Jeg har været på camping i en (hel) uge!
Jeg kan konkludere at jeg ALDRIG bliver sådan en fastligger-type, der starter campingsæsonen omkring påske, og rykker pløkkerne op, når den første nattefrost melder sig (sidst i august...)
Jeg bliver i særdeleshed ALDRIG sådan en white trash trailer-park queen. White trash bliver jeg aldrig af genetiske årsager, og queen bliver jeg nu nok heller ikke uanset. Alt det imellem, som jeg så selv kan styre, det tror jeg simpelthen jeg vælger at styre udenom!
På trods af at det var en stor campingvogn vi residerede i, jeg mener, der var BRUSEBAD! på "badeværelset", så var der jo naturlig begrænset plads, og deraf følgende begrænsede mængder af service.
Derfor så jeg mig selv stå i fælleskøkkenet i tide og i særdeleshed utide og vaske op - altså når jeg ikke lige tvang børnene til det. Altså hvis man er helt pjattet med at vaske op, så er camping lige sagen! Jeg er ikke decideret pjattet med at vaske op.
Jeg fandt aldrig ud af om de kastrerede mænd, der stod i pastelfarvede poloer og badetøfler kunne lide det, de kiggede mest ned i de uanede mængder af sulfoskum de akkumulerede. Med de så ikke som sådan begejstrede ud...
Vejret spiller en stor rolle, når man camperer, og det er egentlig uanset hvilken anordning man residerer i, men selvom back to basic i et sølvfarvet iglotelt er dogme, så var jeg pænt tilpas med den campingvogn jeg opholdt mig i, da stormen satte ind!
Det gjorde den cirka om lørdagen 14,5 minutter efter vi havde fået monteret forteltet, som i øvrigt blev foranstaltet i strålende sol, vindstille og skide varmt! Altså indtil der var gået 14,5 minutter!
Jeg mener (til stormens forsvar) at det var den massive regn der nærmest indledte vejr-infernoet. Og netop her var jeg (også) lykkelig over jeg ikke sad i et sølvfarvet iglotelt på mit skum-liggeunderlag og med min sommersovepose, der sikkert alligevel ville have været skide fugtig.
Regn var relativt hyggeligt, indtil man skulle ud og tisse. Selvom alt ligger tæt på, på en campingplads (navnligt naboerne), så syntes toiletterne langt væk, når der kommer mere vand ud af skyerne end af tårekanalerne på en tacklet italiensk fodboldspiller.
Heldigvis havde humørbussens faste pendler glemt sin golfparaply, og chaufføren var ikke nået på hittegodskontoret med den, så pendler-golfparaply sikrede at vi kom nogenlunde tørre på toilettet.
Da regnen måtte give fortabt overtog stormen, og hvis der ikke var vind i sejlene på vestkysten, så ka jeg godt meddele at det kom der!
På et tidspunkt troede jeg at campingvognen skulle vælte! Men er I klar over hvor langt man kan spytte med vinden i ryggen???
Ikke nok med det ruskede bravt i forteltet, at campingvognen vippede så meget at jeg overvejede en søsyge-tablet, så knirkede og peb alle teltpælene og stængerne ualmindeligt insisterende! Ikke en decideret behagelig lyd, men ikke noget man ikke kunne vænne sig til - på sigt...
Godt jeg havde rigeligt med rødvin med! Den eneste varmekilde. Eller i hvertfald indtil om onsdagen, hvor jeg kom i tanke om, at "man" jo kunne tænde for varmen i campingvognen... Måske var det rødvinstågerne der var skyldige i at jeg ikke havde formået at tænke så langt, eller også var det det faktum at min blodprocent - på trods af massive mængder rødvin, var kraftigt faldende, og jeg simpelthen ikke magtede at tænke helt klart, fordi jeg havde glemt mine jerntabletter hjemme...
Men onsdag fik vi varmen igen!
Selvom vejret ikke ligefrem var med os, så afholdt det ikke pigerne fra flere ture i poolen om dagen. Vi gav hånd på at de skulle komme op af vandet så snart deres læber begyndte at blive blå! godmor.dk
Jeg tror faktisk ikke børnene havde samme sygelige fokus på vejret som mig. Så længe de havde rigeligt med sukker i blodet (og ikke havde blå læber) så var alt i SKØNNESTE orden!
Trætheden begyndte at melde sig hyppigere og mere insisterende som ugen skred frem og jerndepoterne gradvist blev reduceret, og jeg peakede på sovning fredag, hvor jeg præsterede at sove til kl 11 OG sove "middags"lur fra kl 15-18:30. Pigerne var henrykte, for det viste sig at de havde formået at udnytte situationen maximalt! Jeg havde i hvertfald ikke flere småpenge OVERHOVEDET da jeg vågnede. Til gengæld havde de oprustet på mærkeligt slik fra campingpladsens minimarked!
Lørdag - efter en HEL uge skulle vi hjem. Jeg hørte mig selv, i mine trætheds-tåger sige til en (med)campist, at nu skulle vi hjem, og at det godtnok blive dejligt at komme hjem og få noget jern!
den lader vi så stå lidt...
Jeg kan konkludere at jeg ALDRIG bliver sådan en fastligger-type, der starter campingsæsonen omkring påske, og rykker pløkkerne op, når den første nattefrost melder sig (sidst i august...)
Jeg bliver i særdeleshed ALDRIG sådan en white trash trailer-park queen. White trash bliver jeg aldrig af genetiske årsager, og queen bliver jeg nu nok heller ikke uanset. Alt det imellem, som jeg så selv kan styre, det tror jeg simpelthen jeg vælger at styre udenom!
På trods af at det var en stor campingvogn vi residerede i, jeg mener, der var BRUSEBAD! på "badeværelset", så var der jo naturlig begrænset plads, og deraf følgende begrænsede mængder af service.
Derfor så jeg mig selv stå i fælleskøkkenet i tide og i særdeleshed utide og vaske op - altså når jeg ikke lige tvang børnene til det. Altså hvis man er helt pjattet med at vaske op, så er camping lige sagen! Jeg er ikke decideret pjattet med at vaske op.
Jeg fandt aldrig ud af om de kastrerede mænd, der stod i pastelfarvede poloer og badetøfler kunne lide det, de kiggede mest ned i de uanede mængder af sulfoskum de akkumulerede. Med de så ikke som sådan begejstrede ud...
Vejret spiller en stor rolle, når man camperer, og det er egentlig uanset hvilken anordning man residerer i, men selvom back to basic i et sølvfarvet iglotelt er dogme, så var jeg pænt tilpas med den campingvogn jeg opholdt mig i, da stormen satte ind!
Det gjorde den cirka om lørdagen 14,5 minutter efter vi havde fået monteret forteltet, som i øvrigt blev foranstaltet i strålende sol, vindstille og skide varmt! Altså indtil der var gået 14,5 minutter!
Jeg mener (til stormens forsvar) at det var den massive regn der nærmest indledte vejr-infernoet. Og netop her var jeg (også) lykkelig over jeg ikke sad i et sølvfarvet iglotelt på mit skum-liggeunderlag og med min sommersovepose, der sikkert alligevel ville have været skide fugtig.
Regn var relativt hyggeligt, indtil man skulle ud og tisse. Selvom alt ligger tæt på, på en campingplads (navnligt naboerne), så syntes toiletterne langt væk, når der kommer mere vand ud af skyerne end af tårekanalerne på en tacklet italiensk fodboldspiller.
Heldigvis havde humørbussens faste pendler glemt sin golfparaply, og chaufføren var ikke nået på hittegodskontoret med den, så pendler-golfparaply sikrede at vi kom nogenlunde tørre på toilettet.
Da regnen måtte give fortabt overtog stormen, og hvis der ikke var vind i sejlene på vestkysten, så ka jeg godt meddele at det kom der!
På et tidspunkt troede jeg at campingvognen skulle vælte! Men er I klar over hvor langt man kan spytte med vinden i ryggen???
Ikke nok med det ruskede bravt i forteltet, at campingvognen vippede så meget at jeg overvejede en søsyge-tablet, så knirkede og peb alle teltpælene og stængerne ualmindeligt insisterende! Ikke en decideret behagelig lyd, men ikke noget man ikke kunne vænne sig til - på sigt...
Godt jeg havde rigeligt med rødvin med! Den eneste varmekilde. Eller i hvertfald indtil om onsdagen, hvor jeg kom i tanke om, at "man" jo kunne tænde for varmen i campingvognen... Måske var det rødvinstågerne der var skyldige i at jeg ikke havde formået at tænke så langt, eller også var det det faktum at min blodprocent - på trods af massive mængder rødvin, var kraftigt faldende, og jeg simpelthen ikke magtede at tænke helt klart, fordi jeg havde glemt mine jerntabletter hjemme...
Men onsdag fik vi varmen igen!
Selvom vejret ikke ligefrem var med os, så afholdt det ikke pigerne fra flere ture i poolen om dagen. Vi gav hånd på at de skulle komme op af vandet så snart deres læber begyndte at blive blå! godmor.dk
Jeg tror faktisk ikke børnene havde samme sygelige fokus på vejret som mig. Så længe de havde rigeligt med sukker i blodet (og ikke havde blå læber) så var alt i SKØNNESTE orden!
Trætheden begyndte at melde sig hyppigere og mere insisterende som ugen skred frem og jerndepoterne gradvist blev reduceret, og jeg peakede på sovning fredag, hvor jeg præsterede at sove til kl 11 OG sove "middags"lur fra kl 15-18:30. Pigerne var henrykte, for det viste sig at de havde formået at udnytte situationen maximalt! Jeg havde i hvertfald ikke flere småpenge OVERHOVEDET da jeg vågnede. Til gengæld havde de oprustet på mærkeligt slik fra campingpladsens minimarked!
Lørdag - efter en HEL uge skulle vi hjem. Jeg hørte mig selv, i mine trætheds-tåger sige til en (med)campist, at nu skulle vi hjem, og at det godtnok blive dejligt at komme hjem og få noget jern!
den lader vi så stå lidt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar