onsdag den 17. juni 2015

Hvad har du på hjerte

Det står der i update-feltet på min Face Book.
Jeg synes ikke jeg har noget på hjerte. Det hele er i hovedet. Ved jo godt at have noget på hjerte er i overført betydning, men alligevel.
Jeg kan mærke mit hjerte. Det slår. Nogle gange slår der hurtigt, andre gange slår det langsomt. Lige akkurat så jeg holdes i live.
Faktisk kan jeg bedst lide, når jeg ikke decideret kan mærke mit hjerte slå, men blot fornemme at det er der.
Min mave derimod kan jeg mærke hele tiden. Mest fordi den forlanger mad! Men maven er mere komplex end som så. Det er ikke for ingenting begrebet "mavefornemmelse" er så skide populært. Noget fortærsket vil jeg endda være tilbøjelig til at mene, men ikke desto mindre...

Jeg har intet på hjerte, men jeg har en masse i hovedet. Det kan mærkes i maven, og hjertet indretter sig.
Mit hoved er fyldt med fedt. Hjernen er primært fedt, så det er ikke helt løgn. Den fedtmasse i mit kranie lever af og til sit eget liv. Præcis som maven og hjertet. Faktisk er der ikke ret mange ting jeg decideret selv kan kontrollere, og slet ikke  hvis ikke kraniefedtet er med mig 100 %. Alligevel løber kraniefedtet om hjørner med mig og jeg kan ikke stoppe det. Jeg ved godt jeg i et vist omfang kan kontrollere min hjerneaktivitet og de følger der afstedkommer af den, men det er da også på en måde smukt, når man ikke kontrollerer det, og lader sig rive med?
I følelsernes vold? Når hjernen indgår en uhellig treenighed med maven og hjertet? Måske...

Lige nu befinder jeg mig i flere former for følelses-vold - ej det lød forkert, men jeg befinder mig i følelsernes vold i mange volde - og det har intet med vold at gøre, og så lidt alligevel, for det kan føles som vold mod følelserne, når man er  - følelsesmæssigt, hvor jeg er :lingvistik-smiley: det kan volde smerte i hjernen, maven og hjertet. Eller ikke i hjernen - for hjernen kan ikke registrere den smerte den bliver udsat for, hvilket jo er ret pardoksalt.
Men maven er fyldt med følelser og vold og smerte. Det gode ved det er at der ikke er så meget plads til mad, hvilket er godt for den nært forestående bikini-sæson. Har indkøbt bikini med termofoer, da den danske sommer viser sig fra sin mindst sympatiske side i skrivende stund.
Det dårlige ved en følelsesfyldt mave er den uro der forplantes i hjernen og hjertet indretter sig.

Jeg kan mærke mit hjerte slår, og jeg bryder mig ikke om den måde det slår på for tiden. Maven er urolig - og det er ikke på den der gode måde, der normalt fordrer friske ugeblade og en god tur på fajancetronen, og hjernen er træt. Uendeligt træt.
Når man er træt, så gør man ting man ikke helt kontrollerer. Min hjerne får mig til at gøre ting jeg ikke helt kontrollerer. Lange blogindlæg der går i ring og centrerer sig omkring det samme fixpunkt, uden at komme så meget videre. En rød tråd?

Mit hjerte er begyndt at gå ned i kadence, og jeg håber det lægger sig på et godt niveau. Bare så maven og hjernen kan få lidt ro, så følelserne og deres volde kan blive fri af filtknuder og opruste til et eventuelt nyt angreb. Men hver gang hjertet går ned i kadence og filtknuderne forsvinder bliver volden større og sværere at forcere. Følelsernes vold beskytter følelserne, men den afskærer dem også, og muligvis også hengemmer dem.

Jeg har det bedst når jeg ikke føler, men det er også der jeg har det værst.
Jeg er panisk ved tanken om at miste evnen til at føle, og samtidig virker det utroligt dragende og problemfrit.
Min hjerne har brug for et fix og et fixpunkt, men maven bliver træt og hjertet indretter sig.

Hvad har jeg så på hjerte? Hvad har jeg i maven? Hvad har jeg i hjernen?
Følelser? Vold? Følelsernes vold?






Ingen kommentarer:

Send en kommentar