onsdag den 24. november 2010

Brain stew -the statements


For nylig prøvede jeg at sove til kl. 8.30 i første omgang. Børnene og faderen var stået op. Jeg ignorerede at faderen sagde, da han stod op, at han bare lige skulle ned og tisse, underforstået, at jeg skule stå op. -Aldrig i livet! Her havde JEG jo brugt det meste af natten på at surfe efter billige feriesteder til den efterårsferie vi har været på, der i øvrigt lå tæt på hvor vi bor. Efterårsferien er detaljeret uddybet andetsteds på denne blog!

Jeg nåede desuden at sove fra 14-15.30 sammen med yngsten, mens faderen var på arbejde og ældsten var inde hos nabo-ådslet og lege, kun afbrudt af ældsten og ådslets indtrængen i køkkenet på rov efter (mere) slik! En ninja i wife-beater og hvide underbukser med lilla stjerner kan virke temmelig skræmmende på piger på hhv. 6 og 7 år (og formentlig også mange andre...)

-og nu kunne meget tyde på, at dette indlæg omhandler hvor meget søvn man kan tiltuske sig på en dag, og på baggrund af dette lave en præcis udregning på om det så har været en god eller en dårlig dag. Folk med små børn vil kunne nikke genkendende til det...

Men jeg nåede også at besøge slyngel og spise amerikanske pandekager og HIMMELSK marengs/fløde/banan/hakket chokolade-kage. Børnene var nogenlunde eksemplariske, og jeg mener ikke jeg bør kontakte forsikringsselskabet. Det går fremad med de sociale kompetencer. Jeg synes bare stadig godt, at slynglen kunne lægge de muntre brædder ud til sin mand, når nu han sådan skal tisse.

Min mand der vejer 67 kg og ligner én af de 7 små dværge når han har hue på. Han ved ikke hvad muntre brædder er, og det er der nok i virkeligheden ingen der gør.


Jeg burde samle resten af de bleer, der ligger ud over hele gulvet i stuen, hvilket egentlig ikke siger så meget, da stuen kun er omtrent 4 kvm. men problemet er, at der altid er bleer der burde blive samlet. Barnet holder ikke op med at skide, bare fordi man ikke gider at vaske.

Men der er så mange ting man burde gøre, og her er listen over de ting som står øverst på min to do liste over ting jeg sjældent får gjort.

Jeg burde lægge vasketøj sammen, men det render jo ingen steder, og krøllet er, så vidt jeg ved, ved at blive det nye sort. Sort og krøllet må derfor være den ultimative mode-xanadu!

Jeg burde spise en snack, men hvor går grænsen mellem snack og måltid? Findes der en manual på det? -og får man bøder hvis man overskrider kvoten?

Endelig burde jeg i den grad blive tatoveret på hals og hænder. -Skal bare lige have motivet helt på plads, men det skal helt sikkert passe til store briller og dyrt (funk)joggingtøj (fre Free City). Som nu om dage hedder sweat-suit. Men det bliver det ikke pænere af!

Man må gøre hvad man vil, og man ikke skal dømmes udfra det man gør, men man skal være klar over at man ALLIGEVEL bliver dømt ud fra hvad man gør. Og kan man tåle det, så er man parat til at gøre som man vil. Og i virkeligheden er der vel reelt ingen der gør som de vil, altså udover vilde dyr. Og er der nogen der overhoved ved om de vilde dyr overhovedet gør noget som helst. JEg ved Chihuahuaen ikke gør. I hvertfald ikke ret meget. Den piver mere, men det er, som ældsten siger,fordi Chihuahuaen jo ER en race der piver meget...

De fleste børn er afskyelige uanset om de har mærketøj på eller ej. Men det gør ikke noget hvis de er rene og stille. Og det gør slet ikke noget de ikke er mine.

De fleste kvinders røv er alt for stor, uanset om de har mærketøj på eller ej, og uanset om de trækker maven ind eller ej. Og hvad er der galt med en stor røv? -altså udover det er pisse grimt i de fleste tilfælde...

Generelt man skulle lade være med at have så travlt med hvad andre gør, og skride ned fra piedestalen og lære folk at kende i stedet. Og man skal heller ikke have så travlt med om ens røv er stor eller ej, og om andres røv er tor eller ej. Det kan jo være det er en rigtig rar (stor) røv... Én der er hyggelig at smse med sent om aftenen og drikke kaffe med tidligt om formiddagen...

Det er i orden at bruge mange penge på tåbelige ting, hvis det gør én glad, og hvis man har pengene til det. Og hvad nu hvis man ikke har pengene? Hvad sker der så? Altså udover at bankdamen bliver sur på én og man komme med i Luksusfælden. Men der er jo "bare" penge, og hvis man nu dør i morgen, så er det da lidt federe at dø med maven fukd af sushi og champagne end havregrød uden smørklat, fordi den er sparet væk...

Ikke man nødvendigvis har dårlige værdier fordi man elsker at bruge mange penge på tåbelige ting. Men måske er man lidt tåbelig. Jeg kan godt lide at være tåbelig og jeg kan godt lide ting. Og jeg lægger ikke skjul på at indpakning også betyder noget. Derfor kan jeg godt lide få de tåbelige dyre ting jeg køber, puttet i en fin pose lavet enten af papir eller endu bedre LAKERET papir, og vigtigst af alt, så skal håndtagene være lavet af snor. Det er måske lidt uforståeligt, men det er lige min stil...

Det er IKKE min stil, og jeg kan overhovedet ikke forstå
at der er nogen der, helt uanfægtet, kan sidde i sin bil og drikke guldøl klokken 9.30. -altså mens de kører...

At Karla faktisk kan skide 4 gange om dagen når hun er hjemme, og kun en enkelt gang i vuggeren, når vi har aftalt det skal være omvendt. Bør nok lige genopfriske aftalen i morgen tidlig, så hun er klar til på mandag...

Og jeg er i den grad rystet over at min mors største bekymring i luse-missæren, var hvorvidt jeg kom kronraget til min brors 50 års fødselsdag, fremfor at bekymre sig om den plage der hærger vores hverdag fordi vi rent faktisk er behårede. Jeg kom ikke kronraget til fødselsdagen, for jeg kom slet ikke. Jeg fandt det vigtigere at drapere mig selv i engangskittel og drikke portvin af en to meter lang bong konstueret netop til det formål. Hele den begivenhed er beskrevet mere detaljeret i et andet indlæg forfattet af undertegnede...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar