Berlin sommeren 2020
Dag 3
Vågnede lidt tidligere end dagen før.
I dag var store shoppedag, og det er der nogen der har glædet sig til - i hvertfald 2 ud af de 3 der deltager i den her ferie-situation...
Inden shopping skulle vi mødes med Justin og hans familie.
Justin har jeg fundet via Instagram - som mange af mine andre venner her i Berlin.
Det var nok via én af mine venner her, jeg fandt frem til hans Instagram, hvor han laver vegansk mad (med meget karry) og lytter til musik mens han kokkererer - blandt andet Robert, hvilket var primære årsag til vi blev venner.
Vi skulle mødes på Berlins rock stjerne pizzaria i Prenzlauerberg, og vi kom kun lidt for sent, fordi vi valgte at stå af U-bahnen få minutters gang fra restauranten, og så selvflølgelig gå i stik modsatte retning!
Julia, Justins kone bedyrede, at det var også hendes kæmpe issue, når hun kørte med U-bahnen... så det trøstede da lidt, at en ægte berliner også kan blive væk i Berlin...
I selve S-banetoget fra vores egen station, blev vi (for anden gang på den her ferie) udsat for billetkontrol.
Frelste som vi var, viste vi stolt vores billetter til billet-manden, som kiggede længe på min billet (selvfølgelig)...
Han spurgte mig, om jeg lige havde stemplet den, hvilket jeg jo havde.
På billetten er det angivet hvornår den er købt, og når man så stempler den, så kan man jo så også se, hvornår den er stemplet.
Så langt så godt... fraset min billet så angiveligt var blevet stemplet i morgen!
Omgående spekulerede jeg i om vi i virkeligheden var gået ombord på et tidstog, som tilsyneladende rejste baglæns i tiden... og var jeg ikke i tvivl om tid sted og egne data, så kan jeg godt fortælle, at jeg peakede på desorienteringskontoen der!
Det endte med at billetmanden, der både havde konfereret med en kollega OG havde ringet til “kontoret” sagde, at jeg bare kunne køre på billetten i dag OG I MORGEN! Kaaa-Tjiiing...
Men det var hyggeligt at møde Justin og hans familie, og vi sad udenfor i høj sol og øsende regn!
Ja, vejret var ret lunefuldt i dag, men endte med at te sig helt pænt efter det sidste våde raserianfald midt på eftermiddagen, hvor vi heldigvis befandt os i tørvejr i Emmas ultimative yndlings genner.
Jeg havde lovet at give, hvis de selv bar, velvidende om at butikkens poser er absolut håbløse... HÅBLØSE!!!
-Vi nævner kun med ganske få ord, at jeg købte noget i sort velour...
Efter vintage-shopping, som det hedder hvis man er fancy, havde jeg bestemt, at vi skulle besøge et kagested med veganske kager.
Vi delte tre stykker kage: en blåbærmousse-kage, en lemon/matchamousse-kage og en kage med creme af banan og chokolade. Alle kagerne var på sådan en slags kiksebund, og mindede om cheesecake eller noget i den stil.
Uanset hvad det var for nogle slags kager, så var de fananame gode!
Efter kage-orgasmerne, ville ungdommen have boba-te, et koncept jeg på ingen måde forstår hypen omkring.
Men mens jeg ventede på de skulle få deres tåbelige overpriced te, kom to damer anstigende iført kæmpe Mercedes - som blev parkeret lige udenfor te-stedet, og damerne, der var draperet i lyse designer gevandter i assorterede fine tekstiler og tyl, tog, sammen med deres Dior-tasker, plads i køen, og lignede en scene fra Crazy Rich Asians...
Nå, men vi var (desværre) ikke færdige med at shoppe, så næste destination var KaDeWe, hvor jeg havde lovet at forhøre mig i Louis Vuitton-boden desangående en bæltetaske til en kollega.
Jeg er ikke fan af KaDeWe, selvom personalet altid er meget meget flinke og venlige. Men jeg synes det er røvsyge dyre ting de har, som primært kræver en majoritet på cash og ikke på stil, med mindre man kalkulerer med den dårlige stil...
Emma har ret, når hun siger, at penge ikke kan købe stil!
Det kan man til gengæld i Primark! Altså købe stil - til ingen penge... både den gode og den dårlige!
Eller, hvis man har lidt god sans for detaljer, så kan man faktisk finde nogle ret fede ting i Primark. Man kan også finde utroligt mange ufede ting - og også i den grad!
Til gengæld har jeg købt den ultimative gave til min kiosk-kollega! Og hvis hun ikke tisser lidt i bukserne af henrykkelse, så bliver jeg ULYKELIG!!! OG SKUFFET!!!
Primark var (heldigvis) overstået på relativt kort tid, hvilket min migræne var godt tilfreds med.
Min hangryness derimod...
Hangryness i en matematisk ligning med sporarbejde og utilregnelige U-bane ruter, hvor en nødrute skulle forestille at erstatte og kombinere 3 andre ruter på én gang, men som på én eller anden måde alligevel formåede at køre i den forkeete retning uanset HVILKEN VEJ man kørte, så man endte samme sted HVER gang, og man følte sig som om man var med i Groundhog Day, mens sekvensen fra Hotel California kørte på repeat i baghovedet: “you can check out every time you want, but you can never leave”... den ligning ender med man har fremstillet verdens farligste bombe!
For helvede hvor var jeg sur til sidst! Og da vi for jeg ved ikke hvilken gang endte på Nollendorfpl. gik jeg i Edeka og raserihandlede en rugbøds-én og en cola, som jeg i vrede hældte ned ad mig selv! SUPER...
Det er helt korrekt, at ens hjerne overhovedet ikke er i stand til at tænke klart, hvis man er meget meget sulten!
Det er også helt korrekt, at mad i en hangeyness-situation har en ganske beroligende effekt, og humørbarometret viste en accelrationshastighed fra pissehamrendeskidesur til altergodt, som man kun ser i lignende hadtighed til Le Mans...
Det er som om ens hjerne nærmest får et beroligende omslag på, som så i den her forbindelse var lavet at knækkede rugkerner og cola...
Rugbrødsplastret gjorde, at jeg kunne klare at hyggeshoppe snacks og kaffe til i morgen i vores egen Edeka, inden vi ville indtage Kastanienallee og spise ultra sen aftensmad.
Vi havde planlagt, at vi ville have nudler, så derfor endte vi selvfølgelig med at spise Libanesisk, og det gjorde overhovedet ingenting!
Det var, ifølge Karla, åndssvagt godt! - og det gav vi hende ret i, det var sgu åndssvagt godt!
Og vi nød både maden, de meget høje mellemøstlige toner, der drønede ud af højtalerne og den hektiske aktivitet både foran og bag disken.
Der var en helt særlig fantastisk stemning.
Mit anfald af hangryness var næsten glemt, og vi blev enige om, at det havde været (endnu) en formidabel dag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar