I går var jeg måske en kende stresset... Skulle have madklub, og lave fiskefrikadeller til 5 voksne, 3 børnehavebørn og 3 tumlinge-mider. (Det er dælme mange fiskedeller sku jeg lige hilse at sige)
1. jeg har fyldt en pande med deller, som steger stille og roligt. Der er kaos i stuen og jeg må ind og udrede. (emhætten buldrer og der dufter kraftigt-lifligt af fiskedeller i hele huset) efter børne damage-controllen begynder jeg at rydde op og sådan... Og jeg når næsten at GLEMME dellerne...
Jeg mener, man kan da ikke glemme man er ved at lave mad (henviser til forrige parantes...)
2. jeg "holder vagt" ved 2. hold deller. Vasker lidt op af det der ikke kan være i maskinen. Fiser tager ikke notits af det FØR stanken når min næse, og jeg tænker: hvad fanden er dét der stinker sådan? Mon Karla har skidt. = Jeg har altså nået at glemme jeg fes, i den tid det tager at formidle fisen, til resultatet giver sig til kende...
3. da jeg skulle i seng, går jeg i bad og børster tænder og tager linser ud. Jeg går så lige ind i stuen igen for at sige noget til Morten. Går ud på badeværelset igen, vel nok primært for at tisse, men begynder at børste tænder igen... OG forsøger at tage linser ud igen. Det første lader sig gøre, det gør det andet (gudskelov) ikke.
Konklusion: Er trods alt glad for jeg ikke havde TO sæt linser i i går...
Og tænk... JEG har ansvaret for, ikke ét, men hele TO børn!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar