Der er nogle der gerne vil være med i hulen, og hulen er åben for alle. Men der er også nogle der ikke vil være med i hulen, og det er også helt i orden. Men det er ikke i orden at prøve at gøre hulen til noget dårligt, bare fordi man ikke føler man trives i hulen.
Man kan jo ikke sidestille hulen med: koriander, dild, citrongræs og kokosmælk, som faktisk ER onde onde ting, og som burde forbydes ved lov, og som systematisk fortjener at blive udryddet som bjørnekloen og de lus der disse dage har bosat sig i min datters hår.
Bjørnekloen er smuk, stoisk og pisse giftig, og hvis man kommer for tæt på bjørnekloen, så kan man få mén for livet. Lus er små undseelige snyltende blodsugende parasitter. De er skide irriterende når de er der, men man tænker ikke på dem, når de ikke er der. Disse beskrivelser kunne faktisk også godt overføres på nogle jeg (ikke) kender.
Til gengæld kender jeg (næsten) én der hverken er bjørneklo eller lus, men måske nærmere lidt midt i mellem. Og alt det midt i mellem er farligt. for det ved man ikke helt hvad er. Det kan især blive grimt, hvis det midt i mellem føler sig forsmået og detroniseret fra sin selvbestaltede trone. Fordi den man har udpeget som tro og underdanig lakaj slår sig i tøjret og gør oprør. Og det er aldrig fedt at stå der ved siden af sin væltede trone, og se Bridget Jones blive til én af Charlies angles, når man selv er et middelmådigt afsnit af Lille Doktor på Prærien...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar