På vej ud af indkørslen kom jeg i tanke om passet!
Satte i bakgear, og bakkede retur til hoveddøren for at hente mit pas.
At jeg ikke på nogen måde skænkede en tanke at det måske ville være en god og en ikke ubetydelig detalje at medbringe overtøj, kan jeg undre mig over nu 450 km senere. Men jeg huskede da mit pas...
Satte humørbussen i gear ved 11-tiden, hvor destinationen endnu engang var Berlin.
Efter en omvej via Skørping, for at hente Satan O og Faust, og efter en tårevædet afsked med Palle og Norma,lagde vi afsted ægte omkring middag.
Med en bil godt og fornuftigt pakket med wienerstige, skruemaskine, rullegardin og diverse, fik vi også plads til vores egne ting inkl. helt vildt mange snacks!
Det gode ved at have en stige med i bilen er at ens privatsfære lissom bibeholdes intakt (et godt tip til Gomore-entusiaster), ens hår er en helt anden sag. Måske skulle jeg have monteret et elastik så lokkerne ikke var over det hele...
jajaja man kan altid være bagklog.
“Måske skulle jeg have sat elastik i håret”
“Måske skulle jeg have haft pas med”
“Måske skulle jeg have haft overtøj med”
“Måske skulle jeg ikke have haft 1/2 kg kokain med”
Måske måske måske...
-og jeg blev jo hverken helt eller halvt skaldet - kun pletskaldet, men i en by som denne, så gør det ikke så meget.
Ret vel ankommet (med kun en enkelt UBETYDELIG “omvej” som hurtigt blev “korrigeret”) kastede jeg humørbussen ved kantstenen i en knivskarp parallelparkering udenfor nr. 12.
Direkte med S-bahn og videre med U2 (ikke bandet - men banen tøhø) mod Alexanderplatz, nærmere betegnet højborgen for stress og øvrige mentale nedsmeltninger: Primark!!!
På vej op fra U-bahn blev jeg mødt af massive kaskader af kulørte lamper og en krydret duft af jul.
En ikke dårlig afløser for den helt karakteristiske kvælende kvalmende dunst af friture, der har manifesteret sig på en særlig strækning på U-bahneststionen ved Alexanderplatz.
Alle der har været der ved helt præcis hvad jeg mener.
Hold nu kæft som der var jul på Alexanderplatz! Jul in exstremis!
Primark virkede helt fredelig og zen-agtig ved siden af juleinfernoet.
Hvis der findes et julehelvede (og det ved vi jo alle der gør), så må Alexanderplatz være Forgården til dette!
Nu siger jeg lige noget om Primark, som kan komme som en overraskelse for de fleste:
Det kan faktisk godt lade sig gøre at afvikle et besøg i Primark på 40 minutter - og alligevel formå at forlade etablissementet med to store helt udtamponerede papairsposer!!! (Tror til gengæld ikke det er muligt at forlade Primark UDEN to store helt udtamponerede papirsposer uanset hvor kort eller hvor lang tid man bruger der)
Retur til Prenzlauerberg, hvor jeg uelegant (man kan ikke være elegant, når man er flankeret af to gigantiske papirsposer fra Primark) mosler mig ind af døren til min “lokale” sushi-pusher, for at bestille sushi med hjem.
Retur ved humørbussen - der jo var blevet efterladt uudpakket, skulle jeg først pakke ud og dernæst pakke Primark-skattene (det ville jo være idiotisk at slæbe alt det op på 4. sal for at slæbe ned igen - men hvad nu hvis der bliver indbrud i humørbussen? - ja, så vil jeg nok stjæle alt det pant der er i bagagerummet i stedet - hvis jeg var tyv, da der er for langt flere penge end i Primarkposerne).
Man kan faktisk godt slæbe en IKEApose indeholdende en dyne og en pude samt diverse, en rygsæk, et 1,5 m bredt rullegardin (sammenrullet dog), et net, en kuffert med en skruemaskine og en pose med mad og snacks op på 4. sal i ét hug! Stig(en) blev deporteret i kælderrummet.
Mens badekarret blev fyldt (med tilsyneladende kogende vand...) fik jeg sat sagerne på plads, drukket lidt rødvin og facetimet med børner’n
Efter et (utroligt) varmt karbad blev sushien indhaleret, og det var tid at gå i seng efter en helt fantastisk dag!
Nu er det en ny dag, og efter et uventet morgenbesøg - som jeg skriver om i aften, vil jeg stå ud af sengen (ej det lød helt forkert - det var slet slet ikke på “den” måde!), tage alt det tøj på jeg har med - nu jeg ikke har overtøj med...
Og SÅ vil jeg gå ned og sælge flasker! - og måske købe en ny jakke (det kommer an på vejret - og speaking of vejret, så må jeg også hellere lige ringe til mor)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar