tirsdag den 29. marts 2011

Branding

Jeg HADER H2O-badetøfler af et godt og brand dikteret hjerte!

Dette skriver jeg, mens jeg sidder på mit Gustavsberg-WC med mine Lee-jeans godt nede om hælene og mine Frank Dandy-hipsters ligeså.

Det er lidt besværligt at skrive, fordi mit guld Seiko-ur skurer hen af tastaturet på min MacBookPro-15", og mit Burberry-cashmere halstørklæde hænger i vejen. (Det er i virkeligheden Mortens, men han har fået det af mig, så det gælder vel for det samme)

Om lidt vil jeg rejse mig fra Gustavsberg-WC'et og tage min Ramones 1*2*3*4-shirt af, børste mine tænder i Zenduim sensitive-tandpasta med min Jordan-tandbørste.

Så vil jeg iføre mig gå op og sove i min Futon-seng, med min dyne med Vivatex-sengetøj lavet af økologisk bomuld.

Karla sover ved siden af mig iført en Bububebe T&T formsyet ble med Disana-uldbukser over, pakket godt ind i sit Barbapapa-sengetøj, sine TO Kaloo-kaniner og sine TRE MAM-sutter.

Radiatoren er tændt, og Grundfos-termostaten står på 2. Der var lidt koldt i soveværelset, fordi Velux-vinduerne havde stået åben hele dagen.

I dag har jeg drukket Karat-kaffe og spist økologisk kartoffel-pizza lavet helt fra bunden med assorterede grove meltyper fra Urtekram og Kornkammeret. Jeg har spist et økologisk æble og tre muffins, i forme fra IKEA.

Vil skåne Jer for detaljer om, at jeg netop har seponeret en OB fra mit indre, og tørret røven i svanemærket toiletpapir.

Piller mine Focus Dailies-linser fra Ciba Vision ud. Vasker hænderne i brown sugar håndsæbe fra Urtekram, tørrer hænderne i WUF-håndklædet og ifører mig en langærmet t-shirt fra Free City; life, nature, love-kollektionen.

Kigger efter min Nokia N86-mobil, for at sætte alarmen til kl. 6.15, hvor jeg skal op og iføre mig tidligere omtalte bukser fra LEE og en strikketrøje fra MTWTFSS WEEKDAY, kan ikke udelukke jeg beholder den langærmede t-shirt fra Free City life, nature, love-kollektionen og formentlig et par rene underbukser fra Tiger of Sweden (også Mortens...). Converse eller Doc Martens på fødderne og Ray ban aviator på fjæset...

På vej til mit arbejde på Aalborg universitetshospital afd. Øjenkirurgisk operationsafsnit, vil jeg formentlig enten lytte til P1 eller musik fra min iPod Nano mens jeg kører afsted i min Ford Focus stationcar TDI 1,8.

Jeg vil drikke en kop Karat-kaffe, inden jeg går igang med dagens opgaver, og Alcon, AMO og Mölnlycke er brands der vil præge min hverdag...

Jeg er i mellemtiden rykket fra Gustavsberg-WC'et til Søren Lund-sofaen. Sidder med fødderne på Stockholm sofabordet fra IKEA. I baggrunden kører Sony-TV'et med en eller anden krimi.

Godnat kæreste Ulla. Dette indlæg var til dig og kun til dig.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar