Dagens første kaffe

Nogle gange smager morgenkaffen meget bedre end andre. Denne morgenkaffe smagte helt fantastisk, men måske er det fordi morgenkaffen i dag også er formiddagskaffe? FOR i dag har vi sovet til kl. 9.30!!! Altså "han" er på arbejde, og har været det siden kl. 8.00, men så ved man jo hvor han er, og så roder han jo ikke her i mens.

Måske smager dagens første kaffe ekstra godt, fordi jeg har sovet i en helt ren seng i dyner der har hængt og luftet ude en hel varm solfyldt dag. Rent sengetøj ER altså bare luksus. Og sådan en ren seng må man ikke krybe i, hvis man ikke er nybadet. Nybadet var vi alle, og nogle havde et større behov herfor end andre, som i meget beskidte sommer-fødder... Jeg skulle jo som ALTID overdrive, og testede sådan et plaster (uden prabener) til, der havde til formål at trække hudorme og andre urenheder ud af huden på næsen... Og eeew!!! Behøver jeg at komme nærmere ind på, at det var en særdeles overraskende høst???

I går var vi til grill på terrassen hos Mortens bror og dennes ægteviv(i) og søde datter ("deres" kusine). Børnene legede i den store have i lette sommer-gevandter, hvor den gennemgående farve var grøn.
Og maden! -arhmmen altså! -man kan jo aldrig blive træt af en skamstegt grillpølse, der fuldstændigt har løsnet sig fra skindet og nærmest kun består af sprødt med sprødt. Jeg skal nok lade være med at beskrive den lækre kylling og den helt perfekte stegte steak, som jeg i øvrigt har haft craving efter i flere uger, for ALLE ved jo, at INTET overgår grill-pølsEN! Det kan også være med en så hyggelig aften in mente at dagens første kaffe denne formiddag er så god.

Kaffe udenfor er et kapitel for sig selv, men det er de fleste ting, man foretager sig udenfor jo. En rugbrød med leverpostej opnår jo helt exorbitant lækre dimensioner, når den bliver konsumeret ude i det fri. Og jeg tror ikke engang NOMA kan, eller vil forsøge at overgå dette koncept. Men det er nok mest fordi man trods alt er klog nok til ikke, at vove at molekylær-gastronomisere en rugbrød med leverpostej.

Èn af de bedste kopper kaffe min trods alt kære ægtefælle og jeg har nydt, tror jeg vi er enige om, foregik ved skranken til et lille træskur på en strand i Grækenland.
Om kaffen var i nævneværdig særklasse, eller om det var det samlede scenarie af varm eftermiddagssol, brusende lunt middelhavshavvand og duften af solcreme (formentlig indeholdende farlige parabener) der gjorde lige netop den kop kaffe (og den næste) så fantastisk, det skal man jo ikke være den store tænker, for at kunne gennemskue. Og den to timers (uforstyrrede) middagslur under parasollen gør jo, at også eftermiddagskaffe pludselig sorterer under "den første kop kaffe"

På jobbet spiller kaffe også en ret væsentlig rolle. Her er der dog ikke i så stor grad tale om nydelses-kaffe, men nærmere overlevelses-kaffe, og en sådan kop eller tre (i træk) skal man bestemt ikke underkende! Overlevelses-kaffen er mange gange en altoverskyggende livsline, når man lige er mødt, og er ganske bedrøvet over der er over 6 timer til man har fri, eller når man lige er mødt, og er ganske frustreret over der KUN er 6 timer til man har fri, for så forskellige kan dagene jo heldigvis være. Jeg har ofte spekuleret på, om jeg helt kommer til at savne smagen af henkogt løbesod, når jeg engang fratræder. -det finder jeg ud af om (alt for) mange år...

Det kan jo også godt være, at dagens første kaffe er så helt igennem vidunderlig, fordi det er dagens første! -og den anden kop er nu heller ikke værst.