads!

Med børnene hægtet af hos deres mormor kørte jeg indenom tortur-kælderen på vej hjem. Mine balder kunne nemlig godt lige bruge en omgang østeuropæisk straf til at gå weekenden i møde med, og havde man ikke fået en så grundig introduktion til det keg lige har skrevet, så ville det lyde helt og aldeles forkert på ALLE måder! - men vi ved jo godt at det bare er træning!




fredag den 10. oktober 2014

Intet nyt er godt nyt

På en måde...

Sandheden er, at der ikke rigtigt er sket en skid. Eller i hvertfald ikke noget jeg kan huske, ikke at det er garant for noget som helst...

Men eftersom der i dag var én der efterspurgte nyt fra cirkus Ninja, så måtte jeg jo hellere komme ud af busken, og dele lidt ud at alt det der (ikke) foregår i mit (kedelige fredelige) liv!

Mit liv er jo efterhånden blevet sådan, at jeg synes jeg skejer ud, hvis jeg drikker et glas sodavand eller spiser noget der er stegt i friture, og sker det samtidigt, så ved jeg snart ikke hvad!
Spænding for mig er når pointene deles ud i Vild med Dans! Og jeg har slet ikke nævnt vanvids-turene til Lidl efter peanuts indbagt i sprød dej og Teddy snacks lavet af noget ingen ved hvad er, men til gengæld stegt i rigelige mængder solsikkeolie!

Jooo, man er blevet ældre - og det er jeg også! kke at se på, vel at mærke, for der har jeg altid set gammel ud, men rent adfærdsmæssigt...

Så sent som i går, og ja, det var sent, for klokken var langt over 21. Den var nok nærmere 22.15!!! Men  så sent (som) i går tussede jeg rundt i mit lille hjem, og tænkte ved mig selv, mens jeg hængte en mørk 60 graders vask op, at hvis nogen spurgte mig om hvad jeg lavede, så ville jeg svare at jeg tussede rundt.
SÅ er man fandme blevet gammel. Jeg mener, når man ligefrem anerkender at ens adfærd er tussende! Tusse gammel...
På en måde var det godt at der ikke var nogen der spurgte.

Nogle ville måske definere mit liv som kedeligt, men jeg vælger at definere det som roligt.

Jeg er begyndt at træne igen, efter en pause i sommer og uhensigts mange burgers i morfars kolonihavehus. Men nu er jeg back on track, som man sagde da jeg var ung.
Med på tracket har jeg fået min kollega, der nok er den sejeste jeg har lært at kende i år.
Dels er hun sej fordi hun radikalt, nærmest fra den ene dag til den anden, ændrede sin kost. BANG ikke så meget pis der! - og det der er ægte sejt er at hun stadig holder kadencen! Big up for her!
Det sejeste er dog, at hun er begyndt at træne... sammen med mig... og jeg kan godt love jer for det ikke er en dans på roser! Altså forstået på den måde, at hun virkelig må have nogle stærke ører, fordi hun kan holde ud til at høre på mig jamre og klage i de to timer vi træner! Dét må jeg sgu tage hatten af for!
Jaja morfar og jeg træner også af og til, men han kender mig jo, og hører alligevel aldrig efter hvad jeg siger og siger og siger og SIGER!!! - på en måde er det derfor jeg godt kan lide ham. Lide er måske også så meget sagt, men han er én af dem jeg kender, der irriterer mig mindst... - eller i hvertfald nogle gange.

Åhh ja, det er sandt! Mit yngste barn er startet i skole! 0.A ja tak!
En uges tid henne i forløbet spurgte jeg hende om hvem der var den dygtigste i klassen. Laaang tænkepause... "Det er nu nok mig" - svarede hun, "men Tobias (eller hvad han nu hedder. Ja jeg ved ikke engang om der går en dreng i hendes klasse, der hedder Tobias? - men det siger vi bare der gør) Tobias er vildt god til at sidde stille til stilleleg"
Ja, dygtighed kan måles på mange måder.

Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg nærmer mig de 40 med (lidt for) hastige skridt! :panik-smiley: NU skal jeg til at være ægte voksen - en slags...
Jeg skal holde en fødselsdag, og forleden ringede min mor for lige at give mig de sidste formaninger angående indbydelser! - og beta på HVEM jeg skulle huske at invitere! Jeg måtte jo endelig sende indbydelserne ud i god tid. SENDE?!?! - hvad fanden mener hun??? :paralyseret smiley:
Jeg spurgte hende (retorisk) om hun var klar over hvad frimærker kostede nu om dage (jeg er ikke selv klar over det, dersom jeg aldrig sender noget) - promote svarede hun : "9 kroner!" "Tak mor" - svarede jeg træt.
Der bliver ikke sendt indbydelser ud! Men lige i det øjeblik følte jeg mig slet ikke som én der nærmer sig 40 med (alt for) hastige skridt. Jeg blev skudt tilbage til dengang jeg var et sted mellem 6 og 14 år. Det er sådan noget mødre kan! - jeg har endnu ikke besluttet mig for om jeg skal frygte eller glæde mig til at få min fødselsdagsgave af hende. Men hvor slemt kan det være? Det bliver immervæk, selv for min mor, sin sag at trumfe det (brugte) toilet jeg fik i julegave det der år...

Jeg vil gå mit 40-20 år i møde med oprejst pande og kraniet udtamponeret med Teddy snacks fra Lidl.

Vi ses på den ande side!