For mit vedkommende er det blandt andre ting, at spille Super Mario på Emmas Nintendo DSi... Det er virkelig et svært spil! Jeg er netop nået til erkendelsesfasen, og det har ved gud været en lang og træg rejse fyldt med ubeskriveligt mange ærgelser.
Det starter som regel i sengen... Og det kunne være starten på en meget lummer beretning, men det er det så ikke!
Men jeg har haft en periode, hvor jeg yndede at spille Nintendo i sengen, og det er en virkelig en dårlig vane!
At man ligger i den grad ergonomisk ukorrekt er en detalje. Det er også en uvæsentlig biting at ens hænder og fingre gennemlever en proces, der går fra almindelig førlighed, over i kolde og snurrende for til sidst at udmunde i krampende og til dels følelsesløse.
Men det der generer mig mest ved hele Nintendo-scenariet i sengen er hvordan mine fødder begynder at kampsvede... Ja, det lyder ulækkert, og det KAN jeg også godt forsikre, at det i dén grad er! Og hvis der er noget der kan forhindre mig i at falde i en salig søvn, så er det svedige fødder i den anden ende af sengen, og af mig for den sags skyld.
Derfor ender hver Super Mario session i sengen med at jeg står op! -og vasker fødder. Hvor unormalt et ritual er det på en skala fra 50-300? -jeg vil sige MEGET unormalt...
Så står man der klokken 3 om natten... -eller så står man der om aftenen og vasker fødder, mens man ærger sig.
Og hvorfor er det lige at man KUN kan gemme sit spil, i forbindelse med man skal ind i et svampehus, som oven i købet koster 5 store guldmønter at betræde? Man betaler med andre ord for at få lov til at gemme sit spil. Jeg hader Super Mario!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar