mandag den 9. maj 2011

Til kaffe og kage i VH -en helt almindelig søndag...

Ja, det var Emma, Karla og jeg. Klammerten derimod tog sig en omgang "frem og tilbage" i stedet... Hele TO gange! :smiley der kaster op:

Tiden var nemlig kommet, at Klammerten på ALLE måder var ganske klar til at foretage de indledende øvelser i et kommende moderskab.

Efter jeg blev forsøgt voldtaget af den adskillige gange i sofaen i går aftes, mente jeg, at nu skulle det være!

Søndag formiddag drog vi afsted mod VH's hunde-swingerklub, og det varede ikke længe før de to "gode venner" fandt melodien, om man så må sige... Og første heat var i ordets bogstaveligste forstand skudt igang. Hanhunden, Mr. Muffin som IKKE er navnet på en falleret pornostjerne fra Belgien, er noget mindre end selve Klammerten, så i sit forsøg på at bestige Klammerten, så man Muffin spjætte hjælpeløst med bagbenene "oppe fra Klammerten".
 Jeg tror begge hunde var meget overraskede over at "man" hænger sammen ved numserne når man er "færdig" med selve "det"... Og det er vigtigt man ikke hiver dem fra hinanden, for så er der noget der får en voldsom medfart, og i værste tilfælde kan "den" gå i stykker... :målløs smiley der stirrer:

Vi sad begge kommende bedstemødre og beroligede hver vores hund, mens de stadig legede forlæns og baglæns. Indtil "den" løsnede sig fra Klammerten...

Så var det tid til frokost og is. Og vi hyggede som altid, når vi er på besøg i VH. Børnene legede på trampolinen. Der blev gynget og kastet med sand. Altså ægte idyl... med 4 børn i alderen knap 1 år til seks-snart-syv år.

Nogle timer senere kunne jeg høre Klammerten pive... SÅ viste vi den var "hjemme" igen. Og ganske rigtigt, forlæns og baglæns var genopstået... SÅ stod de atter dér i røven af hinanden og så tåbelige ud. Vi satte os igen, som de gode kommende bedstemødre vi er, og beroligede hundene.
Bedst som vi sad der med denne aparte hunde-konstellation, så jeg Karla tage den i flyvende hovedspring ned fra trampolinen...

Jeg sprang hen til hende, og lod forlæns og baglæns om deres symbiose, for at se hvad der var sket med Karla. Og ja, selvfølgelig stod blodet ud af BEGGE næsebor på hende med en kraft, der forårsagede en mindre syndflod af blod i min (ikke eksisterende) kavalergang. Med et barn i ét blod, snot og tårer, glemte jeg på daværende tidspunkt alt om forlæns og baglæns, og det samme gjorde den anden måske kommende bedstemor, som var travl med at finde frostposer til at stoppe næseblødningen med.

Mens jeg forsøger at stoppe næseblod på Karla, kommer Klammerten fræsende hen mod os med Mr. Muffin hængende og dingle et godt stykke over jorden, stadig røv mod røv. Den anden måske kommende bedstemor fik hold på forlæns og flyvende baglæns og tog dem op til sig, så de ikke kunne skabe mere kaos i alt kaoset. Ikke at det på nogen måde hjalp, for lidt efter gik forlæns og baglæns i "opløsning", og de delte sig, for igen at blive til to hunde. Og eftersom INGEN af de to ville ligge på den "våde plet" så overlod de den til den anden måske kommende bedstemor... :smiley der kaster utroligt meget op:
Igen var der kaos, der nærmest grænsede sig til panisk hysteri. Eller det er nu heller ikke rigtigt. Hvis man fjerner "nærmest" og "grænser sig til" og skifter det ud med "kulminerede", så kan det beskrive den anden måske kommende bedstemors opførsel. Bare fordi hun fik en mindre, som i kæmpe stor, plamage af diverse hunde-(post-elskovs)kropsvæsker smurt ud over bukserne...

På trods af massiv næseblødning, ulykkelig Spinelli, der var bange for hendes søster var ved at forbløde gennem næsen, den anden måske bedstemors mellemste baby der stiller sig skrydende op og tisser midt på terrassen, der i forvejen sejler i blod, snot, tårer, hundesæd og hunde-skedesekret, så kan jeg ikke lade være med at trække diskret på smilebåndet, som i næsten pisse i bukserne af grin.

ALT skete på én gang, og stemningen var hysterisk på alle måder.

Næseblødningen blev stoppet, Spinelli trøstet, anden måske kommende bedstemor blev (neurotisk-grundigt) badet, tis blev dækket af sand og senere fejet op, bukser med div. hunde-(post-elskovs)kropsvæsker blev smidt ind til kogevask (og senere autoklaveret), men mon ikke der stadig er et par blodpletter på fliserne, der kan vidne om denne "helt almindelige søndag i VH"

3 kommentarer:

  1. Du har en fantastisk skrivemåde. det er hyggeligt at følge din blog

    SvarSlet
  2. Helle for satan da. Sidder her liiige inden godnat tid og er ved at brække mig af grin over din, på alle måder fuldstændige langt ude og ualmindeligt sjove søndag...

    Håber klammerten fik sig et ordentligt "Dusk" og du snart bliver "Ållerens" mest crasy Bedste

    Hallelujha for virkelig schöne humor !!!

    SvarSlet