På valsen i Valby

Dét er altså et godt sted! Det der Valby! Og hyggelige mennesker.

Selvfølgelig kom Stine og jeg over 30 minutter for sent, men det var KUN fordi nogen havde stjålet den bycykel jeg selv havde bortført til Bryggen, hvor vi indtog brunch sammen med Danmarks klatrefamilie numero uno!

Til Nazz' store ærgrelse nåede tømmermændende ikke at komme med os. Vi stod simpelthen for tidligt op. Og der er grænser for hvad to (lunkne) Heineken på Vela, ikke Vega vel at mærke, hvilket kun gav anledning til ganske få misforståelser... -men Vela -det gamle Orientbar, eller hvor ved jeg nu det fra, men altså nu var det er andet sted, stadig domineret af damemennesker, eller det var i hvertfald ikke mænd, selvom man i visse tilfælde godt kunne være lidt i tvivl -dog ikke i samme ahemm ærinde, som damemenneskene på hedengange Orientbar. Det tacky interiør var dog uforandret, eller det ved jeg jo reelt INTET! om, men jeg kunne FORESTILLE mig det var uforandret... Og så lader vi vist Orientbar ligge, inden nogen får sig rodet ud på vand, der ikke kan bundes så at sige...

Ingen tømmermænd afholdt dog ikke nogen som helst fra at indtage voldsomme mængder af pommesfrittes, bacon, pølser, æg og Cocio! Ja, han havde endda købt reparationsøl, og skuffelsen over de manglende tømmermænd blev slet skjult og druknet i lækker brunch.

Efter et hyggeligt besøg, var det tid til lidt shopping. Jeg havde jo nogle fontæner jeg skulle ud og erhverve mig. Hvilket ikke lod sig gøre! Arhmmen seriøst? Man burde da kunne få fontænen i ALLE butikker. Men akke nej. Ingen fontæner. Orrrrk! Og nogen havde oven i købet "hugget" "min" bycykel! For fanden altså!!!

Til gengæld blev der købt nittebælter, og nu har jeg så en temmelig anstændig samling. Og det gode ved et sådan bælte, er at det passer til ALT... Der blev også købt panik-gaver til "dem", eller til Emma, for det var umuligt at finde noget til Karla, så den blev i bedste stil: 5 minutter i togets afgang mod det mørke jylland i En butik på hovedbanegården. Hej Teletubbies...

Hjemme hos Stine igen var det tid til lidt frokost. SKÅL i portvin (og Pectyl), inden vi skulle afsted til fest hos den smukke dejlige dronningen af Valby.

Den halve time vi var forsinkede, blev helt glemt da vi blev mødt ved havelågen af kulørte lamper, som det hører sig til til en sådan havefest, og hurtigt spottede jeg den første slyngedame. Hej hej, kraaam som om vi har kendt hinanden i 100 år, hvilket var en helt skør følelse, men også helt rar.

Der var alt til den havefest, som hører til et sådan arrangement: kulørte lamper, ternede duge, forlæns rullefald ned af trappen fra terrassen, en helt vidunderlig DJ'duo og røde pølser til natmad.

Stine og jeg kom (heldigvis) til at sidde ved børnebordet. Eller det bord hvor de andre slyngedamer sad. Ja, altså der var jo ikke lavet bordplan (til min store lettelse), så vi konstruerede selv vores børnebord jæææps.

Den der pinlige tavshed, der ofte opstår, når man er i "nyt" selskab kunne vist ikke den dag, for vi hverken så eller hørte noget til den pinlige tavshed. Den pinlige tavshed ville nok også bare have følt sig helt udenfor... Især da snakken faldt på "alfabetet i alkoholiske drikke". Y er altså svær, og da Y (som ydslet) var så svær, blev det lavet om til "alfabetet i hvad du kan få på en bytur" -Behøver jeg at nævne at Syfilis blev nævnt som noget af det første, da vi nåede til S?

Fødselaren veg ikke et sekund fra dansegulvet, og jeg burde nok også have givet den lidt mere gas på den front, men der blev (heldigvis) ikke spillet "holding out for a hero", og jeg har i øvrigt heller aldrig fået lært "dansen" dertil... Ja, og så var der jo alle de damer jeg jeg aldrig havde mødt, men som jeg alligevel kendte på så mange måder... De skulle jo snakkes med og læres at kende ægte. Jow jow, sådan noget "netdating" er ikke helt tosset...

Efter 10 minutter til festen, var der gået 7-8-9 timer!!! Og klokken var et sted mellem 3.30 og 4.46. Jeg måtte hellere vende næsen mod Nansensgade, så jeg kunne få bare lidt søvn, inden den lange togtur (hvor jeg i øvrigt meget yndefuldt sov med meget åben mund) retur til Ålleren.

Jeg er lidt ked af jeg ikke nåede at snakke så meget med fødselaren, men vi har jo al tid i fremtiden til den slags. Helst over en meget stor pose osteREJER med rigelige E-numre. Jeg ærger mig også over mit manglende snage-gen. Jeg ville ELSKE!!! at blive overrasket med næsen i et toiletskab, der kaster golfbolde op på mine fødder.

Den der weekend i Københavns favn... Det vil jeg godt igen snart. København er en laber kælling!