torsdag den 28. juli 2011

På bolche-safari

Tid til søndagstur! For det gør man nemlig når man har to børn i alderen hhv. 2snart3 og 6snart7. Men man gør det også når man er en ninja, der har en veninde der ligner en meget kendt italiensk sangerinde.

To voksne, forklædt som teenage-drenge/rockstjerner og to terrorister forklædt som børn drog på road-trip til Løkken, med bolche-kogeriet som primære destination.

Men INDEN skulle vi alle have noget at spise, for den ene rockstjerne havde nemlig løbet 10 km på ganske tom mave og den anden rockstjerne (der OVERHOVEDET IKKE!!! havde lavet noget som helst fysisk) var ved at konvertere sig selv om til et utidigt barn på 4ikke-snart5...
Efter maden stod den store bolche-tilblivelses-forestilling for skud, og vi fik gode pladser... En meget populær forestilling åbenbart... Altså undtagen i Karlas øjne, der højlydt proklamerede at det var kedeligt... Emma var derimod fortryllet, og følte sig helt sikkert hensat til Charlie og Chokoldefabrikken -omend en lidt mere discountet udgave...

Efter forestillillingen lå det ligesom i kortene, at vi skulle ind og shoppe bolcher. Emma var lynhurtig med skeen, og havde i løbet af 0,5 fået fyldt sin pose lidt over halvt. Og det var kun de 4 første slags... Karla var lidt mere mådeholden, stærkt under indflydelse af et benhårdt mor-diktatur, så hendes pose var noget mere beskeden.

Min evne til at glemme tid og sted i bland selv situationer gav sit tydelige udslag i, at Karla pludselig var væk. Der mellem Kongen af Danmark og Dameskrå stod jeg og brølede efter hende uden nogen som helst tegn på Karlas tilstedeværelse... Heldigvis høstede det OVERHOVEDET IKKE fordømmende blikke af nogen art. I særdeleshed ikke af mødre i Danefæ regnjakker og Hunter gummistøvler. Det kan godt være jeg ikke er en damebladsmor, men jeg er altså godt til at drikke latte alligevel! Nå!

Emma spottede hende UDENFOR!!! butikken, hvor hun kålhøgent spankulerede rund på torvet, ganske lykkeligt uvidende om at hun i dén grad var blevet væk, og desuden UDEN at have betalt bolcherne. Ja, min datter debuterede så som butikstyv i en alder af 2snart3... og ganske utilsigtet... kan (SKAL) man jo sige...

Trods mit store engagement i bland selv situationen udviste jeg et overraskende mådehold. Et mådehold min ledsager, den anden voksne forklædt som teenagerdreng/rockstjerne -den italienske sangerinde der IKKE havde udøvet nogen form for fysisk aktivitet om formiddagen overhovedet ikke udviste...
Ikke at bolcher for 170,- er vanvittigt... sleeet ikke... nej neeej... ahemmm...
Jeg trumfede (selvfølgelig -troede jeg) ved at købe flødekarameller med Læsøsalt. Det viste sig så til min store skuffelse, at jeg havde betalt en mindre formue for karameller der hverken smagte af Læsø eller salt... Øv!

Hjemme efter en FANTASTISK tur med utallige fordømmende blikke der enten udstrålede største foragt for det lesbiske provo-par der TILMED havde børn, eller største foragt for de forældre, der TURDE overlade sådan nogle pæne søde børn til sådan et par provo-teenagedrenge! TSK!

Til aften fik vi, som kompensation for det exorbitante indtag af sukker i bilen på hjemturen, sund og nærende mad fra et lille lokalt sted der hedder McDonalds. Ja, JEG måtte jo GERNE spise underlødig mad. JEG havde jo LØBET 10!!! km... TI blev der sagt! For sådan er reglerne. Den italienske meget kendte sangerinde måtte også, for hun har ingen regler...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar