Intet nyt er godt nyt

På en måde...

Sandheden er, at der ikke rigtigt er sket en skid. Eller i hvertfald ikke noget jeg kan huske, ikke at det er garant for noget som helst...

Men eftersom der i dag var én der efterspurgte nyt fra cirkus Ninja, så måtte jeg jo hellere komme ud af busken, og dele lidt ud at alt det der (ikke) foregår i mit (kedelige fredelige) liv!

Mit liv er jo efterhånden blevet sådan, at jeg synes jeg skejer ud, hvis jeg drikker et glas sodavand eller spiser noget der er stegt i friture, og sker det samtidigt, så ved jeg snart ikke hvad!
Spænding for mig er når pointene deles ud i Vild med Dans! Og jeg har slet ikke nævnt vanvids-turene til Lidl efter peanuts indbagt i sprød dej og Teddy snacks lavet af noget ingen ved hvad er, men til gengæld stegt i rigelige mængder solsikkeolie!

Jooo, man er blevet ældre - og det er jeg også! kke at se på, vel at mærke, for der har jeg altid set gammel ud, men rent adfærdsmæssigt...

Så sent som i går, og ja, det var sent, for klokken var langt over 21. Den var nok nærmere 22.15!!! Men  så sent (som) i går tussede jeg rundt i mit lille hjem, og tænkte ved mig selv, mens jeg hængte en mørk 60 graders vask op, at hvis nogen spurgte mig om hvad jeg lavede, så ville jeg svare at jeg tussede rundt.
SÅ er man fandme blevet gammel. Jeg mener, når man ligefrem anerkender at ens adfærd er tussende! Tusse gammel...
På en måde var det godt at der ikke var nogen der spurgte.

Nogle ville måske definere mit liv som kedeligt, men jeg vælger at definere det som roligt.

Jeg er begyndt at træne igen, efter en pause i sommer og uhensigts mange burgers i morfars kolonihavehus. Men nu er jeg back on track, som man sagde da jeg var ung.
Med på tracket har jeg fået min kollega, der nok er den sejeste jeg har lært at kende i år.
Dels er hun sej fordi hun radikalt, nærmest fra den ene dag til den anden, ændrede sin kost. BANG ikke så meget pis der! - og det der er ægte sejt er at hun stadig holder kadencen! Big up for her!
Det sejeste er dog, at hun er begyndt at træne... sammen med mig... og jeg kan godt love jer for det ikke er en dans på roser! Altså forstået på den måde, at hun virkelig må have nogle stærke ører, fordi hun kan holde ud til at høre på mig jamre og klage i de to timer vi træner! Dét må jeg sgu tage hatten af for!
Jaja morfar og jeg træner også af og til, men han kender mig jo, og hører alligevel aldrig efter hvad jeg siger og siger og siger og SIGER!!! - på en måde er det derfor jeg godt kan lide ham. Lide er måske også så meget sagt, men han er én af dem jeg kender, der irriterer mig mindst... - eller i hvertfald nogle gange.

Åhh ja, det er sandt! Mit yngste barn er startet i skole! 0.A ja tak!
En uges tid henne i forløbet spurgte jeg hende om hvem der var den dygtigste i klassen. Laaang tænkepause... "Det er nu nok mig" - svarede hun, "men Tobias (eller hvad han nu hedder. Ja jeg ved ikke engang om der går en dreng i hendes klasse, der hedder Tobias? - men det siger vi bare der gør) Tobias er vildt god til at sidde stille til stilleleg"
Ja, dygtighed kan måles på mange måder.

Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg nærmer mig de 40 med (lidt for) hastige skridt! :panik-smiley: NU skal jeg til at være ægte voksen - en slags...
Jeg skal holde en fødselsdag, og forleden ringede min mor for lige at give mig de sidste formaninger angående indbydelser! - og beta på HVEM jeg skulle huske at invitere! Jeg måtte jo endelig sende indbydelserne ud i god tid. SENDE?!?! - hvad fanden mener hun??? :paralyseret smiley:
Jeg spurgte hende (retorisk) om hun var klar over hvad frimærker kostede nu om dage (jeg er ikke selv klar over det, dersom jeg aldrig sender noget) - promote svarede hun : "9 kroner!" "Tak mor" - svarede jeg træt.
Der bliver ikke sendt indbydelser ud! Men lige i det øjeblik følte jeg mig slet ikke som én der nærmer sig 40 med (alt for) hastige skridt. Jeg blev skudt tilbage til dengang jeg var et sted mellem 6 og 14 år. Det er sådan noget mødre kan! - jeg har endnu ikke besluttet mig for om jeg skal frygte eller glæde mig til at få min fødselsdagsgave af hende. Men hvor slemt kan det være? Det bliver immervæk, selv for min mor, sin sag at trumfe det (brugte) toilet jeg fik i julegave det der år...

Jeg vil gå mit 40-20 år i møde med oprejst pande og kraniet udtamponeret med Teddy snacks fra Lidl.

Vi ses på den ande side!

Rapport fra campingdanmark

Jeg sidder helt alene og hører muzak. Eller så alene man kan, når man har indlogeret sig på en campingplads.
Men så sidder jeg i mit eget vidunderlige selskab omgivet af turister og fastliggere.
Fastliggere er den art af campister der vælger at blive permanent på samme campingplads med deres campingvogn. Nærmest i stedet for at have et sommerhus.

At være fastligger er ikke for sjov, kan jeg godt meddele. Alle der elsker udstyr, bør overveje at starte en karriere som fastligger på en campingplads.
Man mener det fandme seriøst, når der i forteltet til campingvognen er møbleret med massive egetreæmøbler, stigereoler og gardiner der matcher til lampeskærmene. Har endda bemærket, at man foran forteltet ofte har arrangeret små stilleben af havenisser, sammenplantninger (der tydeligvist er konstrueret efter inspiration fra dem man kan se i Tivoli. Dem i Tivoli er bare ikke nær så store...)

I nat var jeg oppe for at besøge toiletbygningen (ja, jeg har nået en alder, hvor jeg desværre ikke længere formår at sove igennem), og ganskevist har vi lyse sommernætter i Danmark, og især heroppe nordpå, hvor jeg befinder mig. Men det der i nat gjorde sommernatten ekstra lys, var den supernova af soldrevet belysning, der tilsyneladende er obligatorisk for alle campister med bare en lille smule respekt for sig selv... Mente bare ikke jeg læste noget i infofolderen om solcelledrevet belysning, men det står nok i et omfattende bilag for sig selv.

Til gengæld kan jeg INTET finde vedrørende CROCS! I hvertfald ingen forbud mod denne lidet flatterende fodbeklædning, og heldigvis for det, for så ville størstedelen af campingdanmark stå til som minimum anholdelse og bøder og klip i modekørekortet...
Men har man en campingvogn med havenisser og egetræsmøbler, så skal man sgu heller ikke være for fin til at gå i CROCS!

En campingvogn er ikke en campingvogn som jeg husker den, eller jo på en måde, men jeg mindes ikke man også havde små separate telte ved siden af campingvognen, og her mener jeg ikke et iglotelt til overnattende gæster, men en to meter høj anordning til diverse... Under kategorien diverse sorterer for eksempel en eldrevet (muligvis solcelledrevet) græsslåmaskine i miniatureudgave, sådan "man" kan holde græsset, der omkranser campingfæstningen, trimmet som en strippers bundgarn...

En ligeså vigtig accessorie, som crocs og solcelledrevet belysning, er Slotsøl på dåse! Gerne før kl 9 og gerne før solen står så højt, at den solcelledrevet belysning er gået ud. Slotsøllene flyder i linde strømme, og man priser sig lykkelig over at der ikke er langt til toiletbygningen, hvor man nødvemdigvis skal have et helt afslappet forhold til at foretage sig de nødvendigheder et sådan etablissement er konstrueret til... -men efter 8-9 slotsøl inden klokken er 11.30 er man afslappet med det meste, også hvad børnene foretager sig.

Det er man også nødt til at være, for hvis man har en illusion om at camping er den perfekte familieferie, så må man tro om, især hvis man havde forestillet sig at man skulle lave ting med sine børn. Eller man kan sagtens lave ting med sine børn, hvis man kan finde dem...
Børnene ser man faktisk kun når de har slåeg sig, er sultne, tørstige eller vil have penge til at købe livsvigtige sager i den lille butik. - ikke at det er dårligt som sådan... Ingen børn og masser af øl!

Jeg kan godt lide at campere, og det er ikke kun fordi der er masser af (Slots)øl og ingen børn, men fordi det er chill. Alting går lidt langsommere, og tingene bliver taget som de kommer.

Dagen efter dagen derpå

Dagen efter dagen derpå

Nå, men så var jeg ude og slå til Søren i lørdags, eller i hvertfald ude og drikke øller.

Det startede (som den slags nu gør) helt roligt med en burger og en fadøl på en café. Ikke en yndlingscafé men det var det eneste sted der ikke havde lukket køkkenet på det (i Aalborgensisk forstand) ukristelige tidspunkt vi ville spise...

Vejret den aften skreg på at vi skulle holde skansen lidt endnu, og drikke flere øl. Regnvejr er bare nemmere at rumme, hvis man er lidt snaldret... Så vi tog på Ulla Terkelsen London. Altså vi var ikke ægte i London, men stedet hedder Ulla Terkelsen London, eller bare Ulla i daglig tale. Men for de der ikke er bekendt med Ulla, ville det lyde sært på alle måder, hvis jeg skrev, at vi tog på Ulla og drak øl -og så alligevel ikke...

De første vi mødte, da vi trådte ind, var en flok overstadige pædagoger fra min yngste datters børnehave, og vi lavede naturligvis straks en klar aftale om "det der sker på Ulla, bliver på Ulla" -se dét lød straks mere sært, end at vi drak øl på Ulla -og så alligevel ikke...

Jeg tror det gik ægte galt, da det gik op for os, at der var 4 Heineken for 100,- men jeg kan ikke huske det, fordi jeg hele tiden blev distraheret (på den dårlige måde) af en fyr der lignede en klassisk TV-vært fra et Anders And blad fra 80'erne. Helt aggressiv superhelte-agtig hageparti og trods de lidt for høje tindinger formåede han at erhverve sig en ret imponerende bølgende pandelok.

Ulla kunne ikke holde til så meget som vi troede vi kunne, så vores sidste omgang 4 for 100,- blev for the road. Ikke en decideret dårlig ting. Især ikke hvis man var virkelig tørstig. (Det var vi ikke som sådan længere...)
På turen hjem, til fods, blev vi antastet af to piger i en sort Skoda der ville have os op at køre. Vi skulle bare lige sige hvad vi ville give. Hej pirat-taxa, og så sådan et par unge piger i en Skoda? -har man kendt mage?!?! Har I forresten bemærket at Skodaens logo til forveksling ligner en pik med vinger?
Vi takkede nej, og fortsatte til fods. Der var ikke så langt. -så vidt jeg huskede, for selvom jeg ikke var fuld -som sådan, så kunne jeg faktisk ikke helt huske hjemturen i detaljer... Men hvem fanden har også brug for detaljer, når man har 4 Heineken for 100,- til turen hjem?

Der blev redt op på sofaen til mig, en slags... Eller jeg fik i hvertfald en dyne med renere betræk end jeg havde turde håbe. Og selvom jeg ikke var decideret fuld, så var jeg decideret dårlig næste dag -kan jeg godt meddele!!!

Synes selv jeg var meget tapper da jeg undlod at kaste op i IKEA til morgenmad, og i METRO, selvom jeg syntes vi brugte uforholdsmæssig lang tid i afdelingen med alkohol. Fernet Branca-dag blev nævnt mange gange og likør-dag ligeså... Men det fik mig heller ikke til at kaste op. Ikke engang den underlige lugt der er i METRO fik mig til at kaste op.

Tror absolut det var den aggressive kørsel i humørbussen der akkumulerede festfyrværkeriet. Mest fordi det ikke var mig der førte automobilet, men sådan en dag som i går ville godt kunne have været dagen, hvor jeg blev køresyg med mig selv som driver.
Når jeg normalt beskæftiger mig med morgenmad to gange, så er det fordi jeg SPISER morgenmad to gange. Det var det så ikke i denne specifikke situation siddende på alle fire foran den store fajance-trone kan jeg forsikre!

Den eftermiddag indledte jeg en hed (eller nærmere koldtsvedende) kærlighedsaffære med den dyne med det overraskende rene betræk. Og det var udelukkende vilje der førte mig kampsovende gennem 5 timer med regn, torden og hagl som jeg overhovedet ikke bemærkede.
Og at vågne til duften af nybagte boller skulle vise sig at være en del bedre end selve at spise bollerne, med mindre man har en svaghed for ekstremt bastant bagværk...
Eller det ene hold boller var gode, mens det andet hold var alt andet end gode.
Men man skal aldrig underkende duften sf nybagt brød, og slet ikke når man ikke ved hvordan resultatet ender ud med at blive...

Udhvilet efter 5 timers middagslur var jeg jo skide frisk -en slags. Det var nok mest den insisterende dårlige samvittighed, der drev mig på havnen med dem der skulle vise sig senere, at blive kaldt for nogle små runde pølser, af en gammel dame. Bare fordi hendes chihuahua kun vejede 200 gram og havde mindre jordforbindelse end en heliumsballon! Pffffft... Ikke desto mindre er de blevet sat lidt ned i foder, og jeg er begyndt at træne Pixie i at hoppe op i sofaen via et fint system af puder, som hun kun kan gennemskue, hvis jeg lokker hende med godbidder...

Dagen i dag startede forrygende. Det gør dage, hvor man vågner 6.50 og har en pick up-aftale med yndlingspendleren på tanken kl 07.00. 7.03 trillede humørbussen ind på tanken! Bang ding! (Trillede lyder godt, i virkeligheden fløj den uelegant ind over kantstenen og rundede hjørnet på to hjul)
Men det er rigtigt nok som Thomas Helmig sang dengang i 80'erne (før Botox og offensive tænder kom ind i billedet) "glad igen, ovenpå, med igen, dagen efter dagen derpå"

Ikke at jeg ikke var glad i går. Jeg var så glad som man kan være, når: det hele snurrer rundt, man har omelet (der ikke ved hvilken vej den vil) siddende i svælget, man bøvser en bøvs der smager af Heineken 12 timer efter man drak den sidste, man tror man skal dø -og momentvist ønsker man dør lidt.

Men alligevel var dagen derpå ok, dog ikke som dagen efter dagen derpå, men det er på en anden måde.

Godt der er mindst en måned til Fernet Branca-dag!

Evig ungdom

Vi kvinder (især) kæmper dagligt for at opretholde en nogenlunde acceptabel standard desangående vores udseende. Vi smører os ind i cremer, lotions og serums, for at holde rynkerne på afstand. Farver, toner og skyller håret, for at eliminere de grå hår og hopper og springer rundt, i energiske forsøg på at bevare bare en lille smule spændstighed.

Vi vil se godt ud! Vi vil se unge ud!

Det handler vel i bund og grund om at være trendsættende for alvor og gøre folk klart at man virkelig mener det her!
Nogle af os gør det lidt mere ekstremt end andre. Altså det med at bevare den der evige ungdom...

For mit vedkommende har jeg i en alder af "sidst i 30'erne" formået at bevare min teenage-hud med massive udbrud af bumser med typisk størst aktivitet ovre i hage og pandedelartementet.
Én af dem jeg ivrigt stalker på diverse sociale medier har netop, i en alder af "starten af 40'erne" fået et recidiv af børneeksem. Børneeksem må sgu da være det ultimative tegn på evig ungdom? Hvis ikke det er det, ja så ved jeg snart ikke hvad! Det skulle da lige være hvis man kunne trumfe med en gang mellemørebetændelse, bøjle med nakketræk (som vel reelt sorterer ind under accessorie?) eller rokketænder (hvilket i sidste instans ikke på nogen måde vil flattere "evig ungdom-looket")

Jeg forstår så ikke helt, hvorfor "man" ikke har gjort bebumset aknehud til det nye indenfor evig ungdom. Nej nej, vi vil have glat uden rynker vil vi, og hvem fanden har besluttet at dét er "it", når man kan få bebumset og ekstra blank i T-zonen? Ja jeg ved det ikke?!?!

Vi vil have det hele, og så alligevel ikke.
Vi vil have tynd og slank, men ikke ranglet. Vi vil have kvindlige former, men ikke for meget fedt. Vi vil være trænede, men ikke muskuløse. Vi vil have smalle men fyldige numser, hvide, men ikke Thomas Helmig-liga tænder. Vi vil have tykt og fyldigt hår, bare helst ikke de "forkerte" steder og dem er det mange af, skulle jeg lige hilse at sige... Også selvom "bundmåtten" er ved at gøre sit comeback.

Men de eksisterer faktisk. De der "nye" unge gamle. Se nu LOC for eksempel. Ham er vi helt tossede med. Det sidste jeg har set med LOC er sengetøj!!! Men han har også det hele! Han har de helt rigtige skæve tænder, der ligner nogle der er mere på vej ud end på vej ind, og som bare skriger efter en bøjle med nakketræk... Og han har  ansigtshud der, næst efter Gordon Kennedy, ser tilpas aknehærget ud til at han sagtens kunne befinde sig et sted mellem 10. klasse og 2. G... Mon ikke også der sidder en snert af børneeksem enten i en knæhase eller et albueled? -det vil jeg næsten tro!

Kan man få plejeorlov til sin iPhone?

Kender I det der med at en ting går i stykker dagen efter garantien udløber? Ja, det tænkte jeg nok! Eller at noget går galt med noget dagen efter man har ryddet op i sin pengepung og smidt alle de gamle krøllede kvitteringer direkte i bålfadet sammen med to liter tændvæske, et ukendt antal rykkere og parkeringsbøder og så gratineret med de ekstra lange tændstikker fra Tordenskjold? Nå, måske ikke lige specifikke scenarie, men så noget der minder om? Jæææps!

Det er i sandhed pisse lorte mega nederen! 

Min iPhone4 uden s afgik ved døden i torsdags! Ja, den var gammel. Ja, den havde levet et langt hårdt liv med mange nedture. Nedture som i blive tabt på gulvet UTALLIGE gange! Og hver eneste gang har den overlevet den traumatiske hændelse uden at få så meget som én eneste ridse i lakken. Én på frakken ingen ridser i lakken.

Min iPhone4 er muligvis den eneste af sin art der aldrig har fået smadret skærmen. (Det lød helt sydhavnsk "ska du ha smadret skærmen, hvar?")

Det liv den har levet taget betragtning, så må man sige den har holdt sig godt. Men ét er det udvendige... Noge andet er det indvendige... Den har tydeligvis fået ar på software-sjælen efter hver nedtur! 

For i torsdags, efter endnu en nedtur, blev apatisk i sin opførelse. Derefter blev den tildels bevidstløs. Den kom selvfølgelig omgående i respirator. Symptomerne genkendte jeg fra tidligere, hvor den udviste lignende opførsel, og blev genoplivet i den mobile respirator i humørbussen skråstreg iPhone-ambulancen, og det lod sig rent faktisk gøre, at genoplive den!

Denne gang i respiratoren forblev den i den komatøse tilstand, og ved forsøg på at slukke respiratoren var der ingen tvivl... -den ville dø af at få den slukket!

Den blev således holdt kunstigt i live i adskillige døgn. Men efter modne overvejelser valgte jeg at gøre en enden på dens lidelser da den blev højfebril og utroligt varm. Respiratoren blev slukket og døden indtraf umiddelbart efter. En stille og rolig død trods de traumatiske omstændigheder.

Jeg havde inden jeg slukkede resporatoren taget kontakt til en ekspert. Om ikke andet så for at få en 2nd opinion. Men eksperter er travle typer, så vurderingen kom først i dag. Ikke desto mindre, så forsøgte jeg det umulige, det utopiske, det helt igennem naive og helt blæste sidste forsøg på at vække iPhonen til live.

Respiratoren blev startet op igen og med svedige håndflader, en snert af naivt håb og en lidt større snert af "det her kommer ikke til at fungere, så fuck det a lot" tændte jeg på kontakten. 

LIVSTEGN!!! 

Tilstanden er nu stabil i respiratoren. iPhonen er vågen og orienteret i sted og egne data, men ikke helt orienteret i tid, hvilket man heller ikke kan forlange af én der stort set har været livløs siden torsdag.

Respiratoren har forsøgsvist været slukket i kortere perioder, og tilstanden er fortsat stabil udenfor respiratoren! 

Det er i sandhed en glædens dag! 

På nær...

Det faktum at jeg i lørdags rekvirerede mig en ny (brugt, men kun i to uger) iPhone5 stadig uden s...

Så kender I dét, at man TROR noget er så i stykker, at det ikke kan repareres,  og det så viser sig at det reparerer sig selv, nærmest så SNART man har købt en afløser?

S(k)øndag

I dag har været en decideret fremragende dag!

Den startede tidligt nærmere betegnet kl. 6.20 hvor chihuahuaen stod, præcis som et schweizisk urværk, og forlangte morgenmad.

Efter morgenhundemaden luskede jeg i seng igen...

-og blev vækket af en mere end almindelig entusiastisk sms kl 9.06:

-er du vågen?

-ja nu er jeg, er du? Hahaha (som om nogen texter i søvne?)

-sejt! Jep. Det har jeg været længe. Står du op nu?

-ja det kan jeg godt, hvad da? (Som i kommer du da med morgenmad?!)

-hvar?

-hvorfor skal jeg stå op hvar?

-fordi vejret er godt, og vi skal lave noget

Så stod jeg op, og der skete ikke en skid, altså udover jeg fik gjort rent på mit badeværelse. At det var yderst tiltrængt, ville være at underdrive kraftigt, og havde det ikke været fordi det var mit eget møg (måv, som i måve' =beskidt), så ville jeg have nægtet så meget som at træde ind på badeværelset, med mindre jeg var iført en farezone 4 dragt... Phuuu ha som der var ægte klamt!

Men nu jeg var oppe!!! -så fik den med knofedt og det hele. (Mest det hele, for det knofedt jeg har, og jeg har rent faktisk knofedt! -det er i sådan en sprayflaske, og mest egnet til spejle)

Kan godt se jeg bør gøre noget ved resten af huset, da badeværelset totalt overshiner det øvrige etablissement, og det virker sært kun at opholde sig på badeværelset -på en måde... 

Men det nåede jeg ikke i dag, for efter frokost, som var lasagne fra i går (ikke den bedste lasagne jeg har præsteret, men den gik an. Den var ikke den bedste, fordi "nogen" kom til at glemme den en lille smule i ovnen i går, fordi "nogen" havde "travlt" med (u)vigtige sager på nettet) - så skulle vi lave stuff.

Vi kørte ud og smed bilen ved kolonihaven (eller parkerede den pænt, men det andet lyder mere street) og SÅ gik vi søndagstur i solen langs havnen. Heeelt ude fra før lystbådehavnen og heeelt ind til byen, med et lille pitstop på Baresso. Nåede at forelske mig i et palisanderbord. 2500,- mente "nogen" (ikke den samme som brændte lasagnen godt nok) var aaalt for dyrt. Men jeg er stadig lidt lun på det bord... På nær lidt...

Vi har store planer for sommeren, og vi når ikke det hele kan jeg godt afsløre nu. Men den vigtigste plan er, at vi skal holde tema-branderter. Og den første skal være i champagne! Kun drikke champagne til vi vælter. Så er stilen lagt. Og stilen er god... I hvertfald indtil vi når til Fernet Branca-branderten. Dén glæder jeg mig ikke til, og det skal jeg være den første til at indrømme! 

Vi gik på kompromis, og blev enige om at vi kunne holde Bitter-dag. Det ville simpelthen blive alt for uoverskueligt både at skulle drikke sig fuld i Fernet Branca kun én dag, og senere Gammel Dansk en anden dag og senere igen Arn Bitter... Føøøj! 

Til gengæld skal vi så også ud og se på brudesuiter, bryllupsbiler OG springe fra 10 metervippen i Friluftsbadet på Bitter-dag. Vi bliver simpelthen nødt til at kombinere aktiviteterne, ellers når vi ALDRIG de ting vi har planlagt!

Jeg kan bare mærke at Bitter-dag bliver verdens bedste dag! Jeg kan slet ikke vente med at beskue brudesuiten på Hotel Phønix iført badetøj mens vi stinker langt væk af Fernet Branca og Arn Bitter! Det kan simpelthen ikke gå galt!

På vej retur til kolonihaven, som desværre ikke er min, men det afholder mig selvfølgelig ikke fra at have total ejerfornemmelse over den, fik jeg en is. Åhhh som årest første is i solen er ganske særlig! Mest fordi mit valg af is er så overlegent i kombinationen af scoops, og FIRE scoops jarrrmen altså! (jeg skriver scoops fordi jeg synes kugler lyder så upassende på en måde, selvom alting er rent for den rene, men jeg ved bare at en samtale jeg havde i går om en astronaut-is kørte helt og aldeles af sporet)

I kolonihaven blev den store hængekøje monteret efter omhyggelige sikkerhedsforanstaltninger. Man skal ALTID huske at lukke skruekarabinen, ja man skal så! NÅ! 

Jeg blev naturligvis søsyg efter tre minutter... Den der fra side til side gyngen kan min krop ikke lide, og nu her flere timer senere har jeg stadig en snert af kvalme. Jeg overvejer søsygetabletter næste gang jeg skal chille i hængekøjen, men det er måske at gøre for meget ud af tingene???

Mens jeg chillede blev der ordnet stuff. Og jeg vil stadig vove den påstand, at det udelukkende var MIT motiverende og anerkendende væsen der var skyld i at der både blev ryddet op i skuret og ordnet vandrør. Hvis ikke det var dét, ja så ved jeg snart ikke hvad! -og jeg ved altså ét og andet, ja jeg gør så! NÅ!

Aftensmaden bestod af hjemmestøbte dunser produceret i udekøkkenet (godtnok ingår, men alligevel. panden stod der stadig) og en boks med bland selv salat og en boks med kartoffelsalat med vand rekvireret på fra et take away-sted i Reberbanen... Vandet kom fordi "nogen" (den samme som brændte lasagnen på) kom til at tabe boksen med kartoffelsalat en lille bitte smule på jorden... Men det blev skyllet så fint, at det overhovedet ikke knaste (ret meget) da vi spiste det på terrassen i aftensolen. Fra jord til bord!

Der er nu noget særligt over den første dag hvor det ægte går op for én at sommeren ikke er totalt utopi...

Når et land bliver til et adjektiv

Kender I det, at et land foran et helt almindeligt ord kan give ordet mere tyngde?

Østeuropæiske lande foran en sportsaktivitet gør, at sportsaktiviteten får mere dramatisk pondus! Jeg tænker for eksempel Serbisk yoga. Jeg ved ikke engang om det ægte eksisterer, men HVIS det gør, så der det IKKE en type yoga jeg kunne tænke mig at dyrke... Split er jo så ekstremt som det kan være, men Russisk split, så er det bare som om benene er lidt mere spredt... Ukrainsk dart! Ja, det eksisterer jo selvsagt ikke, dersom Ukraine ikke længere eksksterer, men HVIS det gjorde, så MÅ ukrainsk dart være noget med missiler - tror jeg...

Lande foran andre ord generelt kan både trække et tarveligt ladet ord op ad den prætentiøse rangstige, men så sandelig også den anden vej.

Polske diamanter... Det lyder bare ikke særligt attraktivt, men det gør til gengæld Schweizisk blik. Schweizisk blik lyder nærmest helt eksklusivt, synes jeg. Eller det lyder i hvertfald ligeså eksklusivt som polske diamanter lyder discount.

Der findes også ordkonstellationer der ikke giver konkret mening. Sympatisk nazist er et af de begreber der ikke eksisterer,  lidt som Polsk kvalitet - med mindre vi taler dårlig kvalitet...