En dag uden "dem"

I dag har jeg haft "fri" selvom jeg har vagt! Fri for "dem"!!!

Jeg startede faktisk dagen i dag i går med at gå rigtigt sent i seng, chatte med fantastisk gammel veninde, der forresten er i Rio disse dage og sove længe i dag. Altså veninden er ikke gammel i sig selv, men vi har kendt hinanden i virkelig mange år... 17 år!!! Men altså lidt gammel er hun, eller i hvertflad er hun ældre end mig. HELE 2!!! måneder ældre.

"Han" tog "dem" med i Zoo fra om formiddagen, og jeg håbede i mit stille sind, at de ville fare vild... Men det gjorde de ikke!

Jeg fejrede min fridag og ensomhed med et laangt ophold på fajancestolen. Ikke fordi det som sådan var nødvendigt, men fordi jeg kunne. Og oplevelsen af at kunne sidde der (og formentlig fyre startskuddet af til en mindre koloni af hæmorider) uden at blive forstyrret, ja selv hunden lod mig, helt ekstraordinært, være i fred var ikke kun underlig, men også noget jeg godt kunne vænne mig til... Altså toiletbesøg ALENE...

Når der kommer noget ud, så må der jo noget ind igen, så jeg tog ind på den foretrukne café for at eliminere en brunch.

Jeg sad der i sofaen der var fyldt til bristepunktet med sol og spiste bacon, eller jeg mener selvfølgelig brunch... Med en let brise ind af døren og god musik på anlægget fik jeg pløjet en masse dameblade igennem UDEN at blive forstyrret vel at mærke!!! Og moden er nok en størrelse jeg har haft en længere orlov fra, hvilket ikke bekymrer mig synderligt. Men ikke destomindre finder jeg det interessant, at på trods af formaninger fra diverse designere, om at man skal have en individuel stil, så er der stadig et kæmpe marked, der dikterer hvordan ens individuelle stil skal være...

Og det var himmelsk at høre noget andet end "moooaaar's greatest hits", at spise UDEN små insisterende fedtede fingre på min tallerken og bare det at sidde (i dagslys) og være ALENE!!!

Ib René Cairo er altså det bedste sted at blive tanket op på overskudskontoen, når man nu også lige står i en situation, med tilkaldevagt og max 30 minutter til hospitalet. Og tanken om at vide jeg rent faktisk var på job -en slags, bidrog til at nydelsen blev endnu større!

Hjemme igen er "de" travlt beskæftiget med at lege på terrassen med assorteret nabo-yngel. Og når "de" bare holder sig derude med leg uden at skændes, så er det faktisk ikke så slemt at være vendt retur, med udvidet horisont på modefronten, fra mit "sanctuary".

Jeg aner ikke hvad der er sket i verden i dag, hvilket jeg egentlig har det fint med, men jeg har i hvertfald fundet ud af, at jeg IKKE hopper med på signalfarve-moden, selvom den er inspireret af surfmiljøet i LA.