Kom godt ud af 2015 jo tak!
Havde pænt meget optur over at jeg dagen inden nytårsaften havde formået at tænke hele to dage frem og købt ægte mad til 1. nytårsdag.
Eller ægte og ægte?!?! Knapt så underlødigt som pizza eller anden take away ville være, og på mange måder nemmere. Rib eyes på grillpanden, curly fries i krematoriet og færdig bearnaise til omsorgsfuld opvarmning. Fint snittet spidskål med olie-eddike dressing for den gode samvittigheds skyld.
Det var intet mindre end prægtigt!
Alle gode forudsætninger for en god start på året 2016 lå i kølvandet på et ikke decideret underlødigt 1. nytårsdags- måltid, og alle de gode intentioner fortsatte da også d.2. januar, hvor jeg aflagde min gamle moster et forsinket fødselsdagsbesøg med medbragt blødt brød fra Lagkagehuset!
Aftensmaden blev indtaget hos mor i godt selskab af min ældste bror og hans kone.
Jow 2016 du ser godt ud, fra hvor jeg står!
Indtil d, 3. januar, hvor jeg glæder mig til at bruge sidste feriedag med blandt andet at bage sammen med mine døtre. En dag uden stress og jag!
Dagen startede uden stress, men med jag! Et gigantisk et endda! Lige bag højre skulderblad. Hej hold i øverste del af ryggen!
Det gjorde ikke som sådan ondt, hvis jeg bare undlod at bevæge mig og undlod især at trække vejret...
Ellers gjorde det sygt ondt!
Så det kan godt være 2016 så godt ud fra hvor jeg stod d. 2. januar, men 2016 så ud af helvede til fra hvor jeg lå hele 3. januar...
Jeg er sikker på holdet i ryggen er Netflix-udløst, da jeg på ingen måde er for fin til at indrømme at nogle af nattetimerne er blevet brugt i tæt omfavnelse med både Amélie og Jax Teller - dog ikke på én gang, da det ville medføre uoprettelige skader i både den franske feel good and love film-verden og den amerikanske feel good and get even serie-verden. Lidt som hvis man insisterede på at få ketchup til sin foie gras. Dermed ikke sagt, at man ikke kan smutte vej af Burger King på vej hjem fra dinner på den franske bistro!
3. januar blev til 4. januar stille og roligt, mens jeg finder hvile i en position der tillader mig at trække vejret næsten smertefrit. Det æstetiske ved at ligge halvvejs ude af sengen med hovedet hvilende på natbordet, det sorterer i hvertfald ikke under departementet for skønhedssøvn...
4. januar startede med overraskende meget overskud fra såvel undertegnede som børneflokken! Humøret var relativt højt.
Startede dagen på job som jeg kan lide det, med kaffe og brød! At brødet så var et marcipanbrød er en anden sag, men alligevel...
Højdepunktet den dag på fabrikken, var helt klart den upassende nytårskrammer! Ikke upassende i sig selv. Der vil jeg nu nok sige den i dén grad var passende! - men upassende fordi jeg i krammesituationen rent faktisk stod med en patient! Havde en meget sund kulør i mit anæmiske fjæs resten af dén arbejdsdag!
Den sunde kukør skulle vise sig at transformere sig fra sund til panisk!
Det hele skete udenfor Fakta! Og på de fem minutter det tager, nåede jeg både at ridse kofangeren på en lille uskyldig Kia, skrive en post it til Kias ejer (mest for syns skyld - selvfølgelig, da der var alt alt for mange vidner!)
Handle i Fakta med et blodtryk på 240/130 og en puls der kunne mærkes over det hele OG antaste Kias ejer, der nu havde indfundet sig i Kia, men overset både kæmpe ridse OG post it... At hun stod i køen før mig i Fakta og købte 12 halve liters dåseøl og bar sin E-cigaret i en anordning om halsen tillagde jeg ingen sammenhæng mellem manglende observation af bule og post it.
Min største frygt i den her situation var (barnligt nok) om hun var sur og om jeg ville få skæld ud...
Måske har jeg ikke helt fået rystet episoden med meget ubehagelig taxavognmand af mig 100 procent... Men hun blev heldigvis ikke sur. faktisk tog hun det overordentligr pænt...
(Selvfølgelig kunne man overhovedet ikke se en skid på humørbussen)
Skal vi ikke aftale, at resten af året IKKE skal leve op til starten af året, men at jeg allerede nu har brugt min kvote af dårlogt karma? - også selvom det er sjovere at læse bloggen, når jeg bliver røvrendt af livet...
Havde pænt meget optur over at jeg dagen inden nytårsaften havde formået at tænke hele to dage frem og købt ægte mad til 1. nytårsdag.
Eller ægte og ægte?!?! Knapt så underlødigt som pizza eller anden take away ville være, og på mange måder nemmere. Rib eyes på grillpanden, curly fries i krematoriet og færdig bearnaise til omsorgsfuld opvarmning. Fint snittet spidskål med olie-eddike dressing for den gode samvittigheds skyld.
Det var intet mindre end prægtigt!
Alle gode forudsætninger for en god start på året 2016 lå i kølvandet på et ikke decideret underlødigt 1. nytårsdags- måltid, og alle de gode intentioner fortsatte da også d.2. januar, hvor jeg aflagde min gamle moster et forsinket fødselsdagsbesøg med medbragt blødt brød fra Lagkagehuset!
Aftensmaden blev indtaget hos mor i godt selskab af min ældste bror og hans kone.
Jow 2016 du ser godt ud, fra hvor jeg står!
Indtil d, 3. januar, hvor jeg glæder mig til at bruge sidste feriedag med blandt andet at bage sammen med mine døtre. En dag uden stress og jag!
Dagen startede uden stress, men med jag! Et gigantisk et endda! Lige bag højre skulderblad. Hej hold i øverste del af ryggen!
Det gjorde ikke som sådan ondt, hvis jeg bare undlod at bevæge mig og undlod især at trække vejret...
Ellers gjorde det sygt ondt!
Så det kan godt være 2016 så godt ud fra hvor jeg stod d. 2. januar, men 2016 så ud af helvede til fra hvor jeg lå hele 3. januar...
Jeg er sikker på holdet i ryggen er Netflix-udløst, da jeg på ingen måde er for fin til at indrømme at nogle af nattetimerne er blevet brugt i tæt omfavnelse med både Amélie og Jax Teller - dog ikke på én gang, da det ville medføre uoprettelige skader i både den franske feel good and love film-verden og den amerikanske feel good and get even serie-verden. Lidt som hvis man insisterede på at få ketchup til sin foie gras. Dermed ikke sagt, at man ikke kan smutte vej af Burger King på vej hjem fra dinner på den franske bistro!
3. januar blev til 4. januar stille og roligt, mens jeg finder hvile i en position der tillader mig at trække vejret næsten smertefrit. Det æstetiske ved at ligge halvvejs ude af sengen med hovedet hvilende på natbordet, det sorterer i hvertfald ikke under departementet for skønhedssøvn...
4. januar startede med overraskende meget overskud fra såvel undertegnede som børneflokken! Humøret var relativt højt.
Startede dagen på job som jeg kan lide det, med kaffe og brød! At brødet så var et marcipanbrød er en anden sag, men alligevel...
Højdepunktet den dag på fabrikken, var helt klart den upassende nytårskrammer! Ikke upassende i sig selv. Der vil jeg nu nok sige den i dén grad var passende! - men upassende fordi jeg i krammesituationen rent faktisk stod med en patient! Havde en meget sund kulør i mit anæmiske fjæs resten af dén arbejdsdag!
Den sunde kukør skulle vise sig at transformere sig fra sund til panisk!
Det hele skete udenfor Fakta! Og på de fem minutter det tager, nåede jeg både at ridse kofangeren på en lille uskyldig Kia, skrive en post it til Kias ejer (mest for syns skyld - selvfølgelig, da der var alt alt for mange vidner!)
Handle i Fakta med et blodtryk på 240/130 og en puls der kunne mærkes over det hele OG antaste Kias ejer, der nu havde indfundet sig i Kia, men overset både kæmpe ridse OG post it... At hun stod i køen før mig i Fakta og købte 12 halve liters dåseøl og bar sin E-cigaret i en anordning om halsen tillagde jeg ingen sammenhæng mellem manglende observation af bule og post it.
Min største frygt i den her situation var (barnligt nok) om hun var sur og om jeg ville få skæld ud...
Måske har jeg ikke helt fået rystet episoden med meget ubehagelig taxavognmand af mig 100 procent... Men hun blev heldigvis ikke sur. faktisk tog hun det overordentligr pænt...
(Selvfølgelig kunne man overhovedet ikke se en skid på humørbussen)
Skal vi ikke aftale, at resten af året IKKE skal leve op til starten af året, men at jeg allerede nu har brugt min kvote af dårlogt karma? - også selvom det er sjovere at læse bloggen, når jeg bliver røvrendt af livet...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar