Intet nyt er godt nyt

På en måde...

Sandheden er, at der ikke rigtigt er sket en skid. Eller i hvertfald ikke noget jeg kan huske, ikke at det er garant for noget som helst...

Men eftersom der i dag var én der efterspurgte nyt fra cirkus Ninja, så måtte jeg jo hellere komme ud af busken, og dele lidt ud at alt det der (ikke) foregår i mit (kedelige fredelige) liv!

Mit liv er jo efterhånden blevet sådan, at jeg synes jeg skejer ud, hvis jeg drikker et glas sodavand eller spiser noget der er stegt i friture, og sker det samtidigt, så ved jeg snart ikke hvad!
Spænding for mig er når pointene deles ud i Vild med Dans! Og jeg har slet ikke nævnt vanvids-turene til Lidl efter peanuts indbagt i sprød dej og Teddy snacks lavet af noget ingen ved hvad er, men til gengæld stegt i rigelige mængder solsikkeolie!

Jooo, man er blevet ældre - og det er jeg også! kke at se på, vel at mærke, for der har jeg altid set gammel ud, men rent adfærdsmæssigt...

Så sent som i går, og ja, det var sent, for klokken var langt over 21. Den var nok nærmere 22.15!!! Men  så sent (som) i går tussede jeg rundt i mit lille hjem, og tænkte ved mig selv, mens jeg hængte en mørk 60 graders vask op, at hvis nogen spurgte mig om hvad jeg lavede, så ville jeg svare at jeg tussede rundt.
SÅ er man fandme blevet gammel. Jeg mener, når man ligefrem anerkender at ens adfærd er tussende! Tusse gammel...
På en måde var det godt at der ikke var nogen der spurgte.

Nogle ville måske definere mit liv som kedeligt, men jeg vælger at definere det som roligt.

Jeg er begyndt at træne igen, efter en pause i sommer og uhensigts mange burgers i morfars kolonihavehus. Men nu er jeg back on track, som man sagde da jeg var ung.
Med på tracket har jeg fået min kollega, der nok er den sejeste jeg har lært at kende i år.
Dels er hun sej fordi hun radikalt, nærmest fra den ene dag til den anden, ændrede sin kost. BANG ikke så meget pis der! - og det der er ægte sejt er at hun stadig holder kadencen! Big up for her!
Det sejeste er dog, at hun er begyndt at træne... sammen med mig... og jeg kan godt love jer for det ikke er en dans på roser! Altså forstået på den måde, at hun virkelig må have nogle stærke ører, fordi hun kan holde ud til at høre på mig jamre og klage i de to timer vi træner! Dét må jeg sgu tage hatten af for!
Jaja morfar og jeg træner også af og til, men han kender mig jo, og hører alligevel aldrig efter hvad jeg siger og siger og siger og SIGER!!! - på en måde er det derfor jeg godt kan lide ham. Lide er måske også så meget sagt, men han er én af dem jeg kender, der irriterer mig mindst... - eller i hvertfald nogle gange.

Åhh ja, det er sandt! Mit yngste barn er startet i skole! 0.A ja tak!
En uges tid henne i forløbet spurgte jeg hende om hvem der var den dygtigste i klassen. Laaang tænkepause... "Det er nu nok mig" - svarede hun, "men Tobias (eller hvad han nu hedder. Ja jeg ved ikke engang om der går en dreng i hendes klasse, der hedder Tobias? - men det siger vi bare der gør) Tobias er vildt god til at sidde stille til stilleleg"
Ja, dygtighed kan måles på mange måder.

Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg nærmer mig de 40 med (lidt for) hastige skridt! :panik-smiley: NU skal jeg til at være ægte voksen - en slags...
Jeg skal holde en fødselsdag, og forleden ringede min mor for lige at give mig de sidste formaninger angående indbydelser! - og beta på HVEM jeg skulle huske at invitere! Jeg måtte jo endelig sende indbydelserne ud i god tid. SENDE?!?! - hvad fanden mener hun??? :paralyseret smiley:
Jeg spurgte hende (retorisk) om hun var klar over hvad frimærker kostede nu om dage (jeg er ikke selv klar over det, dersom jeg aldrig sender noget) - promote svarede hun : "9 kroner!" "Tak mor" - svarede jeg træt.
Der bliver ikke sendt indbydelser ud! Men lige i det øjeblik følte jeg mig slet ikke som én der nærmer sig 40 med (alt for) hastige skridt. Jeg blev skudt tilbage til dengang jeg var et sted mellem 6 og 14 år. Det er sådan noget mødre kan! - jeg har endnu ikke besluttet mig for om jeg skal frygte eller glæde mig til at få min fødselsdagsgave af hende. Men hvor slemt kan det være? Det bliver immervæk, selv for min mor, sin sag at trumfe det (brugte) toilet jeg fik i julegave det der år...

Jeg vil gå mit 40-20 år i møde med oprejst pande og kraniet udtamponeret med Teddy snacks fra Lidl.

Vi ses på den ande side!