tirsdag den 13. maj 2014

Dagen efter dagen derpå

Dagen efter dagen derpå

Nå, men så var jeg ude og slå til Søren i lørdags, eller i hvertfald ude og drikke øller.

Det startede (som den slags nu gør) helt roligt med en burger og en fadøl på en café. Ikke en yndlingscafé men det var det eneste sted der ikke havde lukket køkkenet på det (i Aalborgensisk forstand) ukristelige tidspunkt vi ville spise...

Vejret den aften skreg på at vi skulle holde skansen lidt endnu, og drikke flere øl. Regnvejr er bare nemmere at rumme, hvis man er lidt snaldret... Så vi tog på Ulla Terkelsen London. Altså vi var ikke ægte i London, men stedet hedder Ulla Terkelsen London, eller bare Ulla i daglig tale. Men for de der ikke er bekendt med Ulla, ville det lyde sært på alle måder, hvis jeg skrev, at vi tog på Ulla og drak øl -og så alligevel ikke...

De første vi mødte, da vi trådte ind, var en flok overstadige pædagoger fra min yngste datters børnehave, og vi lavede naturligvis straks en klar aftale om "det der sker på Ulla, bliver på Ulla" -se dét lød straks mere sært, end at vi drak øl på Ulla -og så alligevel ikke...

Jeg tror det gik ægte galt, da det gik op for os, at der var 4 Heineken for 100,- men jeg kan ikke huske det, fordi jeg hele tiden blev distraheret (på den dårlige måde) af en fyr der lignede en klassisk TV-vært fra et Anders And blad fra 80'erne. Helt aggressiv superhelte-agtig hageparti og trods de lidt for høje tindinger formåede han at erhverve sig en ret imponerende bølgende pandelok.

Ulla kunne ikke holde til så meget som vi troede vi kunne, så vores sidste omgang 4 for 100,- blev for the road. Ikke en decideret dårlig ting. Især ikke hvis man var virkelig tørstig. (Det var vi ikke som sådan længere...)
På turen hjem, til fods, blev vi antastet af to piger i en sort Skoda der ville have os op at køre. Vi skulle bare lige sige hvad vi ville give. Hej pirat-taxa, og så sådan et par unge piger i en Skoda? -har man kendt mage?!?! Har I forresten bemærket at Skodaens logo til forveksling ligner en pik med vinger?
Vi takkede nej, og fortsatte til fods. Der var ikke så langt. -så vidt jeg huskede, for selvom jeg ikke var fuld -som sådan, så kunne jeg faktisk ikke helt huske hjemturen i detaljer... Men hvem fanden har også brug for detaljer, når man har 4 Heineken for 100,- til turen hjem?

Der blev redt op på sofaen til mig, en slags... Eller jeg fik i hvertfald en dyne med renere betræk end jeg havde turde håbe. Og selvom jeg ikke var decideret fuld, så var jeg decideret dårlig næste dag -kan jeg godt meddele!!!

Synes selv jeg var meget tapper da jeg undlod at kaste op i IKEA til morgenmad, og i METRO, selvom jeg syntes vi brugte uforholdsmæssig lang tid i afdelingen med alkohol. Fernet Branca-dag blev nævnt mange gange og likør-dag ligeså... Men det fik mig heller ikke til at kaste op. Ikke engang den underlige lugt der er i METRO fik mig til at kaste op.

Tror absolut det var den aggressive kørsel i humørbussen der akkumulerede festfyrværkeriet. Mest fordi det ikke var mig der førte automobilet, men sådan en dag som i går ville godt kunne have været dagen, hvor jeg blev køresyg med mig selv som driver.
Når jeg normalt beskæftiger mig med morgenmad to gange, så er det fordi jeg SPISER morgenmad to gange. Det var det så ikke i denne specifikke situation siddende på alle fire foran den store fajance-trone kan jeg forsikre!

Den eftermiddag indledte jeg en hed (eller nærmere koldtsvedende) kærlighedsaffære med den dyne med det overraskende rene betræk. Og det var udelukkende vilje der førte mig kampsovende gennem 5 timer med regn, torden og hagl som jeg overhovedet ikke bemærkede.
Og at vågne til duften af nybagte boller skulle vise sig at være en del bedre end selve at spise bollerne, med mindre man har en svaghed for ekstremt bastant bagværk...
Eller det ene hold boller var gode, mens det andet hold var alt andet end gode.
Men man skal aldrig underkende duften sf nybagt brød, og slet ikke når man ikke ved hvordan resultatet ender ud med at blive...

Udhvilet efter 5 timers middagslur var jeg jo skide frisk -en slags. Det var nok mest den insisterende dårlige samvittighed, der drev mig på havnen med dem der skulle vise sig senere, at blive kaldt for nogle små runde pølser, af en gammel dame. Bare fordi hendes chihuahua kun vejede 200 gram og havde mindre jordforbindelse end en heliumsballon! Pffffft... Ikke desto mindre er de blevet sat lidt ned i foder, og jeg er begyndt at træne Pixie i at hoppe op i sofaen via et fint system af puder, som hun kun kan gennemskue, hvis jeg lokker hende med godbidder...

Dagen i dag startede forrygende. Det gør dage, hvor man vågner 6.50 og har en pick up-aftale med yndlingspendleren på tanken kl 07.00. 7.03 trillede humørbussen ind på tanken! Bang ding! (Trillede lyder godt, i virkeligheden fløj den uelegant ind over kantstenen og rundede hjørnet på to hjul)
Men det er rigtigt nok som Thomas Helmig sang dengang i 80'erne (før Botox og offensive tænder kom ind i billedet) "glad igen, ovenpå, med igen, dagen efter dagen derpå"

Ikke at jeg ikke var glad i går. Jeg var så glad som man kan være, når: det hele snurrer rundt, man har omelet (der ikke ved hvilken vej den vil) siddende i svælget, man bøvser en bøvs der smager af Heineken 12 timer efter man drak den sidste, man tror man skal dø -og momentvist ønsker man dør lidt.

Men alligevel var dagen derpå ok, dog ikke som dagen efter dagen derpå, men det er på en anden måde.

Godt der er mindst en måned til Fernet Branca-dag!



fredag den 2. maj 2014

Evig ungdom

Vi kvinder (især) kæmper dagligt for at opretholde en nogenlunde acceptabel standard desangående vores udseende. Vi smører os ind i cremer, lotions og serums, for at holde rynkerne på afstand. Farver, toner og skyller håret, for at eliminere de grå hår og hopper og springer rundt, i energiske forsøg på at bevare bare en lille smule spændstighed.

Vi vil se godt ud! Vi vil se unge ud!

Det handler vel i bund og grund om at være trendsættende for alvor og gøre folk klart at man virkelig mener det her!
Nogle af os gør det lidt mere ekstremt end andre. Altså det med at bevare den der evige ungdom...

For mit vedkommende har jeg i en alder af "sidst i 30'erne" formået at bevare min teenage-hud med massive udbrud af bumser med typisk størst aktivitet ovre i hage og pandedelartementet.
Én af dem jeg ivrigt stalker på diverse sociale medier har netop, i en alder af "starten af 40'erne" fået et recidiv af børneeksem. Børneeksem må sgu da være det ultimative tegn på evig ungdom? Hvis ikke det er det, ja så ved jeg snart ikke hvad! Det skulle da lige være hvis man kunne trumfe med en gang mellemørebetændelse, bøjle med nakketræk (som vel reelt sorterer ind under accessorie?) eller rokketænder (hvilket i sidste instans ikke på nogen måde vil flattere "evig ungdom-looket")

Jeg forstår så ikke helt, hvorfor "man" ikke har gjort bebumset aknehud til det nye indenfor evig ungdom. Nej nej, vi vil have glat uden rynker vil vi, og hvem fanden har besluttet at dét er "it", når man kan få bebumset og ekstra blank i T-zonen? Ja jeg ved det ikke?!?!

Vi vil have det hele, og så alligevel ikke.
Vi vil have tynd og slank, men ikke ranglet. Vi vil have kvindlige former, men ikke for meget fedt. Vi vil være trænede, men ikke muskuløse. Vi vil have smalle men fyldige numser, hvide, men ikke Thomas Helmig-liga tænder. Vi vil have tykt og fyldigt hår, bare helst ikke de "forkerte" steder og dem er det mange af, skulle jeg lige hilse at sige... Også selvom "bundmåtten" er ved at gøre sit comeback.

Men de eksisterer faktisk. De der "nye" unge gamle. Se nu LOC for eksempel. Ham er vi helt tossede med. Det sidste jeg har set med LOC er sengetøj!!! Men han har også det hele! Han har de helt rigtige skæve tænder, der ligner nogle der er mere på vej ud end på vej ind, og som bare skriger efter en bøjle med nakketræk... Og han har  ansigtshud der, næst efter Gordon Kennedy, ser tilpas aknehærget ud til at han sagtens kunne befinde sig et sted mellem 10. klasse og 2. G... Mon ikke også der sidder en snert af børneeksem enten i en knæhase eller et albueled? -det vil jeg næsten tro!