Jeg har aldrig, som sådan, gået op i mit hår! -altså ikke indenfor den sidste tid, eller de sidste 6 år... helt nøjagtigt...
Men så alligevel...
Jeg har et hårtarume fra barndommen. Men det kender jeg flere der har. Og selvom det ikke var MIG der lignede Birthe Kjær på håret til min konfirmation, som jo i den grad kan retfærdiggøre et hårtarume, så hører mit nok til i en lidt lettere katrgori, for rent hårmæssigt findes der vel næppe værre, end at ligne Birthe Kjær til sin konfirmation... på håret.
I al den tid jeg kan huske tilbage har jeg haft kort pandehår. Virkeligt KORT pandehår. Hjemmeklippet og det hele, af MOR!!! -og skamklippet pony er ikke en helt dårlig sammenligning.
Jeg kan huske, en dag jeg kom (nyklippet i den grad) til rideskolen, og Thomas U udbrød, at jeg jo havde samme pandelok som Kasper!!! -hans søsters hest!!!
Siden den dag svor jeg på at jeg ALDRIG ville have kort pandehår!
Jeg ved ikke og det var en ubevist hævn til MOR, at jeg nogle år senere valgte at få lavet knælange fletninger i farverne: postkasserød, signalgrøn og koboltblå, eller om det faktisk var fordi jeg fandt det vidunderligt at sidde 9 som i NI stive timer hos den afrikanske frisør og blive flået i håret af tre afrikanske dame-mennesker. Og i øvrigt blive lænset for omkring 4000,- (DANSKE kroner!!!)
MOR anerkendte IKKE mit hår, og jeg måtte først gå ud med skraldespanden EFTER mørkets frembrud. -hvad ville naboerne ikke tænke???
Som 26-årig havde jeg lige mødt Morten, ham der jeg er gift med og har de der børn der med...
Morten er en rigtig sød fyr, og også som regel venlig og velmenende. Det er bare ikke ALTID så let at sige de rigtige ting.
En morgen stod jeg så 26 år gammel og satte mit hår i rottehaler. Morten sagde, at det klædte mig godt, men jeg var nu lidt i tvivl om jeg ikke var for gammel og om det muligvis så lidt for infantilt ud, sådan at bære rottehaler... i en alder af 26 år...
Venlige velmenende Morten, som godt kunne lide mig og mine rottehaler "beroligede" mig ved at sige, at det skulle jeg slet ikke tænke på, for jeg så jo lidt slidt ud i ansigtet, så infantilt var ikke det ord man ville tænke i første omgang. TAK!!! -tror jeg nok...
Måske er jeg bare vintage! Det er det smarte ord for gammel, men stadig nogenlunde anvendelig. -altså i min verden. Og "seccond hand" er den trendy og sociale acceptable betegnelse for genbrug.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar