tirsdag den 4. oktober 2011

Efterår, eller noget...

Jeg er overbevist om at jeg har fået en 3. grads forbrænding af at hive det brændenældeTRÆ op der ved en fejl havde slået lejr i vores hæk i komfortabelt skjul bag den grotesk store Webergrill, som "han" slæbte til huse for et par somre siden... Det tog mig lige nøjagtig TO Heineken på dåse at samle svinet. Altså grillen...

Det har jo været sommer i denne efterårs-weekend, og også i den grad! (3. grad) for mit vedkommende... Og når det er sommer midt om efteråret, så går den almindelige wienerbrøds-dansker i haven og er flittig og foretagsom.
Jeg gik på terrassen og flyttede et brændenældetræ og brændte mig af H til. Bør helt sikkert melde mig syg i morgen. Man kan jo slet ikke foretage noget som helst operativt, når det brænder, stikker og svier på begge overekstremiteterne...  Årsagen til brændenælde-forbrændingerne var et anfald af udendørs virkelyst. Terrassen var helt dækket til af blade (og andre ikke nævneværdige artikler...), og med brændende fingre, hænder og arme fejede og fejede og fejede jeg... -halvdelen af terrassen... -fordi kosten knækkede... Turen til Bloksbjerg i år må have taget hårdere på den, end forventet... Nogle (onde tunger) hævder det er fordi jeg insisterede på at komme med tilbage, og kosten IKKE kunne holde til en retur...

Når det er sommer om efteråret, så drikker man rosévin. Og Hey Mambo jeg fik en fin én af slagsen. Ja, den hedder faktisk "Hey Mambo" med undertitlen: "kinky pink", og så kan man sgu da ikke andet end elske den vel? På kassen står der som bonusinfo: "You can drink rosé, and still be a bad ass!" Jeg er vild med Hey Mambo og alt det indebærer af både "bad ass" og "kinky pink".

Jeg kan nu godt lide sommer om efteråret, også selvom skoven ligner et Bo Bedre fra 70'erne, når den står der i sine brune og orange nuancer, men den er mere moderne end nogensinde, for den er retro, og retro holder (åbenbart) stadig i Danmark. På godt og ondt.

Den onde version af retro stiftede jeg visuelt bekendskab med på min foretrukne café i fredags.
Bedst som man (lykkeligt) gik og troede at tights  i meget abstrakte mønstre i signalfarver hørte 80'erne, fallerede tyske porno/sports-stjerner og et par enkelte standhaftige dinosaurer indenfor klatremiljøet til, tog jeg i dén grad fejl. -desværre...

Retro eller ej, så er begrebet kommet for at blive, og retro vil altid være aktuelt og konstant. Det er til gengæld de ting som begrebet retro repræsenterer der er varierende. Og lige nu befinder vi os i et lidet æstetisk brændpunkt mellem 70'erne og 80'erne.

Men brændenælder vil altid være lige ondskabsfulde og uønskede uanset om vi lever i de brune 70'ere, pangfarvede 80'ere, altså the retro-way...

mandag den 3. oktober 2011

Den første gang

Der er en første gang for alt, og en sidste gang for den sags skyld. Det er bare ikke altid man er klar over at det er sidste gang, mens man næsten altid er klar over hvornår noget er første gang. Ikke at man så kan huske den førsta gang altid. Jeg håber i hvertfald ikke der er nogle normale mennesker der kan huske deres første skridt, for så må de enten have været meget sene til at gå, eller så må de have en overnaturlig hukommelse, der på ingen måde kan uden problemer af nogen som helst art.

Det første kys, altså det ægte første kys kan jeg overhovedet ikke huske. Jeg kan ikke huske omstændighederne, eller hvem det var for den sags skyld...

Den første kæreste... Mmmja, jeg er sgu ikke helt sikker. Dengang kunne man jo gå og tro man var kærester med én, fordi han havde sat kryds i "ja", og så i øvrigt ikke gjort noget yderligere tiltag.

Den første gang jeg havde sex... altså med en anden... Tjooooh, jeg husker der det da helt bestemt,  men det gør jo ikke selve "det" til noget særligt og nævneværdigt. Ikke at jeg er traumatiseret over hændelsen, men når jeg siger det ikke var noget særligt og nævneværdigt, så mener jeg faktisk, at det ikke var noget særligt og nævneværdigt. Og alligevel vedholder man, at den første gang med "det" skal være MEGET velovervejet, og det skal ikke være med hvem som helst og bla di bla.
Det er helt klart noget der er opfundet af forældre til pigebørn, fordi de så nødigt vil se deres datter falde "i" med den forkerte. Ja, sandheden er vel reelt, at forældre til pigebørn nødigt vil erkende tanken om, at deres døtre dyrker sex. På nøjagtigt samme præmis som at ingen børn vil erkende tanken om, at deres forældre dyrker sex, hvilket MINE forældre i hvertfald IKKE gjorde. Om mine børns forældre gør kan jeg desværre ikke udtale mig om...

Jeg er sikker på at der er mange andre der tydeligt husker deres første kæreste, og måske endda MIN første kæreste, men ikke jeg.

Jeg husker til gengæld da mit hjerte for første gang blev godt og grundigt knust. Der fandtes ikke lim nok i hele verden til at samle stumperne. Thomas Helmig gifter sig med Søs Fenger i 1985 og jeg var 10 snart 11 år! Men langsomt kommer jeg mig over den store tragedie, og da de så bliver skilt, tre måneder senere, eller noget i den stil, er Thomas Helmig forlængst glemt og skrottet til fordel for Robert Smith! Der OGSÅ knuser mit hjerte. Men der er dog på en mere gelinde måde. Drømmen om at blive gift med Robert Smith er vedholdende, men eftersom det langsomt går op for mig, at han umiddelbart ikke har tænkt sig at forlade smukke Mary, som han har dannet par med siden folkeskolen, selvom alle hans sange indikerer noget andet, vælger jeg at vende tilbage til den virkelige verden, og begynde at date "ægte" mennesker...

Hvordan det går husker jeg ikke helt præcist, men mon ikke det var indenfor normalområdet? -det vælger jeg at bilde mig selv ind.

Til gengæld husker jeg så tydeligt, som var det i går, den første PRUT!!! i selskab med en relativt ny kæreste...

Det var en sen aften, og vi havde sikkert set film. Jeg lå på sofaen, og befandt mig i et limbo mellem at være vågen og at halvsove.
Det er en tilstand, hvor man er nogenlunde klar over hvad der foregår omkring én, men man er ganske ude af stand til at foretage sig hverken fra eller til.
Og der kom den! PRUTTEN! Eller rettere sagt, en halv prut! For jovist kunne jeg mærke den var under opsejling, eller hvad man nu siger, men min mentale og fysiske tilstand gjorde mig ude af stand til at handle eller afværge katastrofen!
"Han" havde lige rejst sig for at ente kaffe, gå på toilettet eller en tredje aktivitet der måtte forårsage hans retræte fra sofaens lune (og snart lunere) favntag...
Og der kom den!!! "Hans" reaktion var prompte at vende sig mod mig med en hoverende pegefinger rettet mod mig, mens han med lige dele forundring og lige dele forfærdelse i øjnene udbrød et lydscenarie jeg på intet tidspunkt ville kunne gengive.
Min reaktion var at forsvinde ind under det tæppe jeg havde over mig, hvilket lynhurtigt viste sig at være denne aftens næst mest tåbelige move...
Men jeg var lige pludselig MEGET vågen, trods indtag af sundhedsfarlige gasser under plaid i ren ny uld.

Hvad der blev af den sidste halvdel af prutten? Den blev hvor den var, delte sig i det uendelige, voksede sig store og kraftige og bringer hygge og varme i vores liv på dagligt basis...

søndag den 2. oktober 2011

Bæredygtige bryster

Når Anita vinder den store gevinst i Lotto, så skal hun have nye bryster, og så må jeg få de gamle!

Dét kan man sgu da kalde bæredygtigt, fair trade og ikke mindst det nok så populære VINTAGE!

Det er bare ét af de meget alvorlige og seriøse emner vi drøfter under vores "long distance" late-night calls. -der endelig ikke må forveksles med et booty-call. Hvis det er noget, så kan det som max rangere sig til et boob-call... Vintage boob-call that is.

Det hele startede vel med, at vi på afdelingen fik en invitation til et eksklusivt besøg i en undertøjsbutik. Da jeg blev spurgt, om jeg ville med, under lovnng på, at jeg jo kunne få taget mål til min helt rigtige BH-størrelse, kiggede jeg først den der sagde det dybt i øjnene, og via vedholdende øjenkontakt førte jeg vedkommendes blik ned mod min, på ingen måde imponerende, barm, mens jeg henkastet hvæsede: "hvad tror du selv?"

Der findes ikke en BH, der er så lille, at den på nogen måde ville kunne præsentere mine bryster, eller mangel på samme, med en minimal snert af værdighed.

Mine bryster er nærmere så lange og tynde, at en vaffel til en lille softice ville udgøre en fremragende BH... Men det er lige lovligt Madonna goes Jean Paul Gaultier goes Frisko... Og det tror jeg bare stadig ikke Ålleren og omegn er parat til. Og når så vaflen på et tidspunkt mister sin sprødhed, og det ved vo jo alle at den før, så vil den i stedet udgøre et lige så slapt og hængende etui nøjagtigt som indholdet, og så er vi jo lige vidt.

Men kunne man forestille sig at man kunne få bryster på tilbud? Jeg mener, implantater i en stor rodekasse med sidste sæsons kollektion? -og kunsten ville så være at finde to der er tilnærmelsesvis ens... Jeg forestiller mig en kødrand af fladpattede emsige kvindfolk, og måske en enkelt eller to transseksuelle, stå oveni hinanden og smide om sig med brystimplantater i forskellige størrelser, konsistenser og faconner.

Det ville formentlig ikke være Illum, der danner fortop for et boob-rivegilde. I hvertfald ikke hvis ammebryster skulle gå hen at blive det nye sort.