Det hele startede egentligt meget godt og fredeligt med at "de" stod op ved 8-8.30 tiden. Og en halv time efter kom jeg så slæbende ned af tappen fordi "de" forlangte morgenmad. En liter surmælk fordelt på A38, pære/banan og appelsin/mandarin jævnet med et kg havregryn og et diskret drys kokos senere var der atter ro i den lille lejr bestående af lille men utrættelig hær.
Og jeg må fastholde mig selv i netop det tidspunkt, fordi som dagen skred frem, kan jeg nu ved dagens slutning se i bakspejlet, at netop det tidspunkt var det eneste tidspunkt jeg rigtigt kunne lide "dem".
Jeg burde have anet uråd. Karla startede med at tage bleen af og løbe ind i stuen, mens hun triumferende råbte "tisse-numse", mens hun stod og struttede i sofaen, lige op i skærmen på sin storesøster, der forståeligt nok, var halvt panisk og halvt ved at brække sig... (Heldigvis VAR det rent faktisk "kun" en tisse-numse der blev flashet... -og lige netop i denne situation KUNNE det have været meget meget MEGET!!! værre!)
"Kun" 3 timer senere var vi klar til at gå. Nå ja, i dag var den dag jeg (tåbeligt nok) havde valgt til at shoppe sommerfodtøj til "dem", og jeg havde på forhånd lagt en skudsikker plan! -eller næsten...
Vi starter i Eventyrsport, fordi de har de sandaler jeg absolut vil have til "dem". Og det er så også så meget sagt! For selvfølgelig havde de ikke størrelserne hjemme, og selvfølgelig havde alle de andre (utroligt emsige) forældre også gjort denne påskelørdag til deres store sandal-shoppedag.
I ren og skær afmagt og affekt styrer jeg direkte mod Storcentret. Og det er jo tydeligt for enhver, at jeg har efterladt min sunde fornuft hjemme, hvor chihuahuaen formentlig gjorde grimme ting med den.
Hvis man nogensinde har undret sig over hvad skærsilden er for en størrelse, så er Aalborg Storcenter en sådan lørdag et rimeligt godt bud...
Det er virkelig svært, som i VIRKELIG!!! svært, at koncentrere sig om at finde fodtøj til "dem" på hhv. 2,5 og 6,5 år, når 2,5 år hele tiden råber, at hun "faktisk altså er sulten til mad" og 6,5 hele tiden spørger og meget vigtige ting, såsom "hvordan staver man til snørebånd?" 2,5 nægter at holde i hånd, og råber "aaaav" hvergang man tager hende i hånden. Og insisterende på at gå alene, håber jeg et kort øjeblik, at hun bliver væk. Altså bare en lille smule væk...
Når Emma skulle prøve sko, så tog Karla sine sko af og vice versa. Det er faktisk utroligt, at begge formåede at komme hjem med de sko på, som de tog afsted i. Altså på et tidspunkt var det ved at smutte, og da Emma står i strømpefødder og kigger anklagende på mig og spørger surt hvor hendes sandaler er, kan jeg mærke hvordan den der store blodåre man har i panden nærmest er ved at eksplodere!
Og sandaler og sko ryger af og på i et sådan tempo, at jeg tilsidst truer med at lime de skide sandaler fast til fødderne på dem.
Frokost i IKEA forløb rimeligt roligt. Altså selve frokosten. Resten af turen i IKEA var lige så kaotisk som åbningsdagen på Wall Street... Karla stak af konstant, og når jeg ville indfange hende, så løb hun endnu hurtigere med et smørret grin og et fjoget udtryk i fjæset. Når jeg indhentede hende, smed hun sig på gulvet. Og når jeg så løftede hende og tog hende under armen som en gris, så hylede og skreg hun som en stukket én af slagsen OG skreg "aaav mor, det gøøør ooondt, jeg kan ikke liiiii det, aaav".
Heldigvis var der ikke særlig mange i IKEA sådan en lørdag eftermiddag... -og heldigvis kiggede de 4000 mennesker der var der ikke særligt meget... Man kunne bare se tænkeboblerne der steg op fra alle 4000 hoveder "tsk tsk... stakkels enlige etniske mor. Hun har det ikke nemt. Og så uvorne unger... ja, det er den slags der kommer ud af sådanne ægteskaber" -eller nogle tænkte sikkert også: "nå, så er det fars weekend. Se den lille unge thai-mand. Han har jo ikke styr på en skid... tsk tsk... de fremmede kulturer"...
Nu kunne det ikke blive meget værre vel? Men så ville det sgu da være for nemt! Så Emma der har opført sig ganske eksemplarisk vil også være med i cirkusset, og bidrager simpelthen til den gode stemning med an ordentlig omgang næseblod!
Så fik vi fart under IKEA-vognen. Karla der var fuldstændig besat af sin sut (der lå i bilen), havde ikke den fjerneste forståelse for, at hendes søster var ved at forbløde via næsen. Da vi endelig finder toiletterne er Emma helt rød i ansigtet af blod, og Karla endnu rødere i ansigtet af... raseri...
Jeg kan stort set ikke høre hende skrige mere, fordi der nu har etableret sig tinnitus-agtige tilstande i mine ører, men jeg kan mærke på vindstyrken, at der er godt med decibel på damen.
Da "de" langt om længe er pakket i bilen og IKEA-sagerne ditto er det kurs direkte hjem! Karla falder i søvn inden bilen er startet, og TAK for det!!! Hjemme bliver Karla læsset af og smidt i seng, hvor faren allerede lå i dyb kog. Emma (den søde af "dem") og jeg kapitulerer til vores foretrukne café for at styrke os med vulgær-lækker chokoladekage og knivskarp espresso. Altså Emma får en smoothie...
Da jeg så vil betale, går det op for mig, at jeg må have pakket pengene med ud af bilen, da jeg læssede IKEA-tingene af hjemme...
Da vi når hjem til Visse efter penge, som jeg ikke kan finde i køkkenet overhovedet!!! -går det op for mig, at (den forpulede) taske med pengene hele tiden har befundet sig bag forsædet!!! Arrrrrgh! Lige da dét gik op for mig, syntes jeg at kunne fornemme hvordan adskillige af de små blodkar i såvel øjne som tinding brister!
Resten af eftermiddagen går, for mit vedkommende, med at ignorere "dem" og grille ting og sager på Weberen.
Dagen blev reddet med en god saglig aften-snak om honningmelon-bryster og Simon Kvamm look-alikes over ti liter kaffe.
Hvis man kunne blive verdensmester i verdens dårligste dag, så havde jeg vundet guld!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar