I dag har været en skøn dag for den lille Ninja. Hun stod op med to møg-trætte ninja-børn. Fik sat sit NYE lækre ninja-hår og fik afleveret børnene i ninja-inst.
Ankommer på afdelingen og når TO kopper nes før dagens program.
-Undgår med nød og næppe, og naturligvis i suveræn overlegen stil, at redde et potentielt forlæns rullefald, forårsaget af ondsindet skraldestativ, mens nervøs og forfjamsket stedfortræder dirrende fniser: "Ihhhh Helle, jeg bliver altid så nervøs, når jeg er i nærheden af dig"
-Åbner først en dør i hovedet på sig selv og senere en skabslåge ditto... Selvfølgelig ledsaget af et: "ta daaaah"
-Får velfortjente tarteletter til frokost
-Bliver forsynet med sidste nye saftige sladder fra emsig yngre læge og senere får saftig sladder bekræftet af ung overlæge...
-Møder for første gang den ægte afdelings sygeplejerske, som hidtil har været på efteruddannelse. Giver (til ingens overraskelse) et helt formidabelt førstehåndsindtryk af nurse-Ninja--> "Kommer væltende ind på kontoret kvart i fri for at tjekke om det nu var MIG der havde vagt i aften (hvor meget styr på sagerne er det lige jeg har). Præsenterer mig ordret således: "Dav, jeg hedder Helle, og jeg er den nye dreng i klassen!"
Hjemme bliver børnene hentet, og for lige at teste Ninjaens stress-tærskel snupper hun også lige BEGGE 119's børn med hjem.
Børnene leger mens Ninjaen og Klammerten ikke er helt enige om HVEM soya-latten egentlig tilhører...
Ninjaen må have været midlertidig konfus -eller måske endda bevidstløs. Det viser sig nemlig at hun i et svagt øjeblik havde sagt "ja" til at 119's piger kunne spise med, velvidende om at den bønnelasagne der stod i krematoriet ikke adskilte sig fra de øvrige ting i Ninja-hjemmet. VERDENS mindste lasagne!!!
Og ikke nok med det. Ninjaen mister kontrollen over sine fingre og smser til 119's bestand af voksne, at deres børn spiste her, og de også var velkomne, men vi havde kun en lasagne på størrelse med et frimærke...
Vi får improviseret tre pasta-salater, får hevet bulgurfrikadeller ud af 6-timersstuen og får varmet noget brød. Og det ender faktisk med at vi næsten glemmer frimærke-lasagnen.
Vi sidder i aftensolen og spiser mens børnene løber til og fra og klammerten på jeg ved ikke hvilken gang er ved at kvæle sig selv i hundesnoren. Og pludselig kommer Morten hjem. Flere timer før jeg havde forventet (godt det ikke var i dag jeg havde en fræk aftale med George-i-ved-nok).
Fire børn marineret i vandmelon og sand + Fire voksne med totalt godt karma = good vibes
Jeg bader Emma og Karla mens morten på magisk vis får vores hjem til at gå fra et Al Qaeda attentat til et hyggeligt hjem (Der må være lidt Ninja i ham også...)
Ninja-børnene bliver puttet og jeg får en kold Heineken serveret af Ninja-far
Nu er øllen drukket (bortset fra det der kom ud af næsen og endte i tastaturet fordi jeg undervurderede sidste slurks størrelse og overvurderede min munds kapacitet)
Børnene sover inkl. klammerten
Brisen er kølig
og bleerne er tørre
Life is getting better and better (again)
torsdag den 1. juli 2010
søndag den 24. januar 2010
Anarki i IRMA
I dag var jeg så tåbelig at frekventere IRMA med BEGGE unger. Jeg skulle jo bare lige have en bakke æg, så jeg gad ikke liiige at tage én af de mange bæredimser med ind, som jeg havde i bilen, fordi jeg var på vej hjem fra slyngemøde (will I ever learn?). NÅ, Mig og så hende der fru Hamilton og den lille søde Selma (som jo i virkeligheden hedder Anker) marcherer ind i Irma.
Selma sidder dydigt i vognen (altså på det sæde der er indrettet til at SIDDE på, og IKKE til at stå på Karla!!!) og Karla står i selve vognen, da det er det eneste sted hun ikke kan stikke af fra... -Eller hun står der i ca. 2,7 min, før hun begynder at te sig som én der lige har fået at vide at juleaften er aflyst...
Emma har fået lov til at køre med en lille vogn, så fru H og jeg kunne have vores varer i den, og ikke i vognen hos Karla (som i virkeligheden hedder Al queda-Aage).
Nå, men Al qaeda kommer op af vognen, og jeg tror, naivt, at jeg lige kan have hende på armen, mens jeg finder de der æg der... MEN det er jo IRMA for dælan, og man bliver jo fristet!!! Så der bliver spontan-købt lidt rekvisitter til fremstilling af dadelkugler som i Kur Delight :savle-smiley: -samtidig med jeg jagter rundt i butikken efter Karla, der stjæler alle de ting hun kan nå, løber alt hvad hendes små fede hjulben kan bære og som afledning, smider hun det hun har bøffet, og løber storgrinende, ja nærmest hoverende videre... Altså når hun ikke lige er i fuld gang med at smadre al ting med den lille indkøbsvogn, som hun har kapret fra Emma...
Det er altså ikke en nem opgave at pakke sine indkøb, samtidig med man skal sørge for at den konservespyramide der står med sirligt stablede dåseananasringe, ikke bliver udsat for et terror-angreb a la Aage...
Så så man lige mig med indkøbspose i den ene hånd, og en skrigende og hujende Aage i flitsbue under den anden arm tumle ud af butikken... (Men selvfølgelig sådan lidt casual og overskudsagtig) NOOOOT :looser-smiley:
Selma sidder dydigt i vognen (altså på det sæde der er indrettet til at SIDDE på, og IKKE til at stå på Karla!!!) og Karla står i selve vognen, da det er det eneste sted hun ikke kan stikke af fra... -Eller hun står der i ca. 2,7 min, før hun begynder at te sig som én der lige har fået at vide at juleaften er aflyst...
Emma har fået lov til at køre med en lille vogn, så fru H og jeg kunne have vores varer i den, og ikke i vognen hos Karla (som i virkeligheden hedder Al queda-Aage).
Nå, men Al qaeda kommer op af vognen, og jeg tror, naivt, at jeg lige kan have hende på armen, mens jeg finder de der æg der... MEN det er jo IRMA for dælan, og man bliver jo fristet!!! Så der bliver spontan-købt lidt rekvisitter til fremstilling af dadelkugler som i Kur Delight :savle-smiley: -samtidig med jeg jagter rundt i butikken efter Karla, der stjæler alle de ting hun kan nå, løber alt hvad hendes små fede hjulben kan bære og som afledning, smider hun det hun har bøffet, og løber storgrinende, ja nærmest hoverende videre... Altså når hun ikke lige er i fuld gang med at smadre al ting med den lille indkøbsvogn, som hun har kapret fra Emma...
Det er altså ikke en nem opgave at pakke sine indkøb, samtidig med man skal sørge for at den konservespyramide der står med sirligt stablede dåseananasringe, ikke bliver udsat for et terror-angreb a la Aage...
Så så man lige mig med indkøbspose i den ene hånd, og en skrigende og hujende Aage i flitsbue under den anden arm tumle ud af butikken... (Men selvfølgelig sådan lidt casual og overskudsagtig) NOOOOT :looser-smiley:
tirsdag den 12. januar 2010
Jysk tur retur retur via Billeren to gange!
Kender I de dage, hvor man får en masse af de ting ordnet, som man ellers godt kunne finde på at udsætte i evigheder fordi de ikke er vildt vigtige, men nærmest kun har status som "meget rart at få ordnet (engang)"?
Sådan et projekt har jeg og pigerne fået ekspederet i dag! Altså udover at vi også nåede at være til hygge i mødregruppen...
Dagen startede selvfølge som vores de fleste dage starter: totalt kaotiske. Imagine: en seng på 160x200 indeholdende: far, mor, 4 årig prinsesse, 13 mdr. gammel hystade, 7 mdr. ung manisk chihuahua og klokken er KUN 5...
Nå, men pigerne og jeg skal i mødregruppe, så der skal pakkes. Efter at have skrabet is af vinduerne på bilen ude, såvel som inde, begiver vi os på vej ("kun" en halv time forsinkede).
Vi skal køre i ca. 7,5 min. og Karla når at hyle, tude og skrige helt vandvittigt i autostolen, men hun når selvfølgelig også at falde i søvn... Jeg forsøger (naivt naturligvis) at lirke hende over i klapperen, så hun kan sove videre, men det projekt var klart dømt til at blive en dundrende fiasko tsk tsk tsk...
Efter en hyggelig mødregruppe, drager pigerne og jeg mod City Syd. Bilen afises endnu engang ude OG inde... -og Karla giver ("heldigvis") et ekstranummer for de der muligvis ikke var opmærksomme på første forestilling. Og hun når naturligvis også at falde i søvn igen-igen. Turen tager ca. 14 minutter...
Ved Jysk sover det lille monster så tungt, at hun både snorker og savler, så jeg lader Emma holde vagt, låser bilen og skynder mig ind i Lars Larsen-imperiet for at tjekke at de har de reoler jeg vil have. Tjek!
Vi kører så om til Billeren, og jeg tror nu at Karla er så langt væk i drømmeland, at jeg rent faktisk KAN lirke hende om i klapvognen. Will I ever learn???
Barnet vågner og er selvfølgelig RASENDE!!!
Småsvedende (ja, det måtte jo komme) vælter vi ind i Billeren. Vi får opklaret, at reolerne hverken er billigere eller er tilgængelige for den sags skyld, så vi får købt en "voksen"dyne til Emma på tilbud og kapitulerer fra Billeren og returnerer til Lars Larsen inc.
Jeg får moslet Karla op i en vogn i Jysk, hvor hun (ikke overraskende, men stadig meget generende) "underholder" hele butikken (Hvor der heldigvis ikke var ret mange mennesker, -som i NOOOOT)
Reolerne skal SELVFØLGELIG hentes i vareudleveringen, hvor der var en allerh*lvedes ventetid. Karlas lunte så godt som ikke eksisterende, så valget for mig stod mellem at vente i bilen hvor Karla efterhånden var på 200 dB, eller vente ude i -14 graders frost sammen med en bøvet far og hans to hjernedøde, men meget sminkede teenagerpiger...
ENDELIG kom den rare bebumsede lagermedarbejder med reolerne, der naturligvis var meget større end jeg lige havde regnet med, og jeg blev helt i tvivl om de kunne være i bilen. Heldigvis lykkedes det undertegnede og rare bebumsede lagermedarbejder, at få presset reolerne ind i bilen på ganske uforsvarligste måde...
Retur i Billeren for at købe kurve til de nyerhvervede reoler... Karla insisterer på at STÅ i vognen, hvilket bestemt ikke er nemt, når man gøres selskab af 6 limegrønne 36x36x36 cm kurve. Karla får endnu en kortslutning, og kommer op i Mt'en (som jeg utroligt nok havde været så overskudsagtig at pakke i pusletasken ta daaaah!) Ahhh ro fra Karla for første gang i dag! Emma og jeg får købt det vi skal bruge af mad, og vi begiver os hjem igen. Karla er selvfølgelig vågnet igen og HADER autostolen...
Sådan et projekt har jeg og pigerne fået ekspederet i dag! Altså udover at vi også nåede at være til hygge i mødregruppen...
Dagen startede selvfølge som vores de fleste dage starter: totalt kaotiske. Imagine: en seng på 160x200 indeholdende: far, mor, 4 årig prinsesse, 13 mdr. gammel hystade, 7 mdr. ung manisk chihuahua og klokken er KUN 5...
Nå, men pigerne og jeg skal i mødregruppe, så der skal pakkes. Efter at have skrabet is af vinduerne på bilen ude, såvel som inde, begiver vi os på vej ("kun" en halv time forsinkede).
Vi skal køre i ca. 7,5 min. og Karla når at hyle, tude og skrige helt vandvittigt i autostolen, men hun når selvfølgelig også at falde i søvn... Jeg forsøger (naivt naturligvis) at lirke hende over i klapperen, så hun kan sove videre, men det projekt var klart dømt til at blive en dundrende fiasko tsk tsk tsk...
Efter en hyggelig mødregruppe, drager pigerne og jeg mod City Syd. Bilen afises endnu engang ude OG inde... -og Karla giver ("heldigvis") et ekstranummer for de der muligvis ikke var opmærksomme på første forestilling. Og hun når naturligvis også at falde i søvn igen-igen. Turen tager ca. 14 minutter...
Ved Jysk sover det lille monster så tungt, at hun både snorker og savler, så jeg lader Emma holde vagt, låser bilen og skynder mig ind i Lars Larsen-imperiet for at tjekke at de har de reoler jeg vil have. Tjek!
Vi kører så om til Billeren, og jeg tror nu at Karla er så langt væk i drømmeland, at jeg rent faktisk KAN lirke hende om i klapvognen. Will I ever learn???
Barnet vågner og er selvfølgelig RASENDE!!!
Småsvedende (ja, det måtte jo komme) vælter vi ind i Billeren. Vi får opklaret, at reolerne hverken er billigere eller er tilgængelige for den sags skyld, så vi får købt en "voksen"dyne til Emma på tilbud og kapitulerer fra Billeren og returnerer til Lars Larsen inc.
Jeg får moslet Karla op i en vogn i Jysk, hvor hun (ikke overraskende, men stadig meget generende) "underholder" hele butikken (Hvor der heldigvis ikke var ret mange mennesker, -som i NOOOOT)
Reolerne skal SELVFØLGELIG hentes i vareudleveringen, hvor der var en allerh*lvedes ventetid. Karlas lunte så godt som ikke eksisterende, så valget for mig stod mellem at vente i bilen hvor Karla efterhånden var på 200 dB, eller vente ude i -14 graders frost sammen med en bøvet far og hans to hjernedøde, men meget sminkede teenagerpiger...
ENDELIG kom den rare bebumsede lagermedarbejder med reolerne, der naturligvis var meget større end jeg lige havde regnet med, og jeg blev helt i tvivl om de kunne være i bilen. Heldigvis lykkedes det undertegnede og rare bebumsede lagermedarbejder, at få presset reolerne ind i bilen på ganske uforsvarligste måde...
Retur i Billeren for at købe kurve til de nyerhvervede reoler... Karla insisterer på at STÅ i vognen, hvilket bestemt ikke er nemt, når man gøres selskab af 6 limegrønne 36x36x36 cm kurve. Karla får endnu en kortslutning, og kommer op i Mt'en (som jeg utroligt nok havde været så overskudsagtig at pakke i pusletasken ta daaaah!) Ahhh ro fra Karla for første gang i dag! Emma og jeg får købt det vi skal bruge af mad, og vi begiver os hjem igen. Karla er selvfølgelig vågnet igen og HADER autostolen...
Da jeg pakker bilen, ser jeg til min skræk at pusletasken står ÅBEN!!! Ohhh skræk ohhh rædsel!!! Jeg er blevet næsten bestjålet!!! -Eller i virkeligheden har jeg så glemt, at jeg tidligere havde åbnet pusleren for at få fat i MT'en, og selvfølgelig været så stresset med skrigende KArla, binde MT og stadigvæk holde facaden som über tjekket (og ikke mindst) rolig overskudsmor :stor fed ironisk-smiley:
Hjemme får vi lavet mad, spist/kastet med mad, og faktisk også hygget på gulvet. -Eller jeg ligger på maven på gulvet og Emma og Karla OG hunden sidder på ryggen af mig, hopper og hiver mig i håret, men på daværende tidspunkt er jeg så udmattet, at jeg faktisk synes det er rart.
Efter Karla var faldet i søvn, hyggede Emma og jeg os med div "håndværker" opgaver og tøseting.
Summa summarum: Emma er opgraderet til voksendyne, Karla er opgraderet til juniordyne. Pigernes fælles værelse er steget en smule i friværdi med nye reoler og stuen er blevet befriet for en del legesager. Så nu er det faktisk muligt at holde stående buffet for MINDST 6 personer (-altså hvis dét skulle blive aktuelt)...
Hjemme får vi lavet mad, spist/kastet med mad, og faktisk også hygget på gulvet. -Eller jeg ligger på maven på gulvet og Emma og Karla OG hunden sidder på ryggen af mig, hopper og hiver mig i håret, men på daværende tidspunkt er jeg så udmattet, at jeg faktisk synes det er rart.
Efter Karla var faldet i søvn, hyggede Emma og jeg os med div "håndværker" opgaver og tøseting.
Summa summarum: Emma er opgraderet til voksendyne, Karla er opgraderet til juniordyne. Pigernes fælles værelse er steget en smule i friværdi med nye reoler og stuen er blevet befriet for en del legesager. Så nu er det faktisk muligt at holde stående buffet for MINDST 6 personer (-altså hvis dét skulle blive aktuelt)...
torsdag den 17. september 2009
Distræt... MIIIIG???
I går var jeg måske en kende stresset... Skulle have madklub, og lave fiskefrikadeller til 5 voksne, 3 børnehavebørn og 3 tumlinge-mider. (Det er dælme mange fiskedeller sku jeg lige hilse at sige)
1. jeg har fyldt en pande med deller, som steger stille og roligt. Der er kaos i stuen og jeg må ind og udrede. (emhætten buldrer og der dufter kraftigt-lifligt af fiskedeller i hele huset) efter børne damage-controllen begynder jeg at rydde op og sådan... Og jeg når næsten at GLEMME dellerne...
Jeg mener, man kan da ikke glemme man er ved at lave mad (henviser til forrige parantes...)
2. jeg "holder vagt" ved 2. hold deller. Vasker lidt op af det der ikke kan være i maskinen. Fiser tager ikke notits af det FØR stanken når min næse, og jeg tænker: hvad fanden er dét der stinker sådan? Mon Karla har skidt. = Jeg har altså nået at glemme jeg fes, i den tid det tager at formidle fisen, til resultatet giver sig til kende...
3. da jeg skulle i seng, går jeg i bad og børster tænder og tager linser ud. Jeg går så lige ind i stuen igen for at sige noget til Morten. Går ud på badeværelset igen, vel nok primært for at tisse, men begynder at børste tænder igen... OG forsøger at tage linser ud igen. Det første lader sig gøre, det gør det andet (gudskelov) ikke.
Konklusion: Er trods alt glad for jeg ikke havde TO sæt linser i i går...
Og tænk... JEG har ansvaret for, ikke ét, men hele TO børn!!!
1. jeg har fyldt en pande med deller, som steger stille og roligt. Der er kaos i stuen og jeg må ind og udrede. (emhætten buldrer og der dufter kraftigt-lifligt af fiskedeller i hele huset) efter børne damage-controllen begynder jeg at rydde op og sådan... Og jeg når næsten at GLEMME dellerne...
Jeg mener, man kan da ikke glemme man er ved at lave mad (henviser til forrige parantes...)
2. jeg "holder vagt" ved 2. hold deller. Vasker lidt op af det der ikke kan være i maskinen. Fiser tager ikke notits af det FØR stanken når min næse, og jeg tænker: hvad fanden er dét der stinker sådan? Mon Karla har skidt. = Jeg har altså nået at glemme jeg fes, i den tid det tager at formidle fisen, til resultatet giver sig til kende...
3. da jeg skulle i seng, går jeg i bad og børster tænder og tager linser ud. Jeg går så lige ind i stuen igen for at sige noget til Morten. Går ud på badeværelset igen, vel nok primært for at tisse, men begynder at børste tænder igen... OG forsøger at tage linser ud igen. Det første lader sig gøre, det gør det andet (gudskelov) ikke.
Konklusion: Er trods alt glad for jeg ikke havde TO sæt linser i i går...
Og tænk... JEG har ansvaret for, ikke ét, men hele TO børn!!!
Emmas fødselsdag.
Dagen startede naturligvis med stress.
Karla vågnede kl. 7.22, og inden nogen jubler, så skal det siges hun sov af r*ven til i nat... Så det manglede sørme bare at damen holdt lav profil!
Mad-spyd skulle fabrikeres. Og her vil jeg sige, at jeg var glad for jeg har en fortid som professionel piercer... Dét kom mig virkelig til gode...
Da jeg kunne høre rød stue (22 mand stærk) i indkørslen, var alt klart! Altså næsten... Emma skulle liiige have tøj på. En overdimensioneret prinsesse kjole er altså bare ikke praktisk når man skal holde gulv-picnic i verdens mindste stue, jeg skulle liiige i en anden bluse end den jeg havde sovet i, Karla skulle liiige standses i at spise hundens mad og hunden skulle liiige standses i at æde servietter, paptallerkener og andre ikke hunde-relevante emner.
Midt i al kaoset beslutter Morten sig for at kapitulere med hund og baby... Og efterlader mig alene iført nattøj med rød stue. TAK Morten!!!
Rød stue indfinder sig, og æder rub og stub alle de fine spyd. Alt jeg har tilbage er et par billeder...
Lige så brat de var ankommet, ligeså brat tog de retræten :ånde lettet op-smiley:
Jeg får foretaget lidt damagecontrol, Morten vender hjem fra sit flyverskjul for atter at flygte til et "vigtigt møde" (Jeg véd bare han har et motelværelse hvor han sniger sig til at få sovet mere end mig! -hvis han så bare havde en affære, så var det noget andet, men MERE søvn end mig er skilsmissegrundlag!)
Jeg prøver at få Karla til at sove i soveværelset, med den lumske bagtanke at jeg selv kunne tiltuske mig en lille morfar, men den går ikke! hunden omer rundt, Emma er SÅ spændt på legeland senere og Karla skider i bleen...
Jeg kaster håndklædet i ringen og lufter hunden, pakker ungerne og kapitulerer til legeland.
Emma morer sig kosteligt, mens underskuds-taber-mor indhalerer en stor cola-zero i ét sug, Karla er ved at prikke øjnene ud på en anden baby, som "heldigvis" kommer op til sin mor og får lidt trøste-COLA!!! Morten var også:OMG-smiley:, ja selv Emma var :OMG-smiley: over synet af "mor-giver-baby-cola-ved-at-suge-det-op-i-sugerøret-og -hælde-det-ind-i-baby"
Efter en (trods alt) hyggelig eftermiddag i legeland (utroligt hvad en stor cola-zero, en latterlig lille latte og en lille rest af Karlas frugtmos kan gøre), drager familien mega-kikset over mod Jensens bøfhelvede...
Emma får en platte med alt godt fra frituregryden, Karla får en hakkebøf med bagt kartoffel, Morten bygger sin egen burger :kikset-smiley: og jeg vælger det dyreste på kortet i ren og skær trods over han lod mig alene i stikken i nattøj med rød stue!
hjemme igen synger Karla fødselsdagssang for Emma på sin helt egen måde i TRE kvarter!!! -og Wilma skider på gulvet, fordi hun har ædt alle rød stues rester...
Da der er nogenlunde ro, får Emma sin lille ekstra-gave i form af et staffeli. Stor succes! Jeg går tur m Wilma og Emma kommer i seng.
Hun har, efter eget udsagn, haft en FANTASTISK dag (hun må ikke have bemærket hvor kaotisk her var), og at hun gerne vil det samme i morgen...
Nu er her ro! Karla har sunget færdig, og ligger nu og snorker i sengen, Emma ligger på sit værelse og føler sig sikkert meget som én på 5 år, Wilma ligger på ryggen på mig og bjæffer i søvne, Morten ser DVD og jeg sidder i totalt ergonomisk-katastrofe-position og skriver...
Snart skal jeg have et bad og i æsken.
Pheeeeew en dag. Godt der er hele 40 dage til Karla har fødselsdag... :panik-smiley:
Karla vågnede kl. 7.22, og inden nogen jubler, så skal det siges hun sov af r*ven til i nat... Så det manglede sørme bare at damen holdt lav profil!
Mad-spyd skulle fabrikeres. Og her vil jeg sige, at jeg var glad for jeg har en fortid som professionel piercer... Dét kom mig virkelig til gode...
Da jeg kunne høre rød stue (22 mand stærk) i indkørslen, var alt klart! Altså næsten... Emma skulle liiige have tøj på. En overdimensioneret prinsesse kjole er altså bare ikke praktisk når man skal holde gulv-picnic i verdens mindste stue, jeg skulle liiige i en anden bluse end den jeg havde sovet i, Karla skulle liiige standses i at spise hundens mad og hunden skulle liiige standses i at æde servietter, paptallerkener og andre ikke hunde-relevante emner.
Midt i al kaoset beslutter Morten sig for at kapitulere med hund og baby... Og efterlader mig alene iført nattøj med rød stue. TAK Morten!!!
Rød stue indfinder sig, og æder rub og stub alle de fine spyd. Alt jeg har tilbage er et par billeder...
Lige så brat de var ankommet, ligeså brat tog de retræten :ånde lettet op-smiley:
Jeg får foretaget lidt damagecontrol, Morten vender hjem fra sit flyverskjul for atter at flygte til et "vigtigt møde" (Jeg véd bare han har et motelværelse hvor han sniger sig til at få sovet mere end mig! -hvis han så bare havde en affære, så var det noget andet, men MERE søvn end mig er skilsmissegrundlag!)
Jeg prøver at få Karla til at sove i soveværelset, med den lumske bagtanke at jeg selv kunne tiltuske mig en lille morfar, men den går ikke! hunden omer rundt, Emma er SÅ spændt på legeland senere og Karla skider i bleen...
Jeg kaster håndklædet i ringen og lufter hunden, pakker ungerne og kapitulerer til legeland.
Emma morer sig kosteligt, mens underskuds-taber-mor indhalerer en stor cola-zero i ét sug, Karla er ved at prikke øjnene ud på en anden baby, som "heldigvis" kommer op til sin mor og får lidt trøste-COLA!!! Morten var også:OMG-smiley:, ja selv Emma var :OMG-smiley: over synet af "mor-giver-baby-cola-ved-at-suge-det-op-i-sugerøret-og -hælde-det-ind-i-baby"
Efter en (trods alt) hyggelig eftermiddag i legeland (utroligt hvad en stor cola-zero, en latterlig lille latte og en lille rest af Karlas frugtmos kan gøre), drager familien mega-kikset over mod Jensens bøfhelvede...
Emma får en platte med alt godt fra frituregryden, Karla får en hakkebøf med bagt kartoffel, Morten bygger sin egen burger :kikset-smiley: og jeg vælger det dyreste på kortet i ren og skær trods over han lod mig alene i stikken i nattøj med rød stue!
hjemme igen synger Karla fødselsdagssang for Emma på sin helt egen måde i TRE kvarter!!! -og Wilma skider på gulvet, fordi hun har ædt alle rød stues rester...
Da der er nogenlunde ro, får Emma sin lille ekstra-gave i form af et staffeli. Stor succes! Jeg går tur m Wilma og Emma kommer i seng.
Hun har, efter eget udsagn, haft en FANTASTISK dag (hun må ikke have bemærket hvor kaotisk her var), og at hun gerne vil det samme i morgen...
Nu er her ro! Karla har sunget færdig, og ligger nu og snorker i sengen, Emma ligger på sit værelse og føler sig sikkert meget som én på 5 år, Wilma ligger på ryggen på mig og bjæffer i søvne, Morten ser DVD og jeg sidder i totalt ergonomisk-katastrofe-position og skriver...
Snart skal jeg have et bad og i æsken.
Pheeeeew en dag. Godt der er hele 40 dage til Karla har fødselsdag... :panik-smiley:
Så glemte jeg sgu babyen!!! -altså næsten...
Ja, det er rigtigt!!! Jeg glemte at hente Karla i vuggeren...
Jeg henter Emma (tjek) og vi skal ud og bytte en af hendes fødselsdagsgaver som jeg HAR husket at putte i bagagerummet (tjek). Vi kører mod toys r us (tjek) halvvejs går det op for mig at klokken er 15.45, og Karla stadig er i vuggestuen (tjek, jeg mener :OMG-smiley:)
Ikke at der er noget galt i det, da vuggeren først lukker ved 17-tiden, men det er mere tanken om jeg rent faktisk ikke skænkede det, at hente hende, en tanke...
Jeg var så fokuseret på at Emma og jeg skulle afsted og bla di blah...
Nå, men jeg får vendt bilen, og mumler et eller andet om mega-dårlig mor osv, og søde Emma siger: "Jeg synes du er verdens bedste mor"
Nå, men jeg får hentet Karla, som selvfølgelig ikke har opdaget noget, men som sikkert vil bruge det mod mig, når hun bliver teenager, og ikke må komme til fest hos Tobias på 21 der er alene hjemme (og man kan så undre sig over hvorfor han ikke er flyttet hjemmefra)
Nå, men jeg huskede Mortens fødselsdag...
Begge børn er i deres senge (mener jeg)
Morten er her...
Wilma er her (hun ligger PÅ mig, så jeg næsten ikke kan nå tasterne)
Jeg er her -en slags...
Det bliver bedre i morgen-det bliver bedre i morgen-det bliver bedre i morgen...
Jeg henter Emma (tjek) og vi skal ud og bytte en af hendes fødselsdagsgaver som jeg HAR husket at putte i bagagerummet (tjek). Vi kører mod toys r us (tjek) halvvejs går det op for mig at klokken er 15.45, og Karla stadig er i vuggestuen (tjek, jeg mener :OMG-smiley:)
Ikke at der er noget galt i det, da vuggeren først lukker ved 17-tiden, men det er mere tanken om jeg rent faktisk ikke skænkede det, at hente hende, en tanke...
Jeg var så fokuseret på at Emma og jeg skulle afsted og bla di blah...
Nå, men jeg får vendt bilen, og mumler et eller andet om mega-dårlig mor osv, og søde Emma siger: "Jeg synes du er verdens bedste mor"
Nå, men jeg får hentet Karla, som selvfølgelig ikke har opdaget noget, men som sikkert vil bruge det mod mig, når hun bliver teenager, og ikke må komme til fest hos Tobias på 21 der er alene hjemme (og man kan så undre sig over hvorfor han ikke er flyttet hjemmefra)
Nå, men jeg huskede Mortens fødselsdag...
Begge børn er i deres senge (mener jeg)
Morten er her...
Wilma er her (hun ligger PÅ mig, så jeg næsten ikke kan nå tasterne)
Jeg er her -en slags...
Det bliver bedre i morgen-det bliver bedre i morgen-det bliver bedre i morgen...
søndag den 16. august 2009
Har vi alle nok I os selv?
Lever vi virkelig i en verden, hvor vi har nok I os selv? Hvor vi er os selv nærmest? -Altså indtil lokummet brænder, og vi gerne vil have andres hjælp? Det synes jeg, at jeg oplever i større og større omfang.
Vi hjælper gerne andre, så længe vi ikke selv skal sætte os selv på spil. Og vi gør bestemt ikke noget for at hjælpe andre, med mindre vi opfordres til det.
Eller gør vi?
Jeg kender en skøn skøn kvinde, der har to fantastiske sønner. Den ældste er knap to år og den yngste er tre-fire måneder. Ja, hun har nok at se til, og hendes mand er oven i købet selvstændig erhvervsdrivende, og arbejder længe hver eneste dag. Alligevel har hun omtanke for andre, og overskud til at vise andre at hun tænker på dem og anerkender det de gør.
Så sent som i fredags ved jeg, at den ældste søns dagplejer blev beriget med en lækker weekendpakke, bestående af dameblade og chokolade. Og ja, det tager 7 minutter at købe det hos den lokale købmand, men det betyder alverden at få det. Det er en kæmpe anerkendelse, og et dejligt kram at få.
Jeg synes det er for sjældent man oplever at man gør sådanne ting for hinanden, og jeg bliver SÅ glad når det sker. (også når det sker for andre) Jeg kunne godt tænke mig, at vi alle blev noget bedre til at vise vores anerkendelse.
Abonner på:
Opslag (Atom)