mandag den 28. marts 2011

En vigtig sejr

Så kryber jeg til det store X formede kors...

Jeg har fulgt med i X-factor denne gang. Egentlig mest for børnenes skyld... Altså i begyndelsen... Men så bliver man jo fanget, og personligt blev jeg solgt den aften Thomas Blachman lancerede begrebet "røvballe-bossanova" og gratinerede med: "I lignede nogle der ikke kunne en skid da I kom ind... Og I KUNNE IKKE EN SKID!"

Åhhh hvor jeg elsker rent ud af posen. -selv om diplomati jo er en dyd. Men man kan jo godt være diplomatisk, selv om man taler rent ud af posen. Det er bare sjovere (for os andre) når man ikke er.

Man kan synes om vinderen hvad man vil, og der er mange der synes en masse. I starten diskuterede vi, her hjemme, om det var en dreng eller en pige, der stod der og hvæsede foran dommerne, men hvad betyder det i virkeligheden? Ikke en skid.

Jeg synes på mange det var en vigtig sejr. Især for de mange unge, der ikke er helt sikre på hvem de er. Det er vigtigt for dem, at se én der i en så klokkeklar grad har fået defineret sig selv. Det tager jeg sgu hatten af for. 15 år! Og man skal jo til stadighed huske på at vi taler en 15-årig! En 15-årig pige der stiller sig op foran et panel af benhårde dommere og losser røv for hårdt.

Her hjemme i vores lille hyggelige hjem med hanebjælker i loftet var vi i den grad delt i flere lejre.

Jeg fik øreorgasmer af Anne Louises stemme, og den sangstil hun har. Uhhh hvor ville en CD med hendes musik passe godt til en brunch, kaffe og avisen en søndag formiddag...
-men der er jo virkelig mange der synger så man får sommerfugle i maven, det er der altså, og udover at hun så godt ud, så var hun måske lidt hmmm... tam, altså nærmest sådan lækker-tam i det. Det kan man selvfølgelig koreografere sig ud af, men jeg kan bare ikke lige se hende for mig, udføre "ormen" som finale på en sang. Ikke at det er et krav, men det er sgu da friskt...

Emma synes Sarah var ualmindelig sej! Alle i hendes klasse holdt med Babou, men Emma holdt fast og var ganske loyal overfor Sarah lige fra begyndelsen.
Nøjagtig samme benhårde loyalitet som til "vores alle sammens" Mads Vad (ham den lange ranglede fra Vild med Dans)
-jeg ser et mønster: maskuline kvinder og feminine mænd... Ja, det er i hvertfald ikke noget hun har med hjemmefra...-eller noget... :smiley der fløjter uskyldigt:

Morten havde ingen holdninger til hvem han så som vinder, men fik dog ytret, med begge hænder dybt begravet i (designer)underbukserne i fuld sving med at klø sin "flappy ass" -at han i hvertfald ikke kunne lide "lebben" (Vi HAR talt om det siden, og han kan godt se det...)

Lesbisk eller ej, så har hun været tro mod sig selv, IMO, hele vejen igennem. Ikke at de andre ikke har været det, men jeg synes bare hun har haft lidt mere at være tro overfor.

Og mens vi alle gjorde os store dybe tanker, om og fejrede "store X factor finale" i samme storslåede stil, som vi i mit barndomshjem fejrede melodi grandprix (joo der blev skam smurt madder med æg og rejer, og jeg fik lov til at få en sodavand og alt muligt), så gik det noget anderledes til i et andet hjem.

Der blev der hverken set Disney eller X factor. Til gengæld blev der taget kvælertag, kastet med glas og truet med (Global)knive...

Den 4 årige dreng sov heldigvis fra det hele, mens hans mor blev forsøgt kvalt af en bindegal stjerne-psykopatisk ex-kæreste. Og den store 40 kg tunge hund lå under sofabordet og rystede af skræk.

Tiden er en afgørende (X)faktor i en sådan situation. Og i hendes situation var 15 sekunder afgørende for om hun skulle leve eller dø!
Heldigvis kom politiet lige i rette tid. Og efter den 40 kg tunge (bange) hund på mest klodsede vis fik hindret forfølgelsen af stjerne-psykopatisk ex-kæreste, der var flygtet ud af et stuevindue, med SMS'en "De får mig ikke levende". Blev han rent faktisk fanget levende og sidder til alles store glæde i varetægtsfængsel.
Hvordan den 40 kg tunge (bange) hund forpurrede forfølgelsen? -nårh, den kom såmænd bare op og slås med ikke én men TO toptunede politihunde...

Da jeg frekventerede matriklen søndag eftermiddag, i selskab med chihuahuaen, som mange af Jer kender som Klammerten, bar hjemmet præg af den uro der havde været om fredagen, selvom mor-Ebba og veninden havde gjort rent. Men volden og den dårlige stemning hang som en tyk tåge overalt i hjemmet.

Den 40 kg tunge hund, blev atter gennet ind under sofabordet, men denne gang af Klammerten, der var ved at være træt af hanhunde. Efter en hel dag i VH, hvor HUN i ordets bogstaveligste grimme forstand, gav Mr. Muffin alt hvad den kunne trække sådan en lørdag, så kan jeg godt forstå hun ikke orkede mere... -og chihuhua klammert-aktiviteter er grimme, men kønsforvirret chihuahua klammert-aktiviteter er ubeskriveligt grimme...

Hun så heldigvis godt ud, omstændighederne taget i betragtning, hvilket er heldigt. Men udenpå skildrer langtfra indeni. Men indeni kan også repareres. Det tager bare lidt længere tid. Heldigvis ved jeg hun er sej og ikke lige sådan at knække. Og det håber jeg hun husker på.

Og så kan man jo vælge, at bruge sin tid på at hassalere over, om det nu var en retfærdig sejr der gik til "lebben" eller ej.
Men hvad betyder det egentlig? Og hvem gider gå op i hvem der vandt X factor her hele TRE dage efter finalen?

Jeg har trods alt vigtigere ting i mit liv. Men jeg er heller ikke 15 år længere...

Alligevel bar fredagen præg af flere vigtige sejre til vidt forskellige kvinder. Og jeg holder med alle de kvinder der kæmper for noget, hvad enten det er en sejr i (endnu) et talentshow, eller om det er for deres liv. Alle har ret til sejr!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar