Barcelona - når man tager på ferie, mens man er på ferie...

DAG 1 Vi tog hjemmefra i ret så god tid, så vi kunne nå at købe noget at spise på vej til lufthavnen. Vores U-Bahn førte os så tæt på Schönefeld lufthavn som overhovedet muligt, og bussen transporterede os resten af vejen til en ualmindelig overfyldt og lille lufthavn Berlins størrelse og status som hovedstad taget i betragtning... Ventetiden for at komme gennem security var overraskende kort, og var præget af tysk effektivitet, så vi havde virkelig virkelig god tid i lufthavnen til at kede os. Ventetiden gik dog relativt hurtigt, og efter at have marineret vores ansigter i Ester Larsens ansigts creme med trøffel, som selvfølgelig er deres dyreste, OG prøvet nærmest alle Chanels make up produkter, forlod vi, glinsende af prætentiøs luksus, tax free shoppen. Kaffetid og indkøb af snacks inden flyvningen, endte i indkøb af et helt sort flûte, en soya latte og diverse... men ALTSÅ et HELT SORT(!) flûte, som vel at mærke IKKE var sort, fordi det var brændt på, men sort fordi det skulle se sådan ud! (Det smagte som almindelig flûte, men det her var SORT!) Fordi vi er sådan nogle vigtige typer med priority boarding, gik vi ombord på flyet som de første. Spændingen og begejstringen var høj, og nåede uanede dimensioner, da flyet tordnede lagde fra gate og ud af landingsbanen med den sædvanelige høje fart, der kræves for at dyret kunne komme i luften. Pigerne var ellevilde. Det var jo første gang de skulle flyve - eller Emma, Mikl og jeg fløj en tur til København, da hun var 3 år og Karla var inde i min mave, men det kan hun ikke som sådan huske - og jeg blev næsten helt rørt over deres henrykkelse! Vi var knap kommet ud af flyet, før jeg begyndte at skabe mig over HVOR PISSE FUCKING PISSE FUCKING PISSE VARMT der var! Jeg var seriøst ved at dø! Hvad fanden tænkte jeg dog på, da jeg besluttede, at en mimiferie til Barcelona iaugust var verdens bedste idé?!?! Heldigvis rejste vi kun med håndbagage, så vi kunne stryge direkte mod metroen med air condition, som skulle fragte os ind mod Barcelona down town, og hotel Barbara - et hotel der har fået blandede anmeldelser forskellige steder, men som var ualmindeligt billigt... Jeg må indrømme at jeg gang på gang bliver overrasket over hvor nemt logistik egentlig er, når det drejer sig om at transportere sig fra A til B. Vi (jeg) er jo nok typen, der vælger at onsighte mine feriedestinationer, eller freestyle om man vil. Jeg undersøger ikke det vilde omkring det sted jeg skal være, og planlægger heller ikke detaljerede programmer med ting vi skal se og opleve. Jeg synes ferie er lig med at man kan gå til venstre hvis man vil, men hvis noget ser spændende ud til højre, så kan man altså også vælge dén retning, og den “metode” bragte os vidt omkring til både lidt mere moderne boligkvarterer i beton, men mest blev vi (af)ledt rundt i de små ekstremt smalle gader, hvor bygningerne på hver side er så høje, at solen knap rammer brostenene. Vi havde dog to ting på agendaen: stranden med badning som primære formål og et besøg i New Rock butikken. DAG 2 Død af varme vil muligvis indtræffe snarest! Eftersom primære mission var stranden, købte vi til morgenmad en lun baguette, noget frugt og noget juice, der skulle forestille at være mulitfrugt, men som havde en sær eftersmag af kål og boullion - må lige i nærmeste fremtid nærstudere om kål er begyndt at sortere under (mulit)frugt... Det er helt klart alt for længe siden jeg har været på badeferie i sydeuropa, og det var lige dele overraskelse og lige dele “åhhh gud ja, det er sådan det foregår”, da vi arriverede på den grovkornede strand, hvor sandet var til at børste af både håndklæde og fødder (i modsætning til sandet på Blokhus strand, der er helt håbløst, og burde skiftes ud med asfalt eller grønt kunstgræs!). Et sandt inferno af mænd der vandrede rundt med plasticposer og solgte øl og vand, påtrængende damer, der ville sælge massage, mænd der ville sælge helt vildt grimme hippie-agtige strandtæpper (seriøst! Ligner JEG én der vil eje et tæppe med Bob Marley på?!?!) og mænd der solgte drinks. Alle, på nær dem der ville sælge temporary tattoos sværmede om os, som var de fluer om en frisklavet lort - og damerne der tilbød at flette hår, fik nærmest julelys i øjnene, når de så os! Men ikke desto mindre var strandturenen succes! Vandet var lækkert, og vi dykkede og så fisk. Karla dykkede efter sten, og fandt utallige skatte. Vi hverken druknede eller blev solskoldede, og efter det gik op for “de handlende”, at vi ikke var interesserede i deres ydelser, blev vi ladt i fred... -næsten... Jeg lå og slumrede, da en lille asiatisk dame blev ved med at tale til mig, formentlig desangående massage, og da jeg ikke reagerede, begyndte hun, uden at ane det fjerneste om hvilke konsekvenser det måtte medføre, at røre ved mig! MEN det er yderst effektivt at hvæse, som en arrig kat, af andre mennesker. Især hvis man har frotté-håndklædemærker og lidt savl i ansigtet, og i øvrigt efterfølgende brøle “VETE!”, alt imens man springer op, og ryster kroppen helt hysterisk som var der hoppet en edderkop op mellen skulderbladene på mig! Hun gik ikke hen til os mere den dag... eller næste dag... Strand og badning! TJEK! Sightseeing here we go! På må og få begav vi os op gennem de små gader, hvor den ene hippie-butik lå efter den anden, som bød sig selv til med ildelugtende røgelse, batik og en migræneprovokerende dunst af pachouli... MEN der var også små finurlige butikker, og dem brugte vi lang tid på - mest fordi der var air condition. New Rock butikken var lidt skuffende, så i affekt købte jeg et par New Rock støvler på Ebay, for at dulme skuffelsen - men man er sgu heller ikke helt i humør til at prøve tungt sort tøj og endnu tungere støvler i den fucking varme! Til gengæld var det én af de eneste butikker vi ikke blev stirret på. Eller det er mest de andre turister, der stirrer - men det er der jo ikke noget nyt i. De lokale spurgte os ivrigt om hvor vi var fra - måske fordi vi så så eksotiske ud og vores tale ikke stemte overens med den traditionelle version af sådan nogle typer med udseende som os. Nogle spaniere troede endda vi var fra Holland! -har man kendt mage?!?! Men alle vi har haft kontakt med har været ekstremt venlige, hjælpsomme og imødekommende. Når mørket begynder at falde på, starter et helt andet liv i byen, og det elsker jeg! Hvor massive mængder af pastelfarvede polo-beklædte turister dominerede gadebilledet i dagstid, så kommer de lokale børnefamilier ud og besætter de mange små legepladser, der er rundt omkring ved aftenstid. Sammen med dem dukker de mange gadesælgere op, som sælger næsten helt ægte designer-varer for en slik... Der blev ikke taget notits af store skilte der fortalte, at det var strengt forbudt at købe fra dem. Til gengæld sagde skiltet ikke noget om at det var forbudt at sælge tingene... lidt det samme princip som med alkohol efter kl 23 i de små “spätier... Spanien er de store portioners land! Og da det blev aften, og vi syntes vi var sultne, fandt vi en lille restaurant. Jeg valgte tilsyneladende at bestille tapas til 15 personer! Det var helt pinligt, at vi allerede var mætte efter de oliven og brød, der blev sat på bordet inden de ægte serveringer... og det er DERfor jeg ikke har tabt mig, selvom vi har gået omkring 15 km hver dag! -nårh ja, så støber de altså også nogle pænt ok is. Men som i Berlin, så er Barcelona, som sagt, tydeligvis byen med de store portioner! Sammenlagt med den fucking varme, så har jeg slet ikke konsumeret de mængder af mad, som jeg havde svoret jeg ville! Efter alt for meget mad vendte vi tilbage til stranden, som stadig emmede af liv, og nu også massive hashtåger. Pigerne har fået et foruroligende afslappet forhold til lugten af en godt tændt festcigaret - heldigvis tiltaler lugten dem dog ikke! Efter en hurtig badetur - hvor jeg, og alle mine plastre på fødderne, blev til lands, begav vi os retur til hotellet. Købte en ulovlig godnatøl på vejen hjem, og efter tiltrængte brusebade, nussede vi rundt til sen sengetid. DAG 3 HURRA! Skyer og en let til moderat brise! Død af varme nu udsat på ubestemt tid! Sov ualmindeligt længe, og da vi langt om længe fandt nænnet til at trække de vidunderlige mørklægningsgardiner til side og komme frem fra air conditionens kølige favntag, var det shopping IGEN der stod øverst på agendaen (i hvertfald på Emmas agenda - som også skulle tilgodeses...) Efter en evighedi Urban outfitters, forlod Emma etablissementet i vrede, fordi de bukser hun havde udset sig, var ALT for store i str. XS - hader selv, når XS er alt for stort, så kunne sagtens sætte mig indi hendes vrede... ahemm... MEN det var også nogle ret fede bukser, det må jeg (desværre) indrømme... Frokosten bestod af noget virkelig lækkert pasta, som blev indtaget i selskab af nogle lokale håndværkere. Det er vel altid et godt tegn, når der er lokale på stedet, ikk? Mere shopping, og retur til hotellet for at skifte til badetøj, så vi kunne få en særdeles tiltrængt forfriskende dukkert! Vi var ikke mere end lige ankommet til stranden, før en idiot prøvede at sælge mig et hvidt strandlagen med blåt batikmønster på. Han fandt dog ud af jeg ikke var intersseret, da jeg kiggede ham olmt i øjnene, og bredte mit sorte badelagen ud OVENPÅ hans afskyelige stykke hippie-tekstil - sådan en kløvning! Havet var ikke i sit venlige hjørne, men Karla havde alligevel også glemt sine badebukser, og nægtede at bade i underbukser... Til gengæld havde jeg medbragt undertøj til efter badning, og Emma var ved at grave sig ned i sandet af flovhed da jeg skiftede fra bikinitop til BH... -og så snakker vi ikke om skift fra bikinibukser til underbukser-situationen... hahaha Det var igen blevet aften, og vi ville have noget aftensmad. Vi fandt et sted med burgers OG air condition! Emma lovede i et anfald af forbigående sindssyge, at hun ville give is til dessert. Derfor var hun sur resten af aftenen, fordi hun havde brugt €12 på is! Nu var hun NÆSTEN RUINERET!!! (Men det var hun ikke) Ramblaen forsøgte vi behændigt at undgå, men eftersom Ramblaen lå for enden af den gade som vores hotel lå på, var vi nødsaget til at krydse den helt forfærdelige kroniske tilstand af Hjallerup Marked på spansk... Man kan købe lidt af hvert på Ramblaen. Primært skrammel og dårlig mad, men helt eksklusivt blev jeg (selvfølgelig) også tilbudt “smoke, weed, COCAINE!” -ja, jeg blev gud hjælpe mig tilbudt at købe kokain MIDT PÅ RAMBLAEN i mylderet af pastelfarvede turister - MENS JEG GIK MED EN LATTE I HÅNDEN, SAMMEN MED MINE BØRN!!! - hvad fanden?!?! KOKAIN!!! Jeg kiggede selvfølgelig forarget på ham - men det så han slet ikke, fordi han havde travlt med at glo på de barbiehoved jeg havde i en kæde om halsen... Jeg sætter ALDRIG mine ben på det sted igen! -med mindre et akut behov for kokain skulle opstå - selvfølgelig! Selvom gadenavnene var totalt håbløse, og GPSen til tider havde hedeslag og opførte sig helt utilregneligt, så formåede vi at finde de steder vil ville, at undgå mere end højest nødvendig færden på Ramblaen (og dens pushere) OG komme hjem til hotellet hver aften. Vi har fået et ret godt indtryk af Barcelona, og vi kan næsten abstrahere fra den til tider massive dunst af tis, kloak eller andre mærkelige lugte, som ihvertfald IKKE er roser. Varmen kan diskuteres, og jeg kan allerede nu afsløre, at varmen kan forvente en blandet anmeldelse på TripAdvisor! Barcelona! Du er dejlig! Vi kommer gerne igen - men nu glæder vi os også til at vende “hjem” til Berlin!