Sur over ikke at være sur længere...

Jeg simpelthen været så sur de sidste dage. Ja faktisk har jeg haft en (længere) periode i mit liv, hvor jeg gjorde det til min mærkesag at være sur!

Men den sidste tid har været præget af en kvalm lykkefølelse. Indtil sådan ca. i denne uge. NEJ hvor har jeg været irritabel og olm. Årsagen vides ikke som sådan, men jeg fik en mistanke her til aften

Her til aften og hele den ganske dag har jeg været i krigshumør. Først var det over min overprdentlige elendige juleplan, der på et tidspunkt i formiddag drev mig til at kigge jobannoncer. Men jeg er enenu ikke parat til at tage det endelige spring og blive deltids nattevagt på en konservesfabrik.

Hvis det ikke var juleplanen, så var det ham der Morten jeg er gift med. Ham der Morten som jeg råbte af i telefonen, mens jeg sad i kaffestuen på mit arbejde.

Jeg kunne mærke at jeg på et tidspunkt i dag sagtens kunne blive så rasende (formentlig over ingenting) at der kunne gå ild i mit hår!

WTD??? Hvor kan jeg få lidt adspredelse? I Klubhuset!!!

Jeg lokker Rusty i klubhuset og narrer hende til at gå ombord, sammen med mig, i en uanstændig stor portion nachos... Dernæst delte vi en Othellolagkage og to stykker kokoskage, der blev serveret med replikken: "Jeres kage ser godt nok lidt mærkelig ud, men det var fordi den gik i stykker da jeg skar den, og så kom jeg til at spise noget af bunden"

Så var stilen lagt, og humøret var tvunget snige sig langsomt op ad på humørskalaen...

Stemningen var god, og Othello dyppet i ekstra flødeskum (by mistake) var himmelsk. Det er nu et godt sted, det der klubhus der. Selv klammerten fik nye venner. Og sofaen var forræderisk komfortabel!

Alt blev fuldendt, da hende der med det store lyse hår og de store briller dukkede op. Hun havde været til fødselsdags-middag på en eller anden, ikke nævneværdig, kro... Med én strøg adskillige par briller hen over bordet, dværge dukkede op og alt var et inferno af god stemning.

Da jeg forlod klubhuset i godt lune høj på koffein, sukker og fedt gik det op for mig at jeg faktisk slet ikke var sur længere. WTF???

Hvem helvede tillader sig at ødelægge mit dårlige humør???