Altså i dag that is...
Vi startede dagen med at få sengen fyldt af adventagaver fra mormor, og Emma blev introduceret til fænomenet glansbilleder! Karla fik en bog, hun ikke umiddelbart kunne ødelægge, og mistede derfor hurtigt interessen for den...
Faren stod op med "dem" og da "de" var blevet spist af vovede chihuahuaen og jeg mig frem fra de øvre gemakker. Jeg fik hurtigt tøj på, og bevægede mig fra noget der mindede om Skærsilden over i det rene Helvede! Ja for satan, jeg tog i Bilka...!!!...!.. I snevejr... Med briller og morgenhår på...
På trods af at etablissementet kun havde haft åben knap en halv time, var der virkeligt fyldt godt op. Og alle ville jo holde så tæt på indgangen som muligt, så der var en voldsom trængsel og alarm ved de attraktive pladser.
Meget kan og vil jeg sige om Bilka-segmentet, men det må blive i et andet indlæg, særligt dedikeret til dem, -men Bilka-segmentet er et loyal. I regn og frost og sne og slud skal Bilka-junkien ud, når Bilka-junkien skal ud (til Bilka that is)... Og inklusiv mig.
Jeg fik fundet de ting (og mere til, men KUN nyttige ting) jeg skulle have, og plantede mig selv i den korteste kø. For sådan er det. Man bruger gerne adskillige minutter på at trave frem og tilbage for at finde den korteste kø, og man bruger ditto gerne adskillige minutter på at køre rundt efter en "ultimative" parkeringsplads...
Ved kassen sad der bare en SØD pige. Hold da op. Jeg mener, hun var virkelig virkelig virkelig sød! Langt sødere end JEG ville have været, hvis jeg skulle sidde samme sted på en søndag, eller i det hele taget. Og jeg kvitterede med at være virkelig virkelig virkelig sød. Og nu går jeg så med en lille snert af mistanke der hviler på, hvorvidt hun troede jeg lagde an på hende... -eller bare var en virkelig virkelig virkelig sød kunde...
Hjemme igen åndede alt totalt kaos! Men jeg fik hurtigt et overblik over "deres" legetøj, for ALT lå på gulvet!!! Der var kun én ting at gøre: samle sagerne sammen med sneskovlen! -eller bede Emma sødt om hjælp til oprydning... Jeg valgte den sidste og mindre koleriske udvej (denne gang, og det er vel en form for jule-kort fra mig til "dem")
Og kan man andet end elske Emma??? Vips vaps vups, så var der (nogenlunde) ryddet op. I hvertfald så meget, at julepynten kunne komme frem. Men for at jylepyntningen IKKE skulle ende i det rene anarki, så måtte en "certain Aage" først gøres passiv! MIDDAGSLUR!!! Og utroligt nok var hun helt rolig og villig til lur. AT jeg ikke fattede mistanke allerede der!
Emma og jeg fik klynget den kunstige, men hyggelige, granranke op af trappegelænderet. Lys, der næsten virkede blev eftermonteret og tilsidst blev arrangementer pimpet med guldsløjfer. Arhhhhmmen ikke et øje var tørt. Nå videre i pyntespurten, for vi pyntede jo på lånt tid. Der lå en bombe i soveværelset og den tikkede!!!
Da vi var næsten færdige, for helt færdig bliver man vel aldrig helt, med at pynte til jul, kom "hun" frem fra dynernes skjul. Meget vranten og små brokkende vraltede hun ned af trappen, og da det gik op for hende, at stuen var blevet plastret til i onde nisse-dæmoner, var det som om hun brokkede sig mindre, hvilket jeg tog som en umiddelbar anerkendelse!
Æbleskiver ud af krematoriet, og roen faldt (næsten) over ninja-fæstningen. Altså der var også øko-spelt-pebernødder og "abbersiner" Og alt blev ædt rub og stub. På et sus af (økologisk rør-)sukker, tonsede "de" inkl. chihuahuaen der ikke havde fået noget, rundt i en (øko-)sukkerrus...
-og bare fordi den er økologisk, så bliver den IKKE mindre anstrengende... -sku jeg lige hilse og sige...
Aftensmaden blev der (ikke) spist af, altså bortset fra mig, der så i trods valgte at spise det der svarer til en halv liter piskefløde, skødesløst hældt over nogle kartofler, blomkål, løg, hvidløg og porrer... OMG!!! HIMMELSK og MAX fedende... must really stop eating... is getting sooooo fat!!!
Men der var faktisk en meget god grund til fløde-orgiet. Vi skulle bruge en flødekarton på en halv liter til at kreere et nissehus af. Og hvad gør man ikke for de små (svin) søde børn???
Da Karla langt om længe faldt i søvn, efter KUN en times skrig, trusler og skrål, lod freden og den ægte julehygge sig sænke over det (meget) lille (bitte) hjem. Emma fik endda lidt ekstraordinært slik... Og jeg fik en kop kaffe og et velfortjent glas portvin!
Alligevel nåede jeg at gå i panik over at opvaskemaskinen var gået i stykker... Eller det troede jeg den var, men jeg havde faktisk formået at glemme, at jeg havde tømt den og slukket den... Det forstår man jo ikke... Jeg er jo sådan én der har styr på ALT! -og det ved ALLE!!! Man glemmer i hvertfald ikke at man har tømt opvaskemaskinen, for det er det noget af det værste jeg ved. Ja, måske er det så slem en pligt for mig, at jeg formår at fortrænge det umiddelbart efter jobbet er fuldført? Men hvorfor kan jeg så stadig huske at jeg var ved at brække mine indvolde op i fredags?
Holder jeg virkelig mere af at kaste op, end af at tømme opvaskemaskinen???...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar