Cirkus Summarum

Langt om længe kom den store Cirkus Summarum-dag! Og det projekt, skulle jeg hilse og sige, har på INGEN måde været uden problemer!

Problemerne med det Cirkus der startede, som nogen husker, allerede da billetterne skulle hales i hus:
http://ninjamom-procrastinations.blogspot.com/2011/04/frustrationer-i-ftex.html

Men i hus kom de, og nu skulle vi bare veeente i 100 år, før den store dag kom!

Hvordan helvede kan jeg så "ikke nå" at få ønsket fri den måske vigtigste weekend i hele året? -Og hvad er odds for at jeg har vagt netop den weekend? Ja, til sidste spørgsmål var odds 100 %, og det der med at bytte vagt her i sommerferietiden er nærmest en umulighed. Det ville seriøst være lettere at begå det perfekte røveri i Nationalbanken!

IKKE destomindre fik jeg trukket i trådene, så jeg fik fri den på den vigtige søndag! Ta daaah! Cirkus Summarum var reddet!

Vi drog afsted, mig og så Emma mod Århus. Måske var det ikke lige den bedste dag at eksperimentere med genveje og alternative ruter, men hey, det er dronningen af GPS der sidder bag rattet! -eller noget... -og på mirakuløst vis formår vi at ankomme til Cirkus Summarum-land UDEN at vende bilen én eneste gang, OG uden at køre forkert én eneste gang. At både Emma og jeg var ved at eksplodere er en helt anden sag. Men det er bare så hyggeligt at drikke (rigtig meget) kaffe i bilen, ja altså Emma drak ikke kaffe, men meget meget vand.

Efter lyn hurtig indcheckning, så man to ninjaer storme over pladsen direkte mod toiletterne... Classy!

Forestillingen var fortryllende, selvom Sebastian Klein var blevet smittet med Robbie Williams-syndromet og måtte udgå af programlisten. Men Summarum-folkene gjorde ikke som en vis anden næsten ligeså populær gruppe, aflyste. Summarum-folkene gik i manegen og losse mere røv end nogensinde. Og det er jo altid en fornøjelse at opleve Jacob Riising i bikini...

På vej hjem ville vi lige et smut omkring et lille hyggeligt spisested, som vist nok hedder McDonalds... Og det er overhovedet ikke fordi jeg er gået hen og blevet afhængig af deres wraps med rejer nej det er ikke! NEJ!!! -men barnet insisterede!!! -eller noget...

Jeg fandt én i Randers, som var placeret i hjertet af en mini-pendant til vores City Syd. Bortset fra at det rent faktisk er muligt at finde UD igen, af vores City Syd, når man har besøgt det, fordi det IKKE er opbygget som en meget indviklet labyrint, hvor alle veje (næsten) går til Harald Nyborg!!??!??... Orrrrk altså!

Men vi fandt ud af at finde hjem, og det var kun fordi jeg ved et tilfælde opdagede den lille bitte vej, der mest af alt mindede om en bred cykel sti (det var det altså IKKE -til orientering, så slemt står det trods alt ikke til med orienteringen... endnu), som på mirakuløst vis førte os ud i det fri. Yeeeeeeah Haaaaaaarh...

Men det var en god dag, der overhovedet ikke var præget af sædvanlig panik og kaos. Altså Karla var jo heller ikke med, så det er nok derfor. Til næste år, hvor Karla skal med, så kan det være der slet ikke hersker den samme zen over det jeg skriver... Eller det kan jeg næsten allerede nu forsikre om der IKKE vil gøre. Hey, det er jo Karla...

Jeg ved bare, at jeg nok skal huske at ønske fri. Og måske overveje at røve National Banken i stedet...