søndag den 2. oktober 2011

Bæredygtige bryster

Når Anita vinder den store gevinst i Lotto, så skal hun have nye bryster, og så må jeg få de gamle!

Dét kan man sgu da kalde bæredygtigt, fair trade og ikke mindst det nok så populære VINTAGE!

Det er bare ét af de meget alvorlige og seriøse emner vi drøfter under vores "long distance" late-night calls. -der endelig ikke må forveksles med et booty-call. Hvis det er noget, så kan det som max rangere sig til et boob-call... Vintage boob-call that is.

Det hele startede vel med, at vi på afdelingen fik en invitation til et eksklusivt besøg i en undertøjsbutik. Da jeg blev spurgt, om jeg ville med, under lovnng på, at jeg jo kunne få taget mål til min helt rigtige BH-størrelse, kiggede jeg først den der sagde det dybt i øjnene, og via vedholdende øjenkontakt førte jeg vedkommendes blik ned mod min, på ingen måde imponerende, barm, mens jeg henkastet hvæsede: "hvad tror du selv?"

Der findes ikke en BH, der er så lille, at den på nogen måde ville kunne præsentere mine bryster, eller mangel på samme, med en minimal snert af værdighed.

Mine bryster er nærmere så lange og tynde, at en vaffel til en lille softice ville udgøre en fremragende BH... Men det er lige lovligt Madonna goes Jean Paul Gaultier goes Frisko... Og det tror jeg bare stadig ikke Ålleren og omegn er parat til. Og når så vaflen på et tidspunkt mister sin sprødhed, og det ved vo jo alle at den før, så vil den i stedet udgøre et lige så slapt og hængende etui nøjagtigt som indholdet, og så er vi jo lige vidt.

Men kunne man forestille sig at man kunne få bryster på tilbud? Jeg mener, implantater i en stor rodekasse med sidste sæsons kollektion? -og kunsten ville så være at finde to der er tilnærmelsesvis ens... Jeg forestiller mig en kødrand af fladpattede emsige kvindfolk, og måske en enkelt eller to transseksuelle, stå oveni hinanden og smide om sig med brystimplantater i forskellige størrelser, konsistenser og faconner.

Det ville formentlig ikke være Illum, der danner fortop for et boob-rivegilde. I hvertfald ikke hvis ammebryster skulle gå hen at blive det nye sort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar