søndag den 21. november 2010

Ninja klammert

De to ord kan man søge på, og så ender man her. Her på min blog! Hvis man skriver ninja klammert i søgefeltet på google, så er de FEM første søgeresultater noget der henviser direkte til mig! Og jeg skal ikke engang betale for det!

Måske findes der flere klammerter i verden, og det er helt sikkert, at der findes en del ninjaer, men hvor mange ninja klammerter findes der mon? -I følge google, så findes der kun én ninja klammert... altså i TO ord forstås...

Hvad er en ninja og hvad er en klammert?

En ninja er i følge legenden, og spørg mig ikke om hvilken... -en væver personage der suser lydløst rundt draperet i sorte tætsiddende gevandter. Er der egentlig noget der hedder "draperet i tætsiddende gevandter"? Jeg tror det egentlig ikke. Tætsiddende og draperet sammen med gevandter er i min verden selvmodsigende, da draperet og gevandter for mig er meget Anne Marie Helger'sk, og der er der ikke noget der hedder tætsiddende, skulle jeg lige hilse og sige! Ninjaen gør alting meget hurtigt, elegant og i den grad lydløst!

En klammert er -og her gik jeg så i stå og stod i flere dage... Hvad er en klammert?...
I min verden er en klammert en lille brun ildelugtende Chihuahua. Men der er nok flere meninger om den sag. For selv en klammert har sympatisører, og den brune klammert (hvilket ikke er to ord der flatterer hinanden) har også en lille loyal og 100 % hengiven sympatisør.

Men måske kan helle procastination-bloggen give en mere præcis definition på hvad en ninja klammert er... Det vil kun tiden vise.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar