Vi er en del på stuen: en anæstesi-sygeplejerske, hvis ikke to?... En operatør, en assisterende sygeplejerske, gulvsygeplejerske, en superviserende overlæge, og det er hende der blev ubevidst forulempet...
Overlægen skulle følge operationen i sideokularet på mikroskopet. Hun var i sterilt antræk og skulle derfor have stolen indstillet af mig. Stolen var en såkaldt "stå-stol" som også er kendt fra frisørsaloner. Overlægen bad mig indstille ryglænet, da hun havde lidt problemer med ryggen. Og det hjælper jeg jo gerne med, for helt ærligt, så er der ikke så frygtelig mange ting at foretage sig... når operationen er i gang... og man er på gulvet... under oplæring...
En god halv time senere rejste overlægen sig fra stolen. Gav sig lidt og sagde, at nu kunne hun bestemt ikke holde ud at sidde på den stol længere! Venlig og betænksom, som jeg jo er, tilbyder jeg at jeg lige kunne massere hende, hvorpå hun kigger lettere forarget, og med en smule væmmelse i blikket, på mig og siger stødt "nej tak, det tror jeg bestemt ikke!!!"
Bevares, tænker jeg, mens jeg uanfægtet fortsæter med at følge operationen på monitoren. Indtil, en halv time senere, det går op for mig hvad overlægen TROEDE jeg tilbød, og jeg spontant ud i luften udbryder: "jeg mente altså ryggen!!!"
Det er vel unødvendigt at nævne, at hele operationsstuen brød sammen af grin. Et latteranfald de alle havde siddet og holdt tilbage i en halv time...
-Godt patienten i det mindste ikke opdagede en lumre stemning på stue 2...
Jokes on me... -again...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar