Efterårsferie part I

Efterårsferie eksisterer tilsyneladende ikke! Der er i hvertfald en hidsig rød stiplet linje under der ikke eksisterende ord...

Men ikkedestomindre , som til min store overraskelse kan godkendes som ét ord, har jeg valgt at holde efterårsferie! Og jeg har valgt at holde den med mine børn. OG min mand... -men han kommer først senere...

Ja, han kommer senere! Og hvad menes der med det? JO for helvede!!! Jeg er sgu taget på ferie med børnene ALENE!!! Vi har indlogeret os i et vidunderligt inferno af hunde, heste, børn og handicappede! Jeg har en svag formodning om at hundende og nogle af de handicappede er her i "professionelt" øjemed. De fleste hunde er i hvertfald udstyret med en vest!!! -hvorpå der står service-hund og lignende ting.

Nå ja, og så er her Klammerten, som ALDRIG på noget tidspunkt, og det kan jeg godt garantere!!!, vil opleve at blive opgraderet til en vest. Klammerten bidrager med absolut INTET!

Jeg er helt stolt over måden mine børn håndterer, eller ikke håndterer alle de kørende (brølende og ikke mindst savlende) med-ferierende. Og selv da en dreng brækkede sig på gulvet lige bag Emmas stol i restauranten, blev der ikke løftet et øjenbryn. Drengen havde vist givet den lidt for meget gas i svømmebassinets klorvands-bar...

Men så sidder man der som pseudo enlig mor, og glemmer helt at føle sig skamfuld over at "nogen måske kunne foranledes til at tro man var alene med de to der"... Og det er fordi rummeligheden her på stedet lever op til det der stod på hjemmesiden!

Selv her i den upersonlige ferielejlighed med hyggelig udsigt til "hovedbygningen" er her helt rart at være. Utroligt hvad 8 kg assorterede fyrfadslys fra Rema kan gøre! Og alting bliver også så meget smukkere, efter en halv flaske rødvin, et glas portvin, en soya-latte, to chokoladekiks, en halv plade Lindt "a touch of seasalt" og TO skumfiduser... Børnene har fået ekstraordinært slik i anledningen af at det var mandag, og jeg ikke kørte forkert en eneste gang på vej hertil. Eller det vil sige... Det var helt klart skiltningen der var noget galt med!!! Hvem kunne dog vide, at der var vejarbejde i Hjortdal??!???!!!...

Børnene har ikke slåsset mindre i dag, men heller ikke mere. De har været tvunget til at finde ud af tingene, fordi her kun er 6 TV-kanaler, og INGEN af dem er under ledelse af Disney! Godt at stifte bekendskab med DEN del af verden også. heldigvis ved de hvordan man håndterer en bog, og ellers er der jo altid Klammerten. Så lidt bidrager den vel alligevel med (hvis at knurre mens man bider i en sok tæller med)

Vil kante mig ind i 3/4 sengen som rosinen i pølseenden. En Emma/Karla-pølse, og måske med et blodigt drys af Klammert.

Tør godt stå op og bage pandekager til børnene i morgen til morgenmad.

Motionsdag i skolen

Så stod der på forældre-intra man måtte komme med til motionsdag på Emmas skole.
Klammerten og jeg troppede op og overværede opvarmningen i skolegården, eller dvs JEG så det,mens Klammerten havde travlt med at vikle Flexi-linen ind i så mange cykler som overhovedet muligt!!! -og det gik rigtig godt med det projekt.

Efter opvarmningen stod dem på løb til søen. Alle børn piskede afsted... altså undtagen PIGERNE der hellere ville dimse rundt og hviske og holde hinanden i hånden på den der "vi er kun 6 år, men vi ville ønske vi var 12 år-måden)

Klammerten var rigtig ovenpå, og syntes den spillede max! OGSÅ da den trådte i en (ikke sin egen trods alt) hundelort... Ikke nok med det, så er den jo i løbetid, og pis-bløder OVER ALT -Overvejer at kontakte en tandlæge omkring rekvirering af de dersens små tamponer man har i gummerne, når man bliver boret, og simpelthen sy en snor i, og bruge dem som chihuahua-tamponer...

Nå, men på den skønne gåtur fik vi hilst på nogle meget stooore chihuahuaer (Islandske heste) -og Klammerten var ganske i hopla! Den var tydeligvis slet ikke klar over, at den var den aller mindste i Islænder-flokken!

Da vi nåede tilbage til skolen, blev jeg nærmest overfaldet af to drenge fra 6. der var MEGET ivrige efter at fortælle HVOR langt de havde løbet, og HVOR stærkt de kunne cykle... Tænkte bagefter om jeg bare udstrålede SÅ meget street, at de syntes jeg var mega sej, eller om jeg bare blev forvekslet med en "ægte" voksen...

Håber på en stille aften fra både Klammert OG ælste afkom. -Bare Aage dog havde været med også!

Den (U)hellige treenighed på tur!

Mon ikke der var andre end mig der bemærkede hvor VIDUNDERLIGT vejret var i søndags?

Emma var på legedate og far var på arbejde, så Aage, Klammerten og jeg stod der uden planer, All dressed up, and nowhere to go...

-Eller vi tog til stranden i Blokhus, og det var ikke den dårligste idé jeg har fået, vil jeg nok sige

Omkring 22 grader, skyfri himmel og blikstille vand!!! Arhhhmmen det var fantastisk!

Vi gik en skøøøn tur langs vandet og Klammerten "hilste" på en masse andre hunde. Den snuste og snuste til alting, og hvis den snuste én gang mere, ville dens næse eksplodere!

Vi gik på pandekage-restaurant Klammerten, Aage og så mig. Aage fik en børne-is i bæger og jeg fik en latte. Klammerten fik... et glas mælk ud over sig...

Så sidder man der og føler sig for en gangs skyld sådan RIGTIG ovenpå MAN sidder med sin latte i solen og er iført de der Ray Bans (som Morten jo "en slags" har givet mig) Man har det glade barn (utroligt jeg ikke allerede der var mistænksom), man har det rigtige tilbehør (chihuahuaen -der godt var i løbetid og blødte som en skamskudt flodhest) -Fornemmer man hvordan det ellers så perfekte scenarie flosser i kanten.

Men fasthold det PERFEKTE scenarie med de fede solbriller, det lækre vejr og den gode stemning...

Forestil Jer så hvordan alt det kan opløses på et splitsekund... Og et splitsekund er netop den tid det tager Aage at trække et stort glas mælk ud over det hele inkl. Klammerten, der i sin tåbelighed formentlig troede den var død og kommet i (mælke)himlen... Den labbede sand og mælk i sig med en iver, der kunne gøre den mest emsige spinning-instruktør forpustet. Aage er fuldstændig våd af mælk, og det var i dette øjeblik jeg sandede den ÆGTE værdi at et vandafvisende termo-sæt fra Føtex! Der var jo heldigvis så varmt, at hun ikke havde brug for at have et på, så egentlig klarede den der var ude om skaden (igen) frisag. Jeg får betalt og får halset Aage og Klammert væk fra etablissementet i bedste Ninja-style

Jeg er vel mødrenes pendant til Bridget Jones -altså bortset fra jeg ikke ryger og knalder med chefen that is...

__________________

Er DET dit barn???

For et stykke tid siden skulle pigerne og jeg ud og købe sommersko til dem. Det var den periode af yngstens liv, hvor moren var mest tryg, når yngsten var stramt fikseret i autostolen!

Vi ankommer i storcentret, og jeg kan nærmest fornemme hvordan de forretningsdrivende tænker: Åhhhh nej, nu kommer hende der ninja-damen med sine uterlige børn...

Pigerne kommer op i den stooore bilka-vogn, og vi begiver os mod skobutikken...

Jeg skal lige på posthuset og sende en pakke, og mens jeg får pakken ekspederet planker Karla vognen, og hænger på UDVENDIGE side!!! Jeg får ungen skovlet op i vognen og får slugt hjertet, der sad oppe i ganen!!!

Nå, inde i skobutikken er Emma og jeg ved at vælge sko til hende. Emma er smuttet op af vognen for at kunne kigge, og Karla er så i vognen... -eller det går jeg da i hvertfald ud fra, indtil der er en dame der siger: "sig mig engang, er det dit barn?"

-og man VED bare det ikke er godt, når nogen spørger om det...

Jeg kigger mod vognen hvor Karla BURDE være, og ser (igen) til min store skræk (dog ikke så stor som første gang), at ungen igen-igen har planket vognen og igen-igen hænger på udvendige side!!!

Jeg bliver helt forfjamsket, og mumler noget med, at dét har hun skam lige gjort for lidt siden...

Armmen hvad tænker jeg på??? Så står denne her kiksede etnisk/orientalske mor (altså mig) og siger at dét har ungen lige så lige gjort, hvilket tilsyneladende ikke giver anledning, for japser-mor, til at holde ekstra øje med ungen... :kikset-smiley:

Karla atter skovlet retur i vognen og små-svedig OG max pinligt berørt mor stryger ud af butikken...

Er aldrig set der siden...

RL-Ninja

I dag har været en skøn dag for den lille Ninja. Hun stod op med to møg-trætte ninja-børn. Fik sat sit NYE lækre ninja-hår og fik afleveret børnene i ninja-inst.

Ankommer på afdelingen og når TO kopper nes før dagens program.

-Undgår med nød og næppe, og naturligvis i suveræn overlegen stil, at redde et potentielt forlæns rullefald, forårsaget af ondsindet skraldestativ, mens nervøs og forfjamsket stedfortræder dirrende fniser: "Ihhhh Helle, jeg bliver altid så nervøs, når jeg er i nærheden af dig"

-Åbner først en dør i hovedet på sig selv og senere en skabslåge ditto... Selvfølgelig ledsaget af et: "ta daaaah"

-Får velfortjente tarteletter til frokost

-Bliver forsynet med sidste nye saftige sladder fra emsig yngre læge og senere får saftig sladder bekræftet af ung overlæge...

-Møder for første gang den ægte afdelings sygeplejerske, som hidtil har været på efteruddannelse. Giver (til ingens overraskelse) et helt formidabelt førstehåndsindtryk af nurse-Ninja--> "Kommer væltende ind på kontoret kvart i fri for at tjekke om det nu var MIG der havde vagt i aften (hvor meget styr på sagerne er det lige jeg har). Præsenterer mig ordret således: "Dav, jeg hedder Helle, og jeg er den nye dreng i klassen!"

Hjemme bliver børnene hentet, og for lige at teste Ninjaens stress-tærskel snupper hun også lige BEGGE 119's børn med hjem.

Børnene leger mens Ninjaen og Klammerten ikke er helt enige om HVEM soya-latten egentlig tilhører...

Ninjaen må have været midlertidig konfus -eller måske endda bevidstløs. Det viser sig nemlig at hun i et svagt øjeblik havde sagt "ja" til at 119's piger kunne spise med, velvidende om at den bønnelasagne der stod i krematoriet ikke adskilte sig fra de øvrige ting i Ninja-hjemmet. VERDENS mindste lasagne!!!

Og ikke nok med det. Ninjaen mister kontrollen over sine fingre og smser til 119's bestand af voksne, at deres børn spiste her, og de også var velkomne, men vi havde kun en lasagne på størrelse med et frimærke...

Vi får improviseret tre pasta-salater, får hevet bulgurfrikadeller ud af 6-timersstuen og får varmet noget brød. Og det ender faktisk med at vi næsten glemmer frimærke-lasagnen.
Vi sidder i aftensolen og spiser mens børnene løber til og fra og klammerten på jeg ved ikke hvilken gang er ved at kvæle sig selv i hundesnoren. Og pludselig kommer Morten hjem. Flere timer før jeg havde forventet (godt det ikke var i dag jeg havde en fræk aftale med George-i-ved-nok).

Fire børn marineret i vandmelon og sand + Fire voksne med totalt godt karma = good vibes

Jeg bader Emma og Karla mens morten på magisk vis får vores hjem til at gå fra et Al Qaeda attentat til et hyggeligt hjem (Der må være lidt Ninja i ham også...)

Ninja-børnene bliver puttet og jeg får en kold Heineken serveret af Ninja-far


Nu er øllen drukket (bortset fra det der kom ud af næsen og endte i tastaturet fordi jeg undervurderede sidste slurks størrelse og overvurderede min munds kapacitet)

Børnene sover inkl. klammerten
Brisen er kølig
og bleerne er tørre

Life is getting better and better (again)

Anarki i IRMA

I dag var jeg så tåbelig at frekventere IRMA med BEGGE unger. Jeg skulle jo bare lige have en bakke æg, så jeg gad ikke liiige at tage én af de mange bæredimser med ind, som jeg havde i bilen, fordi jeg var på vej hjem fra slyngemøde (will I ever learn?). NÅ, Mig og så hende der fru Hamilton og den lille søde Selma (som jo i virkeligheden hedder Anker) marcherer ind i Irma.

Selma sidder dydigt i vognen (altså på det sæde der er indrettet til at SIDDE på, og IKKE til at stå på Karla!!!) og Karla står i selve vognen, da det er det eneste sted hun ikke kan stikke af fra... -Eller hun står der i ca. 2,7 min, før hun begynder at te sig som én der lige har fået at vide at juleaften er aflyst...

Emma har fået lov til at køre med en lille vogn, så fru H og jeg kunne have vores varer i den, og ikke i vognen hos Karla (som i virkeligheden hedder Al queda-Aage).

Nå, men Al qaeda kommer op af vognen, og jeg tror, naivt, at jeg lige kan have hende på armen, mens jeg finder de der æg der... MEN det er jo IRMA for dælan, og man bliver jo fristet!!! Så der bliver spontan-købt lidt rekvisitter til fremstilling af dadelkugler som i Kur Delight :savle-smiley: -samtidig med jeg jagter rundt i butikken efter Karla, der stjæler alle de ting hun kan nå, løber alt hvad hendes små fede hjulben kan bære og som afledning, smider hun det hun har bøffet, og løber storgrinende, ja nærmest hoverende videre... Altså når hun ikke lige er i fuld gang med at smadre al ting med den lille indkøbsvogn, som hun har kapret fra Emma...

Det er altså ikke en nem opgave at pakke sine indkøb, samtidig med man skal sørge for at den konservespyramide der står med sirligt stablede dåseananasringe, ikke bliver udsat for et terror-angreb a la Aage...

Så så man lige mig med indkøbspose i den ene hånd, og en skrigende og hujende Aage i flitsbue under den anden arm tumle ud af butikken... (Men selvfølgelig sådan lidt casual og overskudsagtig) NOOOOT :looser-smiley:

Jysk tur retur retur via Billeren to gange!

Kender I de dage, hvor man får en masse af de ting ordnet, som man ellers godt kunne finde på at udsætte i evigheder fordi de ikke er vildt vigtige, men nærmest kun har status som "meget rart at få ordnet (engang)"?

Sådan et projekt har jeg og pigerne fået ekspederet i dag! Altså udover at vi også nåede at være til hygge i mødregruppen...

Dagen startede selvfølge som vores de fleste dage starter: totalt kaotiske. Imagine: en seng på 160x200 indeholdende: far, mor, 4 årig prinsesse, 13 mdr. gammel hystade, 7 mdr. ung manisk chihuahua og klokken er KUN 5...

Nå, men pigerne og jeg skal i mødregruppe, så der skal pakkes. Efter at have skrabet is af vinduerne på bilen ude, såvel som inde, begiver vi os på vej ("kun" en halv time forsinkede).

Vi skal køre i ca. 7,5 min. og Karla når at hyle, tude og skrige helt vandvittigt i autostolen, men hun når selvfølgelig også at falde i søvn... Jeg forsøger (naivt naturligvis) at lirke hende over i klapperen, så hun kan sove videre, men det projekt var klart dømt til at blive en dundrende fiasko tsk tsk tsk...

Efter en hyggelig mødregruppe, drager pigerne og jeg mod City Syd. Bilen afises endnu engang ude OG inde... -og Karla giver ("heldigvis") et ekstranummer for de der muligvis ikke var opmærksomme på første forestilling. Og hun når naturligvis også at falde i søvn igen-igen. Turen tager ca. 14 minutter...

Ved Jysk sover det lille monster så tungt, at hun både snorker og savler, så jeg lader Emma holde vagt, låser bilen og skynder mig ind i Lars Larsen-imperiet for at tjekke at de har de reoler jeg vil have. Tjek!

Vi kører så om til Billeren, og jeg tror nu at Karla er så langt væk i drømmeland, at jeg rent faktisk KAN lirke hende om i klapvognen. Will I ever learn???
Barnet vågner og er selvfølgelig RASENDE!!!

Småsvedende (ja, det måtte jo komme) vælter vi ind i Billeren. Vi får opklaret, at reolerne hverken er billigere eller er tilgængelige for den sags skyld, så vi får købt en "voksen"dyne til Emma på tilbud og kapitulerer fra Billeren og returnerer til Lars Larsen inc.

Jeg får moslet Karla op i en vogn i Jysk, hvor hun (ikke overraskende, men stadig meget generende) "underholder" hele butikken (Hvor der heldigvis ikke var ret mange mennesker, -som i NOOOOT)

Reolerne skal SELVFØLGELIG hentes i vareudleveringen, hvor der var en allerh*lvedes ventetid. Karlas lunte så godt som ikke eksisterende, så valget for mig stod mellem at vente i bilen hvor Karla efterhånden var på 200 dB, eller vente ude i -14 graders frost sammen med en bøvet far og hans to hjernedøde, men meget sminkede teenagerpiger...

ENDELIG kom den rare bebumsede lagermedarbejder med reolerne, der naturligvis var meget større end jeg lige havde regnet med, og jeg blev helt i tvivl om de kunne være i bilen. Heldigvis lykkedes det undertegnede og rare bebumsede lagermedarbejder, at få presset reolerne ind i bilen på ganske uforsvarligste måde...

Retur i Billeren for at købe kurve til de nyerhvervede reoler... Karla insisterer på at STÅ i vognen, hvilket bestemt ikke er nemt, når man gøres selskab af 6 limegrønne 36x36x36 cm kurve. Karla får endnu en kortslutning, og kommer op i Mt'en (som jeg utroligt nok havde været så overskudsagtig at pakke i pusletasken ta daaaah!) Ahhh ro fra Karla for første gang i dag! Emma og jeg får købt det vi skal bruge af mad, og vi begiver os hjem igen. Karla er selvfølgelig vågnet igen og HADER autostolen...

Da jeg pakker bilen, ser jeg til min skræk at pusletasken står ÅBEN!!! Ohhh skræk ohhh rædsel!!! Jeg er blevet næsten bestjålet!!! -Eller i virkeligheden har jeg så glemt, at jeg tidligere havde åbnet pusleren for at få fat i MT'en, og selvfølgelig været så stresset med skrigende KArla, binde MT og stadigvæk holde facaden som über tjekket (og ikke mindst) rolig overskudsmor :stor fed ironisk-smiley:

Hjemme får vi lavet mad, spist/kastet med mad, og faktisk også hygget på gulvet. -Eller jeg ligger på maven på gulvet og Emma og Karla OG hunden sidder på ryggen af mig, hopper og hiver mig i håret, men på daværende tidspunkt er jeg så udmattet, at jeg faktisk synes det er rart.

Efter Karla var faldet i søvn, hyggede Emma og jeg os med div "håndværker" opgaver og tøseting.

Summa summarum: Emma er opgraderet til voksendyne, Karla er opgraderet til juniordyne. Pigernes fælles værelse er steget en smule i friværdi med nye reoler og stuen er blevet befriet for en del legesager. Så nu er det faktisk muligt at holde stående buffet for MINDST 6 personer (-altså hvis dét skulle blive aktuelt)...