mandag den 22. november 2010

mor, børn og klapstol(e)

Jeg kender en fyr på 31 der i virkeligheden er en 80 årig dame indeni. Ja, det har jeg jo hævdet jeg gør, men nu må jeg rette mig selv. Efter en eftermiddag i selskab med min moster på 81 år, vil jeg sige at ham der på 31 jeg kender IKKE er 80 indeni. Han er ÆLDRE!!! -eller også er min moster meget ung af sind. I hvertfald yngre end én jeg kender på 31!

Nå det så er sagt, kender jeg så én der netop er blevet 36 år, som af og til er en dreng på 16 indeni. I hvertfald hvad visse ting angår. I hvertfald når det gælder service og sådan noget med gæster.

Jeg indrømmer gerne, at jeg er meget dårlig til at invitere gæster. Eller i hvertfald i mit hjem. Men det ER nu primært på grund af hjemmets ringe størrelse. I vores stue er der absolut max plads til 6 personer... 8 hvis man står op, og ikke er for tyk... 10 hvis to gider at være på badeværelset, hvilket ikke er særligt hyggeligt, fordi man i så fald slet ikke vil være en del af det øvrige selskab. Hyggeligt, hvis man er nyforelsket og kun har øjne for hinanden, men sådan nogle typer kender jeg (ved gud) ikke!

Alligevel har jeg en familie, og jeg er af og til nødt til at invitere den her familie. I denne omgang fordi jeg netop er fyldt år. Sidste gang var det fordi yngsten fyldte år, og der måtte vi låne os frem til tallerkener og forrige gang var da ældsten fyldte år, og der var servicen lavet af pap!!! Jeg lod min familie spise af PAP-tallerkener!!! Og så i en alder af tættere på 40 end på 16!!! Og det jeg har budt mine gæster at sidde på vil jeg slet ikke komme ind på...

Denne gang skulle det være anderledes! Derfor pakkede jeg børn, eftermiddagsmad i små (legoklods)madkasser og drog mod ta daaaah: IKEA! Dosmersedlen lød på tallerkener og klapstole!
-Og jeg vil sige at det der med madkasserne var en lille genistreg (i al ydmyghed naturligvis).
Jeg får fundet det jeg skal bruge, og slet ikke så meget mere! -altså næsten... -eller et par fotorammer kan man da altid bruge! -og sterarinlys... -og muffins...

Jeg når frem til reolen med klapstolene, og eftersom børnene sidder i vognen med propper sig med tomme kulhydrater og frugt. Undervognen er fyldt med tallerkener, livsvigtige fotorammer, lys og diverse, som slet ikke har nogen betydning i denne sammenhæng. Hvordan får jeg så transporteret stolene fra reol til kassen???
Jeg når at tænke den urealistiske tanke om at krølle børnene sammen og tvinge stolene ned i vognen, men vælger i stedet martyrmetoden, hvor jeg hænger stolene over underarmene og placerer hænderne på håndtaget af vognen, og så bare afsted. Det kan godt være sådan nogle stole ikke umiddelbart er tunge... Men hængene og dinglende på underarmene 4 stk på rad og række... Jo, dét er sgu tungt! -også selvom man er den stærkeste Emma kender!

Det var måske også derfor det lykkes mig at glemme de der stole ikke én gang, men hele TO gange, hvoraf anden gang faktisk var hvor de stod op af den vogn børnene sad i...
Første gang var umiddelbart efter betalingen, hvor jeg havde anbragt dem op af kassen, eller rullebåndet. -Altså op af den anordning man betaler sine varer! Travl med at pakker og i min begejstring over 4 muffins for 20,- glemte jeg alt om stolene, og det på trods af at mine underarme stadig var følelsesløse. Altså indtil en kunde venligt, og jeg synes også jeg fornemmer en smule overbærenhed i stemmen der, siger at jeg skal huske mine stole. Med iskoldt stenfjæs kigger jeg på hende og spørger venligt om hvilke stole hun refererer til, mens jeg stoisk marcherer hen efter de der fire klapstole der...
Jeg placerer dem op af min kundevogn og får fyldt posen med muffins og kanelsnegle. Og GLEMMER endnu engang de der stole der, hvilket resulterer i at de vælter med et brag i det jeg kører med vognen. Christ! Hvordan kan man glemme, og endnu værre OVERSE, 4 klapstole der står og læner sig op af indkøbsvognen???

Nå, men gæsterne blev bespist af fine tallerkener siddende på fine nye (lettere ridsede) klapstole og det var faktisk ægte hyggeligt.

Det kan godt være jeg netop er fyldt 36 år, har mentalitet som en dreng på 16 år, hukommelse som en guldfisk, men jeg har nye tallerkener og 4 klapstole!

3 kommentarer:

  1. 35-36 eller 37. Mentalitet som en 16 årig dreng. Appetit som en 17 årig ditto. Hukommelse som en guldfisk. Talje som en hveps. Og en attitude som en 60kg pittbull. - Love you!

    SvarSlet
  2. Stort tillykke med dagen, fru ninja.... åh-ja og med stolene ofcourse :)
    Rart at læse om andre fantastiske kvinder der også er lettere distræte. Men som kommer afsted med det uden synderlige knubs, udelukkende pga überlækkert yndigt ydre, pokerfjæs og smukke unger :)
    Peace og god karma fra Odense, T

    SvarSlet
  3. OMG...
    Hvornår inviterer du mig ud til de der nye tallerkener og klapstole??? Har en masse af dit "lort"... slår altså snart op!!!
    Mvh.
    hende der Janette (som åbenbart går på Steffens google konto)

    SvarSlet