mandag den 28. april 2014

Kan man få plejeorlov til sin iPhone?


Kender I det der med at en ting går i stykker dagen efter garantien udløber? Ja, det tænkte jeg nok! Eller at noget går galt med noget dagen efter man har ryddet op i sin pengepung og smidt alle de gamle krøllede kvitteringer direkte i bålfadet sammen med to liter tændvæske, et ukendt antal rykkere og parkeringsbøder og så gratineret med de ekstra lange tændstikker fra Tordenskjold? Nå, måske ikke lige specifikke scenarie, men så noget der minder om? Jæææps!
Det er i sandhed pisse lorte mega nederen! 

Min iPhone4 uden s afgik ved døden i torsdags! Ja, den var gammel. Ja, den havde levet et langt hårdt liv med mange nedture. Nedture som i blive tabt på gulvet UTALLIGE gange! Og hver eneste gang har den overlevet den traumatiske hændelse uden at få så meget som én eneste ridse i lakken. Én på frakken ingen ridser i lakken.
Min iPhone4 er muligvis den eneste af sin art der aldrig har fået smadret skærmen. (Det lød helt sydhavnsk "ska du ha smadret skærmen, hvar?")
Det liv den har levet taget betragtning, så må man sige den har holdt sig godt. Men ét er det udvendige... Noge andet er det indvendige... Den har tydeligvis fået ar på software-sjælen efter hver nedtur! 
For i torsdags, efter endnu en nedtur, blev apatisk i sin opførelse. Derefter blev den tildels bevidstløs. Den kom selvfølgelig omgående i respirator. Symptomerne genkendte jeg fra tidligere, hvor den udviste lignende opførsel, og blev genoplivet i den mobile respirator i humørbussen skråstreg iPhone-ambulancen, og det lod sig rent faktisk gøre, at genoplive den!
Denne gang i respiratoren forblev den i den komatøse tilstand, og ved forsøg på at slukke respiratoren var der ingen tvivl... -den ville dø af at få den slukket!

Den blev således holdt kunstigt i live i adskillige døgn. Men efter modne overvejelser valgte jeg at gøre en enden på dens lidelser da den blev højfebril og utroligt varm. Respiratoren blev slukket og døden indtraf umiddelbart efter. En stille og rolig død trods de traumatiske omstændigheder.

Jeg havde inden jeg slukkede resporatoren taget kontakt til en ekspert. Om ikke andet så for at få en 2nd opinion. Men eksperter er travle typer, så vurderingen kom først i dag. Ikke desto mindre, så forsøgte jeg det umulige, det utopiske, det helt igennem naive og helt blæste sidste forsøg på at vække iPhonen til live.

Respiratoren blev startet op igen og med svedige håndflader, en snert af naivt håb og en lidt større snert af "det her kommer ikke til at fungere, så fuck det a lot" tændte jeg på kontakten. 


LIVSTEGN!!! 


Tilstanden er nu stabil i respiratoren. iPhonen er vågen og orienteret i sted og egne data, men ikke helt orienteret i tid, hvilket man heller ikke kan forlange af én der stort set har været livløs siden torsdag.
Respiratoren har forsøgsvist været slukket i kortere perioder, og tilstanden er fortsat stabil udenfor respiratoren! 

Det er i sandhed en glædens dag! 

På nær...









Det faktum at jeg i lørdags rekvirerede mig en ny (brugt, men kun i to uger) iPhone5 stadig uden s...



Så kender I dét, at man TROR noget er så i stykker, at det ikke kan repareres,  og det så viser sig at det reparerer sig selv, nærmest så SNART man har købt en afløser?





mandag den 21. april 2014

S(k)øndag

I dag har været en decideret fremragende dag!

Den startede tidligt nærmere betegnet kl. 6.20 hvor chihuahuaen stod, præcis som et schweizisk urværk, og forlangte morgenmad.
Efter morgenhundemaden luskede jeg i seng igen...
-og blev vækket af en mere end almindelig entusiastisk sms kl 9.06:

-er du vågen?
-ja nu er jeg, er du? Hahaha (som om nogen texter i søvne?)
-sejt! Jep. Det har jeg været længe. Står du op nu?
-ja det kan jeg godt, hvad da? (Som i kommer du da med morgenmad?!)
-hvar?
-hvorfor skal jeg stå op hvar?
-fordi vejret er godt, og vi skal lave noget

Så stod jeg op, og der skete ikke en skid, altså udover jeg fik gjort rent på mit badeværelse. At det var yderst tiltrængt, ville være at underdrive kraftigt, og havde det ikke været fordi det var mit eget møg (måv, som i måve' =beskidt), så ville jeg have nægtet så meget som at træde ind på badeværelset, med mindre jeg var iført en farezone 4 dragt... Phuuu ha som der var ægte klamt!

Men nu jeg var oppe!!! -så fik den med knofedt og det hele. (Mest det hele, for det knofedt jeg har, og jeg har rent faktisk knofedt! -det er i sådan en sprayflaske, og mest egnet til spejle)
Kan godt se jeg bør gøre noget ved resten af huset, da badeværelset totalt overshiner det øvrige etablissement, og det virker sært kun at opholde sig på badeværelset -på en måde... 

Men det nåede jeg ikke i dag, for efter frokost, som var lasagne fra i går (ikke den bedste lasagne jeg har præsteret, men den gik an. Den var ikke den bedste, fordi "nogen" kom til at glemme den en lille smule i ovnen i går, fordi "nogen" havde "travlt" med (u)vigtige sager på nettet) - så skulle vi lave stuff.

Vi kørte ud og smed bilen ved kolonihaven (eller parkerede den pænt, men det andet lyder mere street) og SÅ gik vi søndagstur i solen langs havnen. Heeelt ude fra før lystbådehavnen og heeelt ind til byen, med et lille pitstop på Baresso. Nåede at forelske mig i et palisanderbord. 2500,- mente "nogen" (ikke den samme som brændte lasagnen godt nok) var aaalt for dyrt. Men jeg er stadig lidt lun på det bord... På nær lidt...

Vi har store planer for sommeren, og vi når ikke det hele kan jeg godt afsløre nu. Men den vigtigste plan er, at vi skal holde tema-branderter. Og den første skal være i champagne! Kun drikke champagne til vi vælter. Så er stilen lagt. Og stilen er god... I hvertfald indtil vi når til Fernet Branca-branderten. Dén glæder jeg mig ikke til, og det skal jeg være den første til at indrømme! 
Vi gik på kompromis, og blev enige om at vi kunne holde Bitter-dag. Det ville simpelthen blive alt for uoverskueligt både at skulle drikke sig fuld i Fernet Branca kun én dag, og senere Gammel Dansk en anden dag og senere igen Arn Bitter... Føøøj! 
Til gengæld skal vi så også ud og se på brudesuiter, bryllupsbiler OG springe fra 10 metervippen i Friluftsbadet på Bitter-dag. Vi bliver simpelthen nødt til at kombinere aktiviteterne, ellers når vi ALDRIG de ting vi har planlagt!
Jeg kan bare mærke at Bitter-dag bliver verdens bedste dag! Jeg kan slet ikke vente med at beskue brudesuiten på Hotel Phønix iført badetøj mens vi stinker langt væk af Fernet Branca og Arn Bitter! Det kan simpelthen ikke gå galt!

På vej retur til kolonihaven, som desværre ikke er min, men det afholder mig selvfølgelig ikke fra at have total ejerfornemmelse over den, fik jeg en is. Åhhh som årest første is i solen er ganske særlig! Mest fordi mit valg af is er så overlegent i kombinationen af scoops, og FIRE scoops jarrrmen altså! (jeg skriver scoops fordi jeg synes kugler lyder så upassende på en måde, selvom alting er rent for den rene, men jeg ved bare at en samtale jeg havde i går om en astronaut-is kørte helt og aldeles af sporet)

I kolonihaven blev den store hængekøje monteret efter omhyggelige sikkerhedsforanstaltninger. Man skal ALTID huske at lukke skruekarabinen, ja man skal så! NÅ! 
Jeg blev naturligvis søsyg efter tre minutter... Den der fra side til side gyngen kan min krop ikke lide, og nu her flere timer senere har jeg stadig en snert af kvalme. Jeg overvejer søsygetabletter næste gang jeg skal chille i hængekøjen, men det er måske at gøre for meget ud af tingene???
Mens jeg chillede blev der ordnet stuff. Og jeg vil stadig vove den påstand, at det udelukkende var MIT motiverende og anerkendende væsen der var skyld i at der både blev ryddet op i skuret og ordnet vandrør. Hvis ikke det var dét, ja så ved jeg snart ikke hvad! -og jeg ved altså ét og andet, ja jeg gør så! NÅ!

Aftensmaden bestod af hjemmestøbte dunser produceret i udekøkkenet (godtnok ingår, men alligevel. panden stod der stadig) og en boks med bland selv salat og en boks med kartoffelsalat med vand rekvireret på fra et take away-sted i Reberbanen... Vandet kom fordi "nogen" (den samme som brændte lasagnen på) kom til at tabe boksen med kartoffelsalat en lille bitte smule på jorden... Men det blev skyllet så fint, at det overhovedet ikke knaste (ret meget) da vi spiste det på terrassen i aftensolen. Fra jord til bord!

Der er nu noget særligt over den første dag hvor det ægte går op for én at sommeren ikke er totalt utopi...

torsdag den 10. april 2014

Når et land bliver til et adjektiv

Kender I det, at et land foran et helt almindeligt ord kan give ordet mere tyngde?

Østeuropæiske lande foran en sportsaktivitet gør, at sportsaktiviteten får mere dramatisk pondus! Jeg tænker for eksempel Serbisk yoga. Jeg ved ikke engang om det ægte eksisterer, men HVIS det gør, så der det IKKE en type yoga jeg kunne tænke mig at dyrke... Split er jo så ekstremt som det kan være, men Russisk split, så er det bare som om benene er lidt mere spredt... Ukrainsk dart! Ja, det eksisterer jo selvsagt ikke, dersom Ukraine ikke længere eksksterer, men HVIS det gjorde, så MÅ ukrainsk dart være noget med missiler - tror jeg...

Lande foran andre ord generelt kan både trække et tarveligt ladet ord op ad den prætentiøse rangstige, men så sandelig også den anden vej.

Polske diamanter... Det lyder bare ikke særligt attraktivt, men det gør til gengæld Schweizisk blik. Schweizisk blik lyder nærmest helt eksklusivt, synes jeg. Eller det lyder i hvertfald ligeså eksklusivt som polske diamanter lyder discount.

Der findes også ordkonstellationer der ikke giver konkret mening. Sympatisk nazist er et af de begreber der ikke eksisterer,  lidt som Polsk kvalitet - med mindre vi taler dårlig kvalitet...