lørdag den 15. december 2012

Den store årsberetning anno 2012 -fuck You even more!

Jeg vil være den første til at indrømme, at min blogaktivitet har kunnet ligge på et meget meget lille sted. Undskyld. Men det er bestemt ikke fordi der ikke er sket noget i dette Herrens år 2012, slet ikke... De ting der er sket, har bare ikke været så blog-egnede.

Hvad der er sket af "store ting" vil jeg naturligvis nævne, men detaljerne vil jeg ikke komme nærmere ind på. Ikke for min skyld, men for alles skyld. Men mange af de ting jeg kommer ind på, vil tilsammen udgøre summen af "det værste år ever!"

Kære læser, forbered dig på en kavalkade af dårlig stemning!

Punkt 1: SKILSMISSE! Jeps! "han" og jeg valgte at gå hver vores vej i sensommeren.
Det forløb uden det store drama. Eller nej, det kommer jo an på hvis brller man ser på omstædnighederne med. Men jeg kan forsikre om, at der hverken er blevet savet sofaer over eller kastet med ting (af værdi) -nej, der er ikke blevet kastet med noget som helst, ikke engang vielsesringene. Men det skyldes jo, at de tidligere blev skyllet ud i toilettet... af Karla... ved et uheld...
"Han" og jeg er fine venner, og "han" er stadig den, der i første og største omfang redder min røv, når lokummet brænder. (lokummer kommer jeg forresten så rigeligt ind på senere).
Vi har truffet en utopisk, men voksen, beslutning, om at sluge de kameler der skal sluges, for at vores fælles børn skal ha det så godt med far og mor som muligt.
Og jeg kan røbe helt fortroligt, at hvis jeg nogensinde skal ha en mand igen, så skal det være "ham"!

 Nu går jeg så en fremtid i møde, hvor jeg har indset jeg nok skal dø alene, og når man finder mig, så har chihuahuaerne sikkert ædt mit ansigt for længest! Drama-dronning much?

Nå, det var jo ikke så svært at få skrevet, som jeg havde gået i flere måneder og frygtet.

Punkt 2: CANCER! Jeps! Canceren gjorde sit indtog i min kærlighedscirkel.
Én, i mit univers, nær veninde blev ramt af brystcancer! Og hold nu kæft hun var god til at være værtsdyr for den helt igennem ondskabsfulde sygdomsparasit, der gjorde krav på hendes krop.
Ikke nok med hun var totalt åben omkring det hele, så formåede hun også at se pisse godt ud under hele forløbet. Men igen, hvis ikke netop hun sku ku bære en cancer med dertilhørende kemoterapi og strålebehandling, så er der ingen der kan.
Det er selvfølgelig ikke alene hendes fortjeneste. Hun er én af dem jeg kender, der har det mest bund solide netværk og den mest klippefaste ægtemand! -altså lige med undtagelse af besøg på fødegangen og i forbindelse med hospitalsrelaterede aktiviteter i øvrigt... Men altså fraset det, så er han en klippe!

Og selvfølgelig blev hun kureret. Men der ville heller ikke være nogen som helst retfærdighed i denne åndsforladte verden, hvis lige netop HUN ikke sku klare den. Hun er født til at klare den! You don't know how strong You are, until being strong is Your only choise. (det blev senere rettet til choiCe...) -fordi en engelsk-kyndig (ninja) ven af huset gjorde opmærksom på det...

Punkt 3: JUL! Jeps! Julen er igen i år et issue.
Dog ikke i så frustrede vredladne toner som sidste år. Det er nu heller ikke udsigten til at holde jul uden børnene der som sådan skaber uro i mig. Jeg ved jo de får verdens bedste jul sammen med deres far og deres familie hos farmor og farfar.
Nææ... Denne jul er det store issue min julegave fra MOR! Den opmærksomme og trofaste læser vil kunne springe følgende afsnit over, mens den nye og mindre standhaftige læser må arbejde lidt endnu, for at få en redegørelse omkringen julegaven fra MOR...
Min mor giver først og fremmest p r a k t i s k e gaver, og man må i sandhed sige dette års julegave fra mor er både praktisk OG uundværligt!
Min mor har i år overgået sig selv i helt vanvittige julegaver og foræret mig et: brugt toilet rekvireret i Den Blå Avis! -det ER blevet monteret, og det gamle (der godtnok var en lille smugle i stykker, men dog stadig brugbart) ER blevet kørt til toiletternes evige jagtmarker, eller hvad man nu kalder det sted et toilet ender sine dage.
Glædelig jul MOR!

Punkt 4: TOGTUR! Jeps! Sådan en fik jeg også. -inddirekte...
Bedste venindens hjerne overtog magten over hende i sommer! Ikke på den der gode intellektuelle måde, men på den helt surrealistiske vanvidsagtige måde, der ikke lader sig styre af andet en massiv medicinering.
Fasen indtil medicinering blev en realitet var lang og sej. Og det at stå på sidelinjen og se vanvidstoget storme afsted med 320 km/t var både frustrerende og skræmmende. Så jeg købte den billigste billet, og steg ombord!
Det tog vi hidtil har benyttet mest, har været det tog der har formidlet sushi og dybstegte bananaer på vores running-sushi restaurant aka SUSHI-TOG.
Der var sgu hverken sushi eller bananer med det tog vi ufrivilligt kom ombord på her i sommer...
Hvad der triggede, tror jeg ikke "vi" helt er klar over. men hvad trigger hvad? -hvad trigger en forelskelse, udover at man pludselig SER det der andet menneske (eller enhjørning -mere om det senere) i et nyt (og regnbuefarvet) lys. -hvad trigger en psykisk sygdom, udover dem der hele tiden råber af én... -og klokkerne! Åhh de satans klokker!
Men hold nu kæft det var svært. Svært fordi (nu frasorterede) -tilsyneladende falske venner oprigtigt frarådede mig at forsøge at standse toget, eller i hvertfald som minimum mente at jeg skulle stå af toget ved den første og bedste station! Men når der er meget værdifuld last ombord på toget, så bliver man sgu til endestationen. Også selvom toget kører meget stærkt og på ustabile skinner.
Det er som om toget har sat farten lidt ned, og det er som om skinnerne vi kører på er lidt mere stabile. Det handler i øjeblikket om at fylde det rette brændstof og den rette mængde på toget. Så kører det på skinner... -som man siger!
Vi er ikke helt nået til endestationen endnu, og om vi nogensinde når dertil, det finder vi ud af, når vi når dertil, hvis vi når dertil...

Punkt 5: ENHJØRNING! Jeps! Jeg er begyndt at tro på enhjørninge.
Eller det her jeg vel egentlig gjort i en del år, men nu er tanken om deres eksistens blevet en realitet. De fleste af mine venner ved godt jeg tror på enhjørninge, men de tror ikke selv på dem. Heldigvis har de ikke noget problem med at jeg tror på enhjørninge. -de var faktisk slet ikke overraskede, da jeg offentliggjorde min radikale "trosretning"...
Måske har jeg endda fundet en helt særlig enhjørning, som jeg godt kunne tænke mig, men den er utrolig svær at fange, og endnu sværere at tæmme.
Den har haft en tidligere rytter, men blev sat fri for nogle år siden, fordi rytteren konverterede til Pegasus. Pegasus og enhjørninge kan ikke sammen, og den der vil have både og, skaber uro i farvesammensætningen på regnbuen, hvilket ofte resulterer i fatale konsekvenser.
Håber dog på at den smukke enhjørning jeg har kastet min kærlighed på snart finder ud af at jeg ikke er farlig.

Punkt 6: CANCER! Jeps! igen-igen!!!
Denne gang har sygdomsparasitten gjort sit indtog i ét nært familiemedlem, hvilket snildt kunne give foranledning til en større omgang panik. Dethar det sikkert også gjort, men tilsyneladende ikke hos selve værtsdyret. Hun tager det hele med ophøjet ro, så det har jeg valgt også at gøre. Man skulle jo nødig gøre sig til hovedperson i andres drama.
Nu må vi se hvordan det hele skræller an. I næste uge skal hun opereres, og allerede dér vil hun jo være mere rask, end for en måned siden, hvor hun ikke engang havde opdaget knuden.
-og vi HAR jo talt om, at brystkræft NÆSTEN ikke kan måle sig med de,t at få et brugt toilet af sin mor i julegave...
-og det "gode" ved hendes nykonstaterede sygdom kan medføre, at lidt af den fokus der er rettet mod mig muligvis kan blive aftagende. Især min interesse for enhjørninge falder måske helt i baggrunden til fordel for at vi skal støtte brysterne, selvom det ordret næsten er det samme...

Punkt 7: VENNER: Jeps! jeg har faktisk ægte venner i mængden blandt fans og groupies!
Og endda nogle af de bedste i verden. Men sådan synes alle forhåbentlig om netop de venner DE har. Mine venner er bare særlige.
Igen i år har jeg sagt farvel til nogle og goddag til nye. Men i år har jeg også både sagt goddag og farvel til én og goddag igen til en anden!
Jeg prøvede nemlig at blive ægte forrådt! Detaljerne vil jeg ikke komme nærmere ind på, for det er en klassisk kedsommelig "det har jeg aldrig sagt"-situation, som dog ændrede sig til "det har jeg måske sagt i en brandert"-situation.
Der blev ikke sagt noget der ikke kunne tilgives, men tilgivelsen blev ikke modtaget, og så er det lidt for stejlt op af bakke, selv for en rutineret klatrer som jeg. Der er ting (og desværre personer) der ikke er værd at bruge sin kostbare tid på.
Men måske var det netop det der skulle til, for jeg langt om længe kunne give slip på én der på sigt ikke var særlig gunstig for mig.

Jeg prøvede at blive sat stævne med en kendt ukendt. Ikke at det er noget nyt i min verden, slet ikke, men det her var anderledes. Dels fordi jeg var på vanviddets rand! -heldigvis ikke samme tog som bedste veninden, eller i hvertfald ikke samme vogn...
Vanviddet viste sig at være totalt selvforanstaltet, og blev lynhurtigt drevet ud af min krop ved hjælp af en god omgang nøgtern selvindsigt og iskold realisme. Ikke overfor den kendte ukendte, men overfor mig selv. Visse ting er ikke "ment to be -so be it" No hard feelings...

Jeg har sagt goddag igen til én. Det er ikke en veninde som sådan, og vi HAR diskuteret hvordan vi skal definere vores relation. Vi blev ikke færdige, fordi diskussionen blev afbrudt af massive mængder asti og rødvin... Men jeg er sikker på hun nu er kommet for at blive (på godt og skidt)

Punkt 8: MUSIK: jeps! Jeg indførte musik-uger! Mazzy Star -monday, Tindersticks -tuesday... Tindersticks blev i dén grad genoplivet i min musikverden! Hvilket førte mig direkte til Århus for at se dem live! Måske årets koncert... Eller det var i sandhed årets koncert, og ikke kun fordi det var eneste koncert jeg har været til, eller jo, men det har ikke noget at gøre med, at den koncert overgår i historien som en meget mege stor, ja nærmest episk musikoplevelse! Og ham der forsangeren er, trods tiltagende grå stænk i håret og fremskredet overbid, ikke blevet mindre cool med årene!
Året 2012 har på mange måder været ét af de værste år ever! Året 1994, som på mest hånende måde startede ud med at fratage mig min far. Men endte med at blive ét år der på mange måder markerede min overgang fra barn til voksen. Man bliver bare hurtigere mere voksen, når ens ene forælder dør.

Året 2011 var, som man kan læse i tidligere årsberetning: årsberetningen anno 2011 -fuck You very much, ikke som sådan et episk dårligt år, men måske et blidt afsæt til værste år ever 2012!!! Stort set ingen forsonende træk ved det år faktisk... Måske lige bortset fra det der med enhjørningen, der på alle måder er en dysfunktionel, kaotisk og alligevel en helt fantastisk proces.
Og ja, jeg har ikke glemt genforeningen med tidligere underbo, som efter en vildfarelse i det midtjyske er vendt retur til Ålleren. Det er vi mange der er glade for, måske lige undtagen min lever...
2012 -fuck You even more, You may go to Hell!

tirsdag den 11. december 2012

Tak mor!

Der kommer ikke til at ligge mange julegaver til mig under juletræet i år, med mindre jeg selv køber dem. Eller rettelse... Der kommer ikke til at ligge ret mange LÆKRE julegaver til mig under juletræet i år. I hvertfald ikke fra min mor, for jeg HAR fået dette års julegave fra MOR! Min mor har altid været sådan en type, der har givet praktiske gaver. Helst gaver fra Raadvad eller noget der som minimum kan rekvireres i Kop og Kande. Gaven fra mor til mig er hverken -og jeg er ikke utilbøjelig til at indskyde et desværre, fra Raadvad eller Kop og Kande. Men praktisk dét skal jeg dælme love for den er, og uundværlig jovist... Jeg vil i den forbindelse gøre alle læsere opmærksomme på, at hvis I skulle gå hen og blive skuffede over dette års gavehøst, så skænk mig en medlidende tanke, for jeg vil nok garantere at ingen, som i virkelig INGEN!!! vil få en julegave på niveau med den jeg i året 2012 fik af min mor! I år, mine damer og herrer, har min mor overgået sig selv og foræret mig:









 Et brugt lokum købt i den Blå avis!




 Glædelig jul!