mandag den 8. juni 2015

Tinder - et antropologisk studie... En slags

Jeg lytter til Gonova næsten hver morgen. En morgen faldt snakken på dating-appen Tinder, fordi JoJo var single, og havde lavet en profil der. JoJo bemærkede at de fleste mænd, på deres profilbilleder, enten sad med en tiger eller en guitar. Jeg hentede appen, mest fordi jeg var nysgerrig efter at se hvilke typer der ligefrem foranstaltede sig med et vildt dyr eller et musikinstrument på en dating-app. Det lød meget sært, i mine ører. Tinder er et overfladisk sted. Det første man ser er er billede - for mit vedkommende af en mand. Man skal så ud fra dette billede, tage stilling til om man gider vide mere om ham (swipe til højre) eller om han ikke er værdig (swipe til venstre) Jeg har set mænd på Tinder jeg troede var løgn. Ikke fordi de var grimme - eller det er de fleste mænd i min optik jo, men fordi de var gift eller i fasttømrede forhold. Forhold der vel at mærke IKKE var åbne forhold, eller forhold man ønskede "krydderi" i soveværelset. Jeg håber de var der af samme grund som jeg - nysgerrighed og ikke mere! Udover de gifte mænd, så kan man faktisk kategorisere mændende jeg konsekvent afviser, hvilket jeg ikke holder mig for fin til at gøre. Der er nogle der konsekvent ryger i no fucking way-ligaen, og dem vil jeg nådesløst beskrive her: Der er typen der hverken har profilbillede eller tekst. Enten er han meget hemmelig! Og jeg tror der er grænser for hvor mange match han vil indhente på en sådan profil. Eller også er han meget grim og ude af stand til at sammensætte to ord, eller også er han bare nysgerrig, og alt for kryster til at tilkendegive sig. Jeg swiper hårdt til venstre på sådan én! Så er der de mænd der sidder eller står med en dopet tiger. Hvad fanden tænker du på? Tror du virkelig selv på, at der er nogen i hele verden der synes det er fedt at holde vilde dyr i fangeskab og dope dem, mens du står og ligner en idiot i dine khakishorts, ecco trekking-sandaler og pastelfarvede poloer?!?! Ja, jeg spørger bare? Mændene med guitars må enten have erkendt at det ikke fænger, eller også er de simpelthen blevet taget? Dog er der stadig et par (svenske) fyre der står med deres hår udover det hele, og muligvis en guitar inde bag håret. -går ud fra det er fordi de mener man skulle blive imponeret over han er guitarist i et mellemstort heavyband? Jeg tænker svedig ildelugtende mand! Så er der dem der laver bil-selfies! Åhhh ja! But WHY? Hvad får en mand til at tage et selfie mens de sidder i bilen? "Se jeg har en bil"? Er det dét? Hvilket leder mig hen til de mænd der får taget et billede hvor de står ved siden af en (meeega fee') bil... Come fucking on! Jeg har intet mod bilselfies. Men de har intet at gøre på en datingprofil. Til sidst er der de der gerne vil vise de dyrker sport! "Se mig! - jeg løber (marathon) "great". Eller "se mig! - jeg styrketræner, og ligner Hulk på steroider" Hvis det så bare var en mega sej sportsgren, eller endnu bedre en mega sær sportsgren, så ville det være interessant. Så ville DU være interessant. Sidst men bestemt ikke mindst, er det de mænd der lader sig portrætere med et barn, og nævner det er en nevø/niece. Ved din søster/bror godt, at deres barn figurerer på en underlødig dating-app??? Ikke at det kommer mig ved, men jeg swiper da klart til højre, fordi jeg bare er ved at dø over at få lov til at lære dig OG dine nevøer at kende! - og hvis det er dit eget barn, ved din ekskone så at jeres fælles børn figurerer på en underlødig dating-app? Jeg ville i hvertfald ikke blive decideret henrykt, hvis jeg så mine døtre brugt som bait på en underlødig dating-app. Heldigvis har min mand så meget intregritet, at det aldrig ville komme på tale, og desuden er han alt for selvoptaget til at lade vores døtre tage opmærksomheden fra ham :koket smiley med lune undertoner: Og jeg undlader behændigt at kommentere på ham, som uploaderet billede af enten ham siddende på en motorcykel, eller blot af mototcyklen. Øhh er det din grimme grønne motorcykel man skal på date med? Eller? Jeg er forvirret! Billeder af sig selv som barn... HVORFOR?!?! Og billeder der er mere end fem år gamle, nej tre pr gamle, nej et år - er det skide svært at regne ud, at de billeder der bliver lagt op, skal ligne den person man muligvis møder så meget at man rent faktisk kan genkende personen udfra den billeddokumentation man har som eneste udgangspunkt. Specielt fordi jeg ikke går ud fra man hverken medbringer tiger, nevø eller guitar på første date. Nu Tinder er et overfladisk medie, hvor det er profilbilledet der skulle vække ens opmærksomhed, må jeg sige, at der er utroligt mange der gør det skide svært for sig selv. - men det er sgu da også synd, at der er nogen der er SÅ markant pænere med solbriller på end uden. Har man som på én eller anden måde sneget sig gennem nåleøjet, er næste step PROFILTEKSTEN! 75% af alle teksts er næsten ens! Måske er det fordi de mænd jeg gider læse på er castet over en kam? Men hey halløjsa! Man må sgu da kunne formå at bevæge sig bare lidt udover at informere om hvilke uger man har sine børn og at man er livsnyder. Hvad fanden mener de de opnår ved at fortælle de er livsnydere? Jamen skide tillykke! Det er også topmålet at nederen, når grandvoksne mænd på 30+ skriver: "den der liker sidst skriver først". Dét er i hvertfald nok til at jeg aldrig nogensinde vil komme i nærheden af at like en skid - og så kan du have nok så mange dopede tigere. "Jeg kan godt lide en god bøf og et godt glas vin" <- really?!?! :træt smiley: Behøver jeg at kommentere yderligere på den totalt ligegyldige oplysning? Så er der de venlige typer, der opfordrer til at man "spørger løs" hvis man vil vide mere... Har du overhovedet fattet konceptet??? Der er en del, der håber på at finde den ægte kærlighed på Tinder, og bevares, det er der sikkert også nogle der gør, men JEG føler et ualmindeligt stort pres, når der står: "jeg søger min sidste kæreste" - er I klar over hvilket pres det er? Hvad nu hvis første date er en fiasko, hvad skal han så gøre? Det er jo tydeligvis det absolutte sidste skud i bøssen!!! <- jeps! TRE udråbstegn. Desperat og ynkelig klæder ingen... Og så skal man i øvrigt ikke skrive at man går til ninja og rider på enhjørning, når det er løgn! Jeg har ikke mange jeg matcher med på Tinder, hvilket nok ikke kommer som nogen overraskelse. Mest fordi jeg er ved at få en begyndende gigt-agtig tilstand i fingrene af at swipe til venstre, og dels fordi de jeg så en sjælden gang swiper til højre selvfølgelig ikke er så blæste, at de synes jeg kunne være noget. På en måde kunne det være interessant at swipe alle til højre, blot for at se hvem der mener de kunne matche mig, men på trods af overfladiskhed, så skal man ikke sælge ud og fralægge sig sin integritet, selvom den allerede ligger på et meget lille sted, idet øjeblik man henter app'en. De få jeg så rent faktisk har et match med burde jeg holde mig langt væk fra, de må jo nødvendigvis være, om ikke mere, så i det mindste ligeså blæste som jeg, og det kan alle med en lille snas fornuft i behold, regne ud ikke er en super god combo - og så alligevel...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar