Berlin sommeren 2020 - dag 2

Berlin sommeren 2020

Dag 2

Uhhh det var svært at komme ud af fjerene!

Det regnede massivt og vi var matte i koderne efter i går.

Men vi havde en aftale med Frances, om at vi skulle se en udstilling tæt på Berlin Hbf, så efter den obligatoriske kaffe i sengen, måtte jeg rejse mit trætte gamle legeme, og gøre mig nogenlunde anstændig.

Vi bor overfor en station, hvor der også kører regionaltog (og lyntog for den sags skyld), så jeg havde planlagt at tage et regionaltog et enkelt stop til Berlin Hbf.

Jeg var ikke helt sikker på at U og S banebilletterne kunne bruges her, så for en sikkerheds skyld undlod jeg at købe billetter til dén tur...

Udstillingen skulle være ret tæt på hovedbanegården, og hvis man gik ud i den rigtige ende, kunne man faktisk gå derhen på 5 minutter.

Det valgte vi så ikke at gøre!

Man skal jo ikke gøre tingene for nemme, så vi valgte at gå ud i den falske ende, og derefter gå en dejlig tur rundt om hovedbanegården i regnvejr - naturligvis!

Google maps gav løfter om, at vi blot skulle hen af en vej og over en bro, og så ville vi være der...

Google maps havde dog lidt svært ved at beslutte sig for hvilken af de TRE broer, der lå ret tæt på hinanden, vi skulle over. 

Mens vi stod helt desorienterede i et kryds med adskillige broer, blev vi heldigvis antastet af Frances, der kom halsende efter os, og vi fandt udstillingen efter 5 minutters gang.

Det var en udstilling omhandlende hvordan vi kan leve i fremtiden, og den var lavet i fællesskab mellem videnskabsfolk, forskere og kunstnere. Den var til dels interaktiv, og ualmindelig formidabel!

Et sted jeg kunne have brugt langt flere timer end jeg gjorde, fordi jeg var ved at dø af sult i en sådan grad, at jeg rystede og koldsvedte...

Heldigvis var der en café, som vi kapitulerede til, for at få noget at spise.

Eller ja, de havde to slags kage, som var fremragende - bevares... og selvom jeg aldrig nogensinde har indhaleret et stykke kirsebær-pie så hurtigt, som jeg gjorde, så ville det muligvis have været bedre for den generelle ernæringstilstand, hvis jeg havde spist noget ægte mad... 

(måske er der aldrig nogensinde nogen der har spist et sådan stykke bagværk så hurtigt - fraset agent Cooper i Twin Peaks, eller han nød det vel mere, fordi han var så dannet?)

MEN jeg fik det bedre, og vi kunne genoptage udstillingen med en noget mere nærværende tilgang.

Tiden gik hurtigt, og vi skiltes med Frances.

Vi drog mod Alexanderplatz, hvor vi snuppede en hurtig bid mad, som ikke var kage, inden vi gik mod den aktivitet, som Karla havde bestemt: Illuseum!

Et interaktivt museum, hvis formål tilsyneladende var at fucke ens hjerne op mest muligt!

Alle former for optiske illusioner var nærmest repræsenteret, og jeg blev selvfølgelig mega dårlig (igen) - men denne gang var det ikke på grund af sult, men fordi migræne og optiske illusioner aldrig har været verdens bedste partnerskab, med mindre man er helt pjattet med at have kvalme og hovedpine, og det skal der nok være nogen der er... men bare ikke mig!

Ungdomspersonerne ønskede at kigge butikker, selvom vi havde aftalt, at vi ikke holdt shoppedag, så jeg blev parkeret på Alexanderplatz - heldigvis ved siden af en meget velduftende mandsperson, hvis aftershave på ingen måde generede min migræne eller kvalme. 

Langt om længe måtte vi give efter for vores craving efter sushi, og i løbet af nul komma få stop med U2, gjorde vi vores entré på Noï, vores faste sushi-sted. (Og det har INTET at gøre med, at den ældste halvdel af ungdomsselskabet synes tjenerne er pæne).

Hjemme i ordentlig tid i en naiv forhåbning om at ungdomspersonerne ville gå tidligt til ro, blev jeg selvfølgelig klogere...

Sjældent har noget tilsyneladende været mere morsomt i hele verden, end det der blev grinet af i FLERE TIMER i går aftes SENT!

Men langt om længe faldt de i søvn, og det var vidunderligt!