Ahhh en HEL dag med afspadsering! What to do?...
Er rimeligt udhvilet efter en god omgang... -eller jeg mener en god nats søvn!
Vi deler os, gør vi! Og når man hjælper hinanden, så går det sgu som en leg!
Alle er ude af døren på en uvant fredelig måde. Hvad skete der med stress og jag? Måske gemmer vi det til i morgen, eller måske har vi efterladt det sammen med den øvrige dårlige karma, som jeg intet har set den sidste tid. Det samme med "the Toxic Vagina" Måske følges de to hånd i hånd? Måske ER the Toxic Vagina i virkeligheden dårlig karma? -Altså forklædt som en mongolid 17 årig bebumset dreng, som er ekstremt slap i bindevævet...
For jeg er i et usædvaneligt godt lune disse dage. Så godt, at jeg faktisk er helt nervøs for min mentale tilstand. Jeg har ikke næret indædt had til nogen som helst i flere dage! WTF???
ER det bare fordi jeg er så indædt kontrær, at jeg bliver forårsforelsket om efteråret? Jeg er i hvertfald forelsket!
Forelsket i en sang, i to sange i mange sange. Og når jeg hører dem får jeg kvalme. For jeg får kvalme når jeg er forelsket, og forelskelse for mig, er den bedste slankekur.
Er det den hidtil frygtede følelse af lykke jeg langt om længe, efter mange års kamp, har ladet flytte ind i mig? Er det lykke jeg forveksler med forelskelse? Hvornår ved man i øvrigt om man har været forelsket? Og lykkelig for den sags skyld? Er det værd at jagte? Eller skal man bare læne sig tilbage og lade sig føre hen, hvor nu skæbnen vil.
Skæbnen har ført mig direkte i armene på kvalmen, på lykken, på forelskelsen. Og de tre ting kan ikke skilles af. De hører sammen! Det er umuligt at skelne!
I dag har jeg haft tid sammen med lykken, kvalmen og forelskelsen. Jeg har haft tid med "dem" som er mine børn, "ham" som er min mand og så ildprinsessen!
Ildprinsessen er der altid, og det skal jeg lige vænne mig til. Ildprinsessen kan godt lide mig, og det skal jeg lige vænne mig til. Ildprinsessen kan ægte godt lide mig, og dét skal jeg lige vænne mig til. Det er ægte og ikke overfladisk. Men kan jeg lide Ildprinsessen? Jeg ved det ikke! -For kan jeg reelt lide nogen, som kan lide sådan én som mig? Det tror jeg faktisk ikke.
Var det ikke W.C. Fields der ikke ville være medlem af nogen klub, der ville have ham som medlem? Jeg tror jeg er som ham på det punkt. Er det derfor jeg får kvalme? Og hvem får jeg kvalme af? Dem eller mig selv?
Jeg har mødt én! Én der betroede mig, at hun kun havde to venner!
Jeg har ingen venner, jeg har fans og gorupies -plejer jeg at sige. Og i øvrigt er jeg verdens dårligste ven.
Men hvad er venner? Er det dem man stadig har kontakt til, som man har kendt i mange år? Er det nye mennesker man møder, som man intenst symbioserer og ser hver dag? Er det overfladisk at definere "nye børn i klassen" som bedste venner? Eller er det gammeldags ikke at gøre det? Og hvorfor er det ikke socialt acceptabelt med en ny bedste ven? Hvorfor skal man vise sit værd før man kommer i venne-ligaen, og hvor går grænsen i øvrigt? Hvad er forskellen på venner og veninder, bortset fra det er en kønsspecifik definetion? I min verden er venner dem der gælder, og veninder er dem man shopper med. Men har jeg ret til at cementere den opfattelse af vennebegrebet som en officiel gældende regel?
Jeg tror ikke jeg kan lide dem der mener vi er venner. Jeg tror ikke jeg kan lide Ildprinsessen. Jeg tror jeg ELSKER dem der mener de er min ven. Og jeg ved jeg elsker Ildprinsessen. Og de skal mene det af hele deres hjerte. Og gør de ikke det, så gennemskuer jeg det før eller siden. Og det er aldrig for sent at lære. Og det er aldrig for sent at finde nye bedste venner. Og det er ok ikke at elske nogen for evigt.
Nogle synes det er risikabelt at elske nogen. Men jeg tør godt. Jeg tør godt elske andre. Men kan jeg lide det? Det ved jeg ikke, og det er ikke noget jeg selv bestemmer. Jeg kan ikke kontrollere hvem jeg elsker, og hvem jeg ikke elsker. Og jeg kan ikke kontrollere det, hvis jeg holder op med at elske nogen. Det er der ingen der kan.
Jeg hørte et radioprogram om brugerbetaling på fertilitetsbehandling. En kanal jeg altid har fundet seriøs og saglig. Men jeg fik et stik i hjertet, da man lod en tilsyneladende klog debatør manifestere at homoseksualitet var noget man valgte!!!
I min verden vælger man ikke hvem man forelsker sig i. Og det bliver jeg dagligt konfronteret med for tiden. For Ildprinsessen har IKKE valgt at være forelsket i flaskedrengen fre REMA. Hun ved han er en slimet ål, men i hendes verden er han kryptonit, og der findes ingen vaccinationer mod forelskelse. Og det er typer som Sarah Palin og "vores egen" Pia K sikkert lede og kede af. Og jeg tror også forbudet at parabolantenner har lange udsigter. Selvom de er pisse grimme.
Mit kryptonit er Bilka! Stedet jeg elsker at hade. Jeg forsager Billeren og jeg synes alle der handler der er væmmelige og afskyelige, stinker af dårlig stil og prætentiøse discount tendenser. Ikke destomindre frekventerer jeg smagløshedens højborg i tide og utide. Og i dag ingen undtagelse.
Ildprinsessen og jeg gæster dette forhadte/jættede sted bevæbnet med en stor indkøbsvogn med et exorbitant ratslør. Vi handler det vi skal og jeg bliver næsten snydt for 100,- af den lettere glinsende kassedame ved kasse nummer 8. Jeg får mine 100,- og føler mig ussel, fordi jeg tillader mig at bede om at få det som tilhører mig.
Vi fortsætter vores dødstour mod Baresso i Shoppen, og får hhv. en latte og en chaï. Begge på soya. Vi bliver enige om, at der egentlig ikke er særligt hyggeligt på Baresso i Shoppen. Der er meget tomt og den østeuropæiske stemning er for dominerende til en isprinsesse der er ufrivlligt forelsket og en ninja der er forårsforelsket.
Vi går gennem det rædselskabinet andre kender som Storcentret, og bliver ignoreret af "the Toxic Vagina", men det ville også være at skrive sin egen dødsdom under, at forsøge at etablere nogen som helst kontakt med en ildprinsesse og en ninja SÅ tæt på frokosttid.
Frokosten blev indtaget i ninjahulen i selskab med "ham". Det var hyggeligt, og de friturestegte panerede papstykker gled fint ned med massive mængder remoulade. Alt var godt!
Som en god afslutning på en foruroligende god dag, did we "Meet the Feebles". Meet the Feebles er den dukkefilm Peter Jackson (ikke) havde gennembrud med, før han lavede lord of the Rings. Meet the Feebles er en film jeg kun deler med særligt udvalgte. Med de jeg VED vil sætte pris på en sindsyg pendant til Muppetshow. Muppetshow på LSD, speed, kokain, svampe og guldøl. Det er Meet the Feebles, der både er vulgær, grotesk og ulækker. Men alligevel formår den på mest (u)elegante vis at gå lige til stregen og så tage et KÆMPE skridt over! Og jeg elsker det!
Ildprinsessen tog den bus hjem, som Emma ankom med. Ildprinsessen bor inde i byen. ca. 20 min. men bus, men i dag tog det en time, fordi der var trafikalt kaos inde i byen, vist nok forårsaget af et trafikuheld på mototvejen. Men Emma kom hjem til tiden, og gik med naboen pige hjem til leg. Forladt ved bussen på alle måder var chihuahuaen og jeg.
Heldigvis havde vi et sidste skud i bøssen. Karla! Vi hentede Karla i vuggestuen, chihuahuaen og jeg, og Karla ville godt med os. hun skulle ikke noget andet, end med os hjem, og det var dejligt. Der går ikke mange år, før der ikke er nogen der skal med hjem, og der ikke er nogen der kommer hjem, før senere. Så jeg skal huske at nyde, at der stadig er nogen der vil med hjem.
Aftensmaden tegnede til at blive rigtig god. Altså indtil det gik op for mig, at jeg ikke havde formået at skelne mellem stødt chili og stødt paprika. Men børnene kan heldigvis lide stærk mad, så de sad småsvednde og prustende og guffede "djævle-gryde" i sig. Og en liter mælk røg ned til at udligne.
Ovnen er i stykker, men Kenneth lovede at der kommer en montør og kigger på den på fredag.
