mandag den 13. december 2010

Verbalt krydsermissil...

Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg til tider godt kan tendere til at være let til moderat menneskefjendsk...

Til mit eget forsvar, ikke at jeg har brug for at retfærdiggøre noget, vil jeg dog mene, at jeg er gået fra det dystre "indædte had" til det lyse og imødekommende "Jeg hader dig jo ikke, men jeg kan bare ikke lide dig".

Og jeg kan generelt ikke lide nogen som helst. Men der er dog nogen der irriterer mig mindre end andre. Og de der er på "du er én af dem jeg kender der irriterer mig mindst"-listen, er nok dem andre normale mennesker ville betragte som venner. Men eftersom jeg jo ikke har venner, men fans og groupies, så holder vi os til "du er én af dem jeg kender der irriterer mig mindst"-begrebet.

Nogle af dem der irriterer mig mest, og som jeg endda også godt kan nære et indædt had til, er de der er nærige! Jeg forsager nærige mennesker! Men jeg selv gået hen og blevet nærig! Ja en rigtig tight ass om man vil! Jeg er blevet nærig med ord og begreber. Ord jeg synes er fede og begreber jeg enten har hørt, og som jeg finder fantastiske, eller begreber jeg selv har opfundet, eller som jeg i det mindste mener, selv at have opfundet... Og jeg ville ønske at jeg kunne tage patent på de aller bedste af slagsen! For indtil da, så kvier jeg mig ved at bruge de der fede ord og begreber. Og årsagen hertil er så uendelig smålig og idiotisk. Jeg ville simpelthen blive så fesen, hvis nogen adopterede MINE ord og MINE begreber og gjorde dem til deres.
Og jeg kan ikke leve under parolen "imitation er den største smiger". -så vil jeg sgu hellere ha pengene... Det kunne måske bunde i, at jeg slet ikke ville have den mindste lyst til at møde én som mig, selvom jeg grundlæggende finder mig exorbitant fantastisk og vidunderlig, ja til tider har der indtruffet platoniske småforelskelser i mig. Men jeg ville også intimidere mig hvis jeg mødte mig. Og jeg ville ALDRIG gå hen til mig, men det er mest fordi det ville se fjollet ud, da vi ville ligne hinanden som to dråber vand, og jeg tror ikke der en nogen der ville synes Dupont og Dupont goes asian ville være noget kønt syn...

Så ville jeg måske endda opnå drømmen om at blive kaldt et verbalt krydsermissil. Men den vej er lang og træg! Og jeg er trods alt ikke så prætentiøs (endnu) at jeg ligefrem betegner mig selv som et sådan. Og hvis den dag indtræffer, at jeg skulle få et anfald af utilsigtet storhedsvanvid, så må nogen straks give mig en VIP-plads i de talentløses elite sammen med Sidney Lee og Annie Fønssby, der begge har det til fælles, at de har brugt flest medie-Mb på ikke at bidrage med noget fornuftigt overhovedet.

Men jeg hader dem ikke. Jeg er måske én af de første i hele verden der offentligt står frem og udbasunerer, at jeg IKKE HADER Sidney Lee!!! Sandheden er, at han betyder så uendeligt lidt for mig, og har faktisk ingen plads i min verden. Så at spilde kostbart had på ham, ville da være direkte tåbeligt...
Og det der for 20 år siden udløste had i mig, udløser i dag en overbærende himlen, og til tider efterfulgt af et ligegyldigt skuldertræk akkompagneret af et par tilfældige "tsk-tsk-tsk"...

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg til tider kan tendere til at være let til moderat menneskefjendsk. Nej det er ikke nogen hemmelighed, for jeg har ikke rigtig nogle hemmeligheder. Det har jeg sådan set aldrig haft. Jeg er dårlig til at holde på en hemmelighed. Omtrent ligeså dårlig, som den der har et behov for selv at røbe en sådan til mig. Jeg synes som oftest hemmeligheder er uinteressante, og hemmelighedskræmmeri er ikke min stil. Hvis det lykkes mig at holde på en hemmelighed, så er det enten fordi jeg glemmer den, og kan jo derfor ikke røbe den, eller så er det fordi hemmeligheden er mig ligegyldig og værdiløs. (I enkelte tilfælde KAN jeg faktisk godt STFU)

Jeg deler nemlig gerne det der er af værdi. For jeg er ikke nærig. (kun med ord og begreber). Jeg er ikke den kryptiske type. de gange jeg har forsøgt mig på den slags, har medført en akavethed af dimensioner. Jeg duer ikke til det der mystik. Og de der mener de mester kunsten at være mystisk og kryptisk er i virkeligheden uinteressante i min verden, og kun ude på at få opmærksomhed. Hvis jeg vil have opmærksomhed, så råber jeg bare...

Hemmelig rimer på væmmelig
Subtil rimer på Verbalt krydsermissil!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar