lørdag den 8. januar 2011

Utroskab...

Jeg har været utro! Og her er brevet jeg vil skrive, hvis jeg nogensinde får det sendt.

Du har været en stor del af mit liv i mange år. Jeg har altid kunnet regne med dig, og du har altid været der for mig nat og dag. Alligevel var du til syneladende ikke tilstrækkelig for mig, selvom du rummer alt hvad hjertet kan begære. Og når jeg tænker på de mange mange timer vi to har haft sammen i hinandens vidunderlige selskab, så er det mig faktisk en gåde, at jeg nu kan nære næsten de samme følelser for den her anden.

Jeg har altid næret den dybeste foragt for utroskab. Og jeg har altid ment, at det var et simpelt spørgsmål om kontrol af én selv. Man kan jo "bare" sige NEJ!!! Hvor svært kan det være. Og selvom den "anden" måske har nye og spændende ting at byde på, så er det altså ikke nok, til man er én utro, der har været trofast i mange mange år!

Jeg har været utro med én, som jeg altid har næret en lille smule foragt for, men måske var det derfor det netop var den jeg valgte. Jeg har flirtet en enkelt gang for mange år siden, men kunne slet ikke overskue konsekvenserne. Men så er jeg jo så vendt tilbage, og var utro...

Og det er ikke fordi jeg ikke inderst inde var klar over at jeg (også) var til den her slags, men har i et eller andet omfang nok altid undertrykt de. Ikke at jeg aldrig har talt om det. Og jeg ved faktisk en del om det. For den jeg har været utro med er nok noget nær det mest modsatte dig man overhovedet kan tænke sig. Hvor du altid har været lys og fin og nem at omgåes, så er jeg faldet for noget der er lidt mørkere, og måske også lidt sværere tilgængelig. I hvertfald for sådan én som mig.

Det er vel unødvendigt at skrive at jeg er meget forvirret over at jeg kan nære så stærke følelser for Jer begge, og at jeg altid vil bære en anger over hvad jeg har gjort. Men jeg bliver også nødt at fortælle dig, at jeg ikke kan udelukke jeg godt kunne finde på at gøre det igen.

Kære IKEA, hvis du havde haft en gadget der kunne forbinde min iPod, så jeg kunne høre musik i bilen, så ville jeg ALDRIG have så meget som nærmet mig thansen. Men nu jeg alligevel var der, så kon jeg altså til at købe en masse andre vidunderlige ting til bilen, og jeg begræder stadig den dag i dag, at du ikke forhandler ting til bilen! Og jeg bliver altså nødt til at tilstå, at den butik med landets ringeste reklamer er et lille stykke himmel her på denne jord.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar